USA: Pirater risikerer strengere straffe

Den amerikanske regering vil skærpe straffen for krænkelse af ophavsretten. Pirater kan fremover risikere op til 20 års fængsel.

Der er hårde tider i vente for softwarepirater og fildelere i USA. Den amerikanske regering har netop fremlagt et lovkatalog på 24 sider, som udvider mulighederne for at retsforfølge og straffe copyright-krænkere ganske betydeligt. Der er sandsynligvis tale om de skrappeste love mod piratkopiering der er set indtil nu i noget land i verden.

Lovforslaget betyder blandt andet at videregivelsen af kopier af værker der er »ment til kommerciel distribution« i »offentligt tilgængelige netværk« kan straffes i alle tilfælde, hvor kopierne har en værdi på mere end 1.000 dollar. Det rammer blandt andet fildelere, som tilbyder musik og film gennem p2p-tjenester.

Strafferammen er skærpet væsentligt og ligger nu på op til 10 år for førstegangs-lovovertrædere og 20 år hvis der er tale om gentagende krænkelser.

For første gang bliver det nu strafbart at forsøge (»attempt«) at krænke ophavsretten og at gå sammen med andre (»conspiracy«) om dette - hvad enten målet er økonomisk vinding eller ej.

For at få håndhævet de nye regler skal FBI oprette en særlig copyright-enhed og det bliver nu tilladt at gennemføre aflytning for at opklare sager om piratkopiering, tyveri af forretnings-hemmeligheder, industrispionage og forfalskning af mærkevarer.

Der afsættes 20 millioner dollar til udvikling af nye metoder og instrumenter der kan hjælpe med opklaring af denne type sager.

Det bliver også lettere for virksomheder at rette civile søgsmål mod konkurrenter og andre, der overtræder loven, og staten kan fremover konfiskere og destruere redskaber, der er brugt til copyright-krænkelse.

Der er samtidig tale om en skærpelse af den omstridte Digital Millennium Copyright Act (DMCA). Det er allerede forbudt at benytte og distribuere værktøjer til at omgå copyright-beskyttelse. Nu skal det også forbydes at fremstille, besidde og transportere sådanne værktøjer.

Lovforslaget gør det lettere at beslaglægge dokumenter og andet materiale i sager om piratkopiering, f.eks. logfiler fra webservere. Det kan bl.a. gøre det nemmere for musikindustrien at få fat i IP-adresserne på brugere af fildelings-tjenester.

Den såkaldte »Intellectual Property Protection Act of 2006« bliver fremsat i Repræsentanternes Hus om kort tid og støttes allerede af både Recording Industry Association of America (RIAA) og Software and Information Industry Association (SIIA). Sidstnævnte har blandt andet Microsoft, Oracle og Symantec blandt sine medlemmer.

Forslaget kommer på et tidspunkt, hvor DMCA er under stærk beskydning, både fra borgerrets-organisationer som Electronic Frontier Foundation (EFF) og det konservative private forskningsinstitut CATO. Kritikerne mener, at loven bliver misbrugt til at knægte ytringsfriheden, udvikle lukkede teknologier og begrænse muligheden for interoperabilitet mellem softwareprodukter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere