Millionsatsning skal genoplive efaktura

En ny strategi skal vende skuden på bankernes strandede efaktura-projekt. Nu vil PBS sørge for at man også kan sende elektroniske fakturaer til selskaber, der ikke er brugere af systemet. Det skriver IT-avisen ComON i denne uges udgave.

De danske banker har taget konsekvensen af den fejlslagne lancering af det elektroniske faktureringssystem, efaktura. Lars Fruergaard er hentet fra bankernes netop lukkede mikrobetalings-projekt, CoinClick, og er indsat som ny direktør udelukkende med ansvaret for efaktura.

Det markerer en mere fokuseret satsning i stedet for, at lade systemet rangere ved siden af de øvrige projekter under "nye forretningsområder". Samtidig er afsat et ikke-nærmere specificeret millionbeløb til at løbe projektet i gang.

Ny version til august
Første skridt i genoplivningen er udviklingen af en version 2 af efaktura, som skal lanceres 1. august 2004. Målet er at tage den elektroniske faktureringssystem ud af det lukkede forum, hvor man kun kan sende fakturaer til modtagere, der som minimum har downloadet et modtage modul. I januar var der blot 173 virksomheder som kunne sende eller modtage efakturaer. Heraf var en stor del var inaktive.

I den nye version går PBS ind som mellemled mellem virksomhederne og deres kunder, således at man som efaktura-bruger ikke længere behøver at spekulere på hvorvidt, kunden kan modtage de elektroniske fakturaer. Nu kan alle kunder faktureres elektronisk, hvorefter PBS sørger for at sende papirfakturaer til de kunder som ikke kan modtage elektronisk.

Samtidig er PBS på jagt efter store virksomheder, som har samhandel med mange parter i en branche, Ved at få disse såkaldte lokomotiver til at benytte efaktura, skal udbredelsen trækkes i gang. Inden udgangen af i år er det målet at have 8-10 lokomotiver kørende på det elektroniske faktureringssystem, fortæller Lars Fruergaard:

»Første milepæl er 1. august 2004, hvor den nye version lanceres. Her har vi allerede nu aftaler med tre meget store selskaber, som begynder at bruge efaktura,« siger efaktura-direktøren og uddyber, at det er selskaber i henholdsvis forsyningssektoren og banksektoren samt en større leverandør til industrien.

Satsning godkendt af PBS-top
PBS har hidtil været kritiseret for ikke at investere nok i at fremme udbredelsen af efaktura. Lars Fruergaard vil ikke afsløre, hvor mange penge PBS putter i den nye version af efaktura. Men han understreger, at det er en stor investering. Der skal bruges flere tusinde udviklingstimer på den nye version. Samtidig udvides salgsorganisationen med et par mand.

»Det er en investering, som har været helt oppe at vende i PBS' bestyrelse. Så det er en ret stor satsning, og jeg skal love for, at vi mener det alvorligt,« pointerer Lars Fruergaard.

Når lokomotiverne har kørt systemet i gang, er det i 2005 planen, at bankerne og it-forhandlerne skal sørge for at udbrede efaktura bredere. Samtidig vil PBS øge dialogen med udviklerne af ERP-software så der bliver udvikles moduler, så efaktura kan integreres med alle økonomisystemer. Indtil videre virker det kun til Navision.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere