Kan du aldrig huske dit kodeord? Så er løsningen måske en computermus, der genkender dig på din finger. I sidste uge præsenterede Siemens en ny mus med indbygget scanner til fingeraftryk på en IT-messe i Hong Kong.
Den nye ID Mouse er født med en lille scanner-flade på ryggen, der indeholder 65.000 små sensorer. Et lille tryk med fingeren er nok til at overføre fingeraftrykket, som bliver sammenlignet med skabeloner, der allerede ligger i pc'en.
ID Mouse fungerer som en almindelig computermus og kræver USB-tilslutning og Windows.
(Kilde: CNET)