Test: Tag screenshot med deluxe-metoden

Der findes massevis af gratis programmer til at tage screenshot, men hvad med betalingsversionerne? Er de overhovedet pengene værd? Vi har testet avancerede Snagit.

Test: Tag screenshot med deluxe-metoden

Gennem de senere år har vi skrevet om adskillige gratis programmer, der kan bruges til at tage et screenshot af en webside eller en fejlmeddelelse fra Windows, blandt andet Aviary, Screengrab og Fireshot.

Men der findes der også screenshot-programmer, som kræver, at du svinger dankortet.

Spørgsmålet er bare, om det overhovedet kan betale sig, når der findes så mange gratis løsninger?

Vi har testet Snagit, der koster 280 kroner.

Programmet udmærker sig ved at kunne langt mere end blot levere et screenshot. Det skulle det også gerne, når nu programmet konkurrerer med gratis versioner.

Ren deluxe

Efter installationen af Snagit skal du blot trykke på tastaturets PrtScn for at tage et skærmbillede. Herefter gemmes billedet automatisk af Snagit, og du kan redigere løs i det. Så langt kan mange gratis programmer være med.

Men Snagit har også mere sofistikerede måder at tage screenshots, hvis du vælger at trykke på programmets dedikerede capture-knap.

Der findes forskellige indstillinger, som blandt andet aktiverer en gul bjælke, der kan placeres, som du har lyst. Markér det område, som du vil have taget et skærmbillede af, og klik på venstre musetast.

Det fungerer ganske upåklageligt, og selv mindre it-rutinerede vil kunne finde ud af det.

I de mere avancerede indstillinger er det endda muligt blot at lade cursoren cirkle om et område, og du klipper på den måde et udvalgt skærmbillede af eksempelvis en webside.

Når man har flere screenshot åbne i programmet, kan det hurtigt virke lidt rodet. Men selve brugergrænsefladen er nem at gå til, og der findes utallige funktioner til at viderebehandle dit screenshot.

Du kan naturligvis klippe det til og tilføje tekst. Det er også muligt at benytte nogle af programmets standardskabeloner, der får det til at se ud, som om dit screenshot er hevet ud af et magasin eller avis, da der tilføjes flossede kanter.

Desuden er det muligt at lægge pile ind, der peger på udvalgte ting i dit screenshot.

Du kan også vælge at sløre særlige områder i et screenshot, hvis du vil have, at modtageren skal fokusere på en bestemt detalje.

Sløringen kan naturligvis også bruges, hvis mailadresser eller telefonnumre ikke skal være synlige i den færdige udgave af dit screenshot.

Perfekt i samarbejde med PowerPoint

Hvis du hører til typen, som er vild med bokse, kan du glæde dig over, at Snagit har adskillige kasser, der nemt kan ændres med farver og design.

Det er endda muligt at tage et screenshot og tilføje bokse samt tekster og gøre det hele interaktivt. Programmer har nemlig mulighed for at gemme det hele som en Flash-fil, som du eksempelvis kan lægge ind på din webside.

De færdige og bearbejdede screenshots kan gemmes som JPG, PDF og en mængde andre formater, og du kan også sende et udklip direkte fra Snagit til eksempelvis Word, Excel eller Powerpoint.

Hvis du er en PowerPoint-junkie, vil dit fix blive endnu vildere, hvis du kombinerer Snagit med Microsofts Office-program.

Mest for superbrugere

Der er ingen tvivl om, at de fleste brugere sagtens kan nøjes med de mange gratis løsninger til at tage et screenshot, som vi indledningsvis nævnte.

Men hvis du er superbruger og ofte bruger screenshots i PowerPoint eller i PDF-filer, så er Snagit et umådeligt godt værktøj til at give dine præsentationer et kvalitetsløft, når det gælder layout. Samtidig er det nemt og hurtigt at arbejde med programmet, og du slipper for at bøvle med at klippe-klistre alt for meget.

Du kan selv teste Snagit i en 30 dages prøveversion, som du finder her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere