Artikel top billede

CSC gav morgenbrød og kaffe: Velkommen tilbage

CSC gav de konfliktramte kaffe og morgenbrød første dag efter konfliktens afslutning. Se her, hvordan selskabet bød velkommen. Og hvad planen er nu.

Parkeringspladsen foran CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby var mandag for første gang i mange uger fyldt af biler.
 
Mandag var første arbejdsdag efter den for nogle af medarbejderne fire en halv måned lange konflikt, der sluttede i sidste uge. Det kan du læse mere om her.
 
Hos CSC fortæller projektdirektør Lars Lundsgaard, at CSC forsøger at se fremad.

Det var derfor vigtigt at forsøge at få medarbejderne til at føle sig velkomne.

Han fortæller, at CSC naturligvis er glade for sidste uges resultat, men at det vigtigste nu er at få det hele til at fungere optimalt igen.
 
"Vi har sørget for at tage godt i mod folk. Vi har haft arrangeret kaffe og morgenbrød og juice i vandrehallen, da folk ankom her på Retortvej."  
 
God stemning
Her kunne både konfliktende i længere og kortere tid sammen med de kolleger der hele tiden har været på arbejde stoppe op og få en bid brød, fortæller direktøren.
 
"Stemningen har været god og der var gensynsglæde både bland kollegerne, der har været ude og de, som har været her hele tiden," siger han. 
 
Fik udstyr retur
Han fortæller, at folk efter morgenbrødet gik ud i de afdelinger, som de enten har været lockoutet eller har strejket fra. Her overtog den nærmeste leder gensynsprocessen. 
 
Onsdag vil ledelsen også på et såkaldt townhall-møde orientere medarbejderne om fremtiden, forretningsmuligheder, og hvad der er sket siden medarbejderne forlod arbejdspladsen. 
 
CSC har morgenen igennem haft ekstra personale til at hjælpe med at udlevere de ansattes adgangskort, mobiltelefoner, bærbare computere samt bruttolønsindkøb.   
 

Så lang tid går der, inden de ansatte får adgang til systemerne

Det eneste praktiske, som kommer til at tage lidt tid, er ifølge Lars Lundsgaard etableringen af de logiske adgange til systemerne.

Dermed må de ansatte fra konflikten vente lidt på rent faktisk at få udleveret deres passwords og kunne producere noget arbejdsrelateret. 
 
"Der kan gå 24 timer, inden adgangene er på plads," siger han. 

Men det passer fint ind i planen, idet CSC har afsat dagen til at få sagt rigtigt goddag til hinanden og få reetableret den gode relation mellem dem, som hele tiden har været på arbejde og dem, som har været i konflikt, siger Lars Lundsgaard.
 
"De, som hele tiden har været her, er jo ikke skruebrækkere. De er folk fra en anden overenskomst, og dermed har de blot skullet passe deres normale arbejde," siger han. 
 
Vikarer skal overlevere viden
De under konflikten omdiskuterede vikarer og kolleger fra andre lande skal iføleg Lars Lundsgaard nu overlevere deres viden til de returnerede medarbejdere, hvorefter de skal udfases.
 
"Vi har nogle opsigelsesvarsler på dem, som vi skal have effektueret, men nogle steder har vi også en lille arbejdspukkel, som vi skal have afviklet. Så vi forventer, at der kommer til at gå lidt tid, endnu inden det er helt på plads." 
 
Dermed kommer CSC's konfliktafløsere til at omgås de returnerede ansatte fra konflikten i det daglige et stykke tid.
 
"De vikarer eller konsulenter og EMEA-folk, der har været inde, vil stadig sørge for, at driften kører videre. I al fald i dag. Og så kommer der en langsom udfasning," siger Lars Lundsgaard.
 
Skal skrive under inden 14. dage
Han fortæller, at de returnerede medarbejdere i løbet af nogle vil modtage et brev med de nærmere vilkår omkring den nye overenskomst med HK/Privat.
 
Brevet er ifølge direktøren udformet som et varsel på syv måneder, hvor de nye løn- og ansættelsesvilkår træder i kraft.
 
Han fortæller, at fristen for at skrive under endnu ikke er helt på plads, men at det formentlig bliver indenfor et par uger.
 
"Vi er selvfølgelig interesseret i at det kommer ud inden den 30. juni, for der skal varsles med et helt antal måneder, og vi har valgt at varsle med syv måneder som er det længste der findes," siger han.

Læs også:

CSC-strejkende vender tilbage til arbejdet

Opråb til Prosa: Erkend nederlaget og kom videre

HK skubber Prosa ud af CSC: Bedre end ingenting

Arbejdsretten: CSC kan droppe overenskomster




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere