Artikel top billede

Windows-folket sværger til gammelt styresystem

Virksomheder er i fuld gang med at migrere over til Windows 7. Men et ældre styresystem er fortsat det mest populære derude.

Computerworld News Service: Selv om virksomhederne i stor stil er i gang med at migrere maskiner til Microsofts Windows 7, kører det aldrende Windows XP stadig på næsten 6 ud af 10 pc'er i virksomhederne, hedder det i en ny rapport fra Forrester.

Windows 7 kører på næsten 21 procent af alle de virksomheds-pc'er, der blev brugt til at logge på Forresters hjemmeside i marts, som er den seneste måned, firmaet har data om.

Mens det er mere end dobbelt så mange som de 9,5 procent, der loggede på med Windows 7 et år tidligere, så er det 10 år gamle Windows XP stadig langt det mest udbredte styresystem i virksomhederne:

I marts stod maskiner med XP for 59,9 procent af de 400.000 maskiner, der besøgte Forrester.com.

Support stopper i 2014

Ben Gray, som er analytiker hos Forrester og medforfatter til rapporten om styresystemer og browser-trends, beskriver Windows 7-adaptionen som 'accelererende', men han bemærker samtidig, at XP-maskinerne stadig er i overtal.

Efter planen stopper Microsoft alt XP-support - hvilket vil sige, at der ikke længere vil blive udsendt opdateringer til styresystemet - i april 2014.

Ben Grey er sikker på, at hovedparten af XP-systemerne på det tidspunkt vil være sendt på pension og erstattet af nye maskiner med Windows 7.

"Størstedelen af virksomhederne vil overgå til Windows 7 næste år i takt med, at den udvidede support-periode for Windows XP begynder at nærme sig," skriver Ben Gray i rapporten.

Ifølge Forrester har både XP og Vista mistet virksomheds-andele til Windows 7 i løbet af de seneste 12 måneder, men Vista har været særligt hårdt ramt med et fald fra 11,3 procent i april 2010 og til bare 6,2 procent i marts 2011.

Ifølge Forresters tal toppede Vista med 14 procent i november 2009 - en måned efter Windows 7's debut.

"Det kommer ikke som nogen overraskelse, men virksomhederne forlader Windows Vista til fordel for Windows 7," siger Ben Gray.

Hård kritik

Vista blev kritiseret aggressivt af brugerne kort efter udgivelsen i januar 2007, ligesom styresystemet fik hårde ord med på vejen fra de fleste analytikere og anmeldere.

Det eneste lyspunkt for Vista, mener Ben Gray, er, at eftersom det deler kodebase med Windows 7, så har de virksomheder, som nåede at skifte over til Vista, oplevet en nem overgang i opgraderingen til Windows 7.

Microsoft står stadig bag styresystemerne i langt de fleste virksomheder - 87,6 procent af alle virksomheds-computere kører med et styresystem fra Microsoft - men Ben Gray fortæller, at nogle virksomheder bukker under for presset fra medarbejdere, som gerne vil bruge deres egne maskiner.

Samme trend er blandt analytikere kendt som den såkaldte 'consumerization' af arbejdspladsen (altså at brugerne selv får øget indflydelse, red.).

Tablets, og især Apples iPad, har været i front for consumerization-bevægelsen, men ifølge Forresters tal har også Mac draget fordel af trenden, og i dag arbejder 1 ud af 10 ansatte på Mac.

Fra april 2010 og til marts 2011 øgede Mac OS X sin andel fra 9,1 procent og til 11 procent, fortæller Forrester.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere