Artikel top billede

Rygte: HP centraliserer hele Norden

I går var HP's topchef Léo Apotheker på lynvisit i Sverige, men ledelsen afviser, at besøget hænger sammen med et rygte om, at HP konsoliderer den nordiske forretning i Sverige.

Læs også:
HP-direktør forsvundet i mystisk mørklægning

HP-direktør Keld Jersild Olsen stopper i selskabet

HP har mistet sin gulddreng

Siden HP Danmarks administrende direktør, Keld Jersild Olsen, forsvandt som en skygge i natten i forrige uge, har rygtebørsen glødet.

Indtil videre er ingen kommet nærmere en forklaring på Jersilds afgang, men sikkert er det, at HP reorganiserer ledelsesstrukturen på mange niveauer og i flere lande.

I går var HP's koncernchef Léo Apotheker på lynvisit i Sverige, men ingen journalister fik mulighed for at interviewe topchefen, som det ellers er sædvane ved den slags besøg. Ifølge Computerworlds svenske søstermedie it24 fordi Apothekers besøg i Stockholm skete med "kort varsel".

Uanset hvorfor koncernchefen var i Sverige, så falder besøget sammen med et rygte om, at HP planlægger at konsolidere sine nordiske forretninger i Sverige.

For at træffe kunder

Et rygte, som kunne være en forklaring på den danske HP-chefs fratræden, men en sådan konsolidering af de nordiske aktiviteter afviser den svenske HP-direktør, Kjell Ahlzen.

"Nej, det kender jeg ikke noget til, og det tror jeg ikke," siger Ahlzen til it24.se.

Han forklarer, at koncernchefen var i Sverige "for at træffe kunder", og at modellen med at få ledelsen tæt på kunderne er en model, "vi tror på".

Fra HP afviser kommunikationschef Henrik Kirkeskov at kende noget til planerne, og at en sådan centralisering er et realistisk scenarie.

"Der er allerede i dag en delvis nordisk struktur inden for vores pc- og printforretning fordi de detailkæder, som vi sælger igennem, har en nordisk struktur. Men herudover er der ikke yderligere planer om at udvide den nordiske organisation," er budskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere