Mobilpriskrig kan bane vej for tele-fusioner
Den markante telepriskrig på det danske mobilmarked vil ændre situationen så meget, at resultatet kan blive fusioner blandt de helt store spillere. Selv TDC kan komme i spil. (Børsen)
Yousee forsvarer tv-pakker
Yousee er ikke enig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der vil have friere valg af tv-kanaler. Selskabet har selv lavet en undersøgelse, som det mener modbeviser kravene. (Jyllands-Posten)
Ikke flere mobiler til en krone
Telia og Telenor sælger dyre mobiler på afbetaling over op til 24 måneder. Nu kommer TDC også med afdragsordninger, og så kan det være slut med mobiltelefoner til en krone. (Berlingske Tidende)