Microsoft afviser at være skyld i batteri-problemer

Det kan godt være, at mange Windows 7-brugere har oplevet batteriproblemer efter at have opgraderet til det nye styresystem - men det er ikke vores skyld, siger Microsoft.

Microsoft afviser at være skyld i batteri-problemer

En lang række Windows-brugere, der har opgraderet fra XP eller Vista til Windows 7, har oplevet problemer med batterilevetiden. Efter opgraderingen er meddelelsen "consider replacing your battery" pludselig dukket op på skærmen.

Efter at have ventet i længere tid på hjælp fra Microsoft, har brugerne forsøgt selv at finde frem til løsninger, men nu har Microsoft endelige reageret med en længere forklaring, der dog ikke ligefrem hjælper brugerne.

- På dette tidspunkt har vi ingen grund til at tro, at der i denne kontekst er noget problem, der er relateret til Windows 7, skriver Microsofts Windows-ansvarlige, Steven Sinofsky, i et blogindlæg efter at have gennemgået sagerne.

Flere brugere har ellers rasende beskrevet på diverse netfora, hvorledes batteriindikatoren på den bærbare viser forkert, så der er længere tid tilbage, til batteriet skal oplades, selvom indikatoren viser noget andet.

Andre oplever mere alvorlige problemer ved, at den faktiske batterilevetid er faldet drastisk, eller at computeren simpelthen går ud.

Viser bare sandheden

Microsoft forholder sig i blogindlægget til advarslen "considering replacing your battery", der efter selskabets mening er helt ok - det er nemlig ingen fejl.

"…Windows 7 advarer korrekt om, at batterier rent faktisk fejler, og Windows 7 rapporterer hverken forkert om batteristatus eller er på nogen som helst måde med til at bringe batterierne frem til denne status," skriver Microsoft og forklarer, at man ved alle batteri-sagerne har kunnet påvise, at batteriet rent faktisk trængte til at blive udskiftet.

500

Det er denne meddelelse, en del Windows 7-brugere får.

Herefter kommer selskabet med en pædagogisk gennemgang af, hvordan batterier fungerer - og slides.

"Ultimativt skal batterier udskiftes for at genskabe en acceptabel batterilevetid."

Forklaringen på, hvorfor batteri-advarslen pludselig fremkommer efter opgradering til Windows 7 er, at det er en feature, der ikke findes i systemer som XP og Vista, lyder det fra Microsoft.

I stedet henviser selskabet til, at al styring af batteriets evne til at blive op- og afladet styres af batteri-hardwaren, mens styresystemet blot rapporterer om den information, det kan aflæse fra batteri-firmwaren.

- Nogle påstod fejlagtigt, at Windows ændrede denne information, hvilket helt sikkert ikke er muligt ... i realiteten har Windows 7 blot rapporteret, hvad der allerede var tilfældet.

Utilfredse brugere svarer igen

Microsofts meget klare afvisning af at være skyld i problemerne står i skærende kontrast til mange af de indlæg, man i de seneste måneder har kunnet finde på Microsofts eget Technet.

En lang række brugere beskriver, hvorledes den faktiske batterilevetid er faldet drastisk efter opgraderingen til Windows 7 - og derfor vækker svaret fra Microsoft bestemt heller ikke glæde.

- Jeg afviser fuldstændig Steven Sinofskys forklaring. Det er simpelthen bare at vaske hænder. Der er hundredvis af indlæg her, der forklarer problemet. Straks efter at have installeret Windows 7 dør folks batterier. Vi oplever batterilevetider, der falder fra to timer til 25 minutter for eksempel. Adskillige folk har købt nye batterier og oplevet den samme opførsel fra starten, skriver en bruger, der kalder sig BTStech.

Og personen er ikke alene med sin kritik.

- Jeg har en ny Acer 5740G med Win 7 præinstalleret, og batteritiden går ned hurtigere end Titanic. Microsoft, hvorfor anerkender I ikke, at der er et problem og finder frem til en løsning for alle jeres kunder, skriver en anden bruger.

Selvom enkelte brugere forsvarer Microsoft ved at skrive, at problemerne sikkert bare skyldes, at folk køber dårlige eller uægte batterier, så er det ikke en påstand, der vækker gehør.

- Jeg er meget vred, når jeg ser folk, der siger, at det ikke er Microsofts problem, hvilket er fuldstændig forkert. Mit batteri er nyt og et ægte Dell, og det virker fint med Vista, mens jeg med 7 har fem minutter, før min pc ikke virker længere, lyder et svar.

- Mit batteri er ikke noget skrald. Det kom med min maskine for blot få måneder siden. Det er OEM-standard og virkede fint tidligere. Dette er et Windows 7-problem, skriver en anden bruger.

Microsoft afslutter sit blogindlæg med at skrive, at man skal henvende sig til Microsoft eller pc-producenten, hvis man fortsat modtager fejlmeddelelsen, selvom man har et nyt og ellers velfungerende batteri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere