Få et smugkig på Internet Explorer 9

Microsoft lover forbedringer på flere fronter i selskabets kommende browser, Internet Explorer 9. Men hvad er nyt? Få et smugkig her.

Mens Microsoft overordnet set taber browser-markedsandele til især Mozillas Firefox, er Microsoft-folkene heftigt i gang med deres nyeste våben i browser-krigen.

Ikke overraskende er navnet på det nye våben Internet Explorer 9, der følger i halen på 8'eren.

Selv om Internet Explorer 8 på relativ kort tid har vundet pæne markedsandele på både verdensplan og i Danmark, er browseren også blevet stærkt kritiseret på performance i test.

Svagheden i Internet Explorer 8's performance kender Microsoft naturligvis en del til.

Selskabet har på sin udviklerkonference Professional Developers løftet sløret for dele af sin nyeste browserbaby, der kun er tre uger gammel.

Trods den unge alder lover Microsoft, at Internet Explorer 9 bliver forbedret på minimum tre fronter:

Hurtigere afvikling af JavaScript, hurtigere tekst- og grafik-opdateringer i browseren samt større interoperabilitet med integration af standarder.

Hurtigere afvikling af JavaScript

Med konstant flere online programmer, der bygger på JavaScript som eksempelvis Googles hav af applikationer og Microsofts egne Bing-kort, er udviklerne fra Redmond nødt til at skrue på deres JavaScript-motor for at holde folk vågne på nettet.

- Vi er stadig ret tidligt i udviklingsfasen, og der er flere ting, vi kan presse ud af motoren, men vi gør det langt bedre end tidligere, siger John Montgomery, en af lederne for Internet Explorer-holdet, til Cnet.com.

Microsoft gør samtidig opmærksom på, at der også kommer til at ske forbedringer på andre fronter, som Windows-brugere vil få glæde af i håbet om, at kunderne vil blive hængende på Microsofts verdensdominerende operativsystem.

Tættere på hardwaren

Forbedringerne drejer sig først og fremmest om tekst og grafikopdateringer i browseren, som efter sigende vil være både hurtigere og mere glidende i Internet Explorer 9 sammenlignet med IE 8, der røg på nettet i år.

Forskellen fra IE8-forgængeren er, at Explorer-udviklerne skifter fra at benytte deres GDI (graphics device interface) og i stedet hopper over til brugen af DirectX-API, hvor komponenten Direct2D skal accelerere tekster og grafik ved at blive afviklet tættere på hardwaren.

Med brugen af Direct2D forventes det, at skærmbilledet i browseren går fra at blive opdateret mellem fem til 10 gange i sekundet til mellem 40 til 60 gange i sekundet, mens kravene til processorens ydevene samtidig mildnes.

Derudover har Microsoft med sin kommende browser bestræbt sig på at integrere flere standarder til glæde for webudviklere.

- Vi tager implementeringer, der skal fungere på tværs af platforme som eksempelvis CSS (cascading style sheets, red.), og som, udviklerne forventer, vil virke hvor som helst og forbedrer dem markant, forklarer Dean Hachamovitch, chefen for Internet Explorer-udviklingen, til Cnet.com.

Se video af, hvad du kan forvente i IE9

Dean Hachamovitch demonstrerer her over for CNET, hvordan Microsoft forventer, at forbedringerne i Internet Explorer vil tage sig ud:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere