Artikel top billede

Foto: Domstol.dk (Foto: Domstol.dk)

Kandidat til Årets It-fuser: Den digitale tinglysning

Den digitale tinglysning har kostet danskerne en milliard kroner, mens de ansvarlige ledere kunne hygge sig med fyrstelige bonusser. Selv siger lederne, at der ikke var noget galt med it-projektet.

Computerworld-læserne har nomineret Den digitale tinglysning til vanæren som Årets It-fuser 2010.  

Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010

 
Den digitale tinglysning skulle have været et mønster-eksempel på, hvordan tunge papir-arbejdsgange kan erstattes og forbedres ved hjælp af den fagre nye informationsteknologi.
 
Tinglysningssystemet blev udviklet af CSC, og i efteråret 2009 blev det presset igennem et ganske lille nåleøje med en fast deadline, som faldt perfekt i hak med, at medarbejderstaben til håndtering af de manuelle indberetninger var sat på porten.
 
Og så begyndte problemerne ellers at tårne sig op for Den Digitale Tinglysning og den ansvarshavende bag projektet, Adam Wolf, som er direktør i Domstolsstyrelsen.
 
Ikke noget galt med it-projektet
Han forsvarede sig straks med, at der skam ikke var tale om fejl i it-projektet.
 
"Der er nogle forestillinger om vores projekt, som vi ikke er enige i. It-systemet virker i det store hele efter hensigten. Problemet har været, at Tinglysningsretten i indkøringsperioden i efteråret ikke har kunnet behandle sager til manuel behandling i samme takt, som de kom ind," sagde Adam Wolf til Computerworld i foråret
 
"Ventetiden på den manuelle sagsbehandling har været klart utilfredsstillende for brugerne," fortsatte han og afviste, at antagelsen om, at det var gået galt, fordi Domstolsstyrelsen ikke havde testet tilstrækkeligt eller ikke har haft kompetencerne til at overskue forløbet.
 
Kritikken haglede derefter ned fra flere tusinde danskere, der midt under en finanskrise samlet har tabt op mod en milliard kroner i renteudgifter på grund af den digitale tinglysnings sneglefart.
 
Bonusser bobler hos lederne
Den nytiltrådte justitsminister Lars Barfoed (K) tøvede i foråret da heller ikke med at kalde projektet en "møgsag" under et samråd i Folketinget
 
Men trods utilfredsheden faldt der i løbet af foråret nogenlunde ro på omkring tinglysningen, indtil Computerworld kunne afsløre, at direktør Adam Wolf fra Domstolsstyrelsen har modtaget en årlig bonus på 265.000 kroner

Samtidig havde projektleder Søren Sørup Hansen fra Den digitale tinglysning modtaget en samlet bonus på 390.000 kroner for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.  
 
Rigsrevisionen kom siden med en sønderlemmende kritik af projektet.
 
Tilbage står tusindvis af almindelige danskere, der midt i en finanskrise har tabt tusindvis af kroner på en konvertering fra et analogt papirsystem til en digitaliseret version af samme system.
 
De fik ingen bonus eller erstatning for bøvleriet.

Stem på din kandidat til årets it-fuser 2010




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere