Spar 3.000 kroner på benzin med mobilen

Trafikkampagne hjælper dig med at passe på dine medtrafikanter og din pengepung. Få mobilen til gratis at logge dine ture og analysere din kørestil. Der er flere tusinde kroner at spare om året på benzinforbruget.

En ny trafikkampagne med indbygget drengerøv skal reducere mængden af blod og bensplinter på de danske motorveje.

Sidste år mistede 32 livet på de danske motorveje, og 132 blev alvorligt kvæstet.

Hovedelementet i kampagnen er 'Pendlerduellen.dk'.

Ved at tilmelde sig - og logge sine køreture via mobiltelefonen - kan man følge sin kørsel på nettet.

Ifølge Vejdirektoratet er det gratis at logge sine køredata med mobiltelefonens GPS-modul. Det eneste, der koster, er at sende turens data til PendlerDuellens hjemmeside efter turen.

- Og det koster mindre end at sende en sms, fortæller Mette Lundorf, kommunikationschef i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har tidligere været på banen med utraditionelle kampagner. Som for eksempel
den her, hvor idéen var, at bikinibanditternes bare bryster skulle få trafikanterne til at sænke farten.

Der kan spares mange penge

Når man begynder at lægge data om sine køreture ind i PendlerDuellen.dk, så får hver enkelt bilist løbende en oversigt over sin kørsel, og hvilken indflydelse kørestilen (og hastigheden) har på køretid, økonomi, trafiksikkerhed og klima.

På PendlerDuellen kan man konkurrere mod sig selv og andre i at køre mest hensigtsmæssigt, hvilket selvfølgelig omfatter ikke at køre for stærkt.

- Det handler om at gøre problematikken nærværende. Måske går det op for en, at man kan spare 3.000 skattefrie benzinkroner om året på at overholde fartbegrænsningerne på sin vej til arbejde, siger Brian Christensen, der er pressechef i Vejdirektoratet.

Kampagnen er rettet mod de 25-49-årige mænd, som har tendens til at køre for stærkt, men alle kan deltage.

Efter mindst 10 registrerede køreture er man med i konkurrencen om en del præmier, hvoraf hovedpræmien er to billetter til 24 timers løbet næste år på den franske bane Le Mans. Ud over billetterne får vinderen paradoksalt nok også stillet en Aston Martin DB9 til rådighed til at køre derned i.

Så kan man jo se, hvor langt man kan få den til at køre på literen - eller det modsatte!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere