Artikel top billede

IT Factory-kurator efterlyser vigtigt referat

Få uger inden IT Factorys kollaps blev der holdt et afgørende bestyrelsesmøde, men referatet fra mødet blev aldrig skrevet.

Den 11. november 2008 klokken 10.00 i mødelokalet "The Cloud" på anden sal hos IT Factory blev der holdt et afgørende bestyrelsesmøde.
 
I hvert fald vil kurator Boris Frederiksen, der har stævnet både KPMG og den tidligere bestyrelse i IT Factory for tilsammen 950 millioner kroner, meget gerne have fingre i referatet derfra. 
 
Derfor beder Boris Frederiksen i sin stævning både Asger Jensby og Henning Børgesen om at fremsende bestyrelsesmødereferatet fra det omtalte møde.
 
Mødet blev holdt på et tidspunkt, hvor Skat var i hælene på folkene hos IT Factory, og hvor Stein Bagger tilsyneladende var presset økonomisk.

Samtidig måtte IT Factory svare på spørgsmål fra Computerworld og Dorte Toft under et længere interview den 29. oktober og i nogle opfølgende skriftlige svar den 7. november.
 
Til bestyrelsesmødet den 11. november var indkaldt flere af IT Factorys direktører.

Ifølge Stein Baggers kalender var i alt seks personer indkaldt til mødet.

Et lille udsnit af it-direktørens kalender indgår som bilag til stævningen, hvor i forvejen så godt som alle bestyrelsens mødereferater indgår.
 
Eksisterer ikke
Men i Henning Børgesens skrivelse til Østre Landsret forklarer han, at det pågældende mødereferat ikke eksisterer.
 
"Der foreligger ikke et mødereferat af bestyrelsesmødet den 11. november 2008, Henning Børgesen skulle have udarbejdet dette til godkendelse på det efterfølgende møde," står der i skrivelsen dateret til den 1. marts 2010.
 
Bestyrelsesmedlemmet fik tilsyneladende aldrig lavet referatet.
 
"Efter Stein Baggers forsvinden og det efterfølgende kaotiske forløb med afsløringen af bedrageriet, blev der aldrig udarbejdet et referat," står der i hans skrivelse.
 
I øvrigt fremgår det, at Henning Børgesen som bestyrelsesmedlem fik 100.000 kroner årligt honorar. Men i modsætning til Asger Jensby og Stein Bagger havde Henning Børgesen ikke ejerandel i IT Factory, fremhæver hans advokater i skrivelsen.
 
5 eller 6 til mødet?
I Stein Baggers kalender står, at 6 personer er indkaldt til det afgørende bestyrelsesmødet. Men udover Henning Børgesen, Asger Jensby og Stein Bagger - nævnes kun to personer i skrivelsen fra Henning Børgesen.
 
"Om mødet den 11. november 2008 kan det i øvrigt nævnes, at bestyrelsen havde anmodet Stein Bagger om at stille med selskabets vigtigste ledende medarbejdere, herunder Carsten Sjørup og Jeanette Lorenzen."
 
Men i sidste ende dukkede de tilsyneladende aldrig op til mødet:
 
"Ingen af disse deltog og Stein Bagger oplyste, at de var i udlandet. Det har efterfølgende vist sig, at de rent faktisk var til stede i huset den dag, hvilket illustrerer, hvor driftig Stein Bagger bar sig ad," står der i papirerne fra Børgesen-advokater til Østre Landsret.
 
Først efterfølgende blev Henning Børgesen angiveligt klar over, at direktionsmedlemmer skulle med til mødet.
 
"Henning Børgesen har ikke været bekendt med, at medlemmer af ledelsen i IT Factory A/S ønskede at deltage i bestyrelsesmøder. Det ville han naturligvis have hilst velkommen," står der i hans skrivelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere