Artikel top billede

Apple-computer solgt på auktion for 1,2 mio. kroner

En original udgave af Apples allerførste computer, der i dag er meget sjælden, er blevet solgt for 1,2 millioner kroner.

Læs også: Her er de 15 vigtigste computere i verden.

En komplet udgave af Apples første computer, Apple-1, er blevet solgt på auktion.

Den gamle computer fik hammerslag i det berømte auktionshus Christies i London på 133.250 pund. Det svarer til 1,17 millioner kroner.

Salgsprisen landede dermed ganske pænt på vurderingen, der inden auktionen lå på mellem 890.000 kroner og 1,3 millioner kroner.

Computeren blev solgt i dens originale emballage med original manual, kassette interface og bånd, ligesom der i pakken var dokumentation for maskinens herkomst samt et sjældent brev fra Apples grundlægger, Steve Jobs.

200 eksemplarer

Det anslås, at der i 1976 i alt blev produceret et par hundrede Apple-1 computere i den karakteristiske trækasse. De blev dengang solgt for aldeles svimlende beløb og var forløberne for selskabet Apple, der blev stiftet i 1977.

Apple-1 blev således produceret inden den officielle stiftelse af selskabet, hvis første egentlige produkt var Apple II, der regnes for at være blandt de 15 vigtigste computer-modeller. Det kan du læse mere om her.

Da Apple II så dagens lys, benyttede mange af Apple-1-ejerne sig af en mulighed for at bytte deres Apple-1 med en Apple II.
I dag eksisterer der omkring 50 Apple-1 computere.

Ud af de 200 producerede Apple-1 computere er den nu solgte maskine nummer 82. Det menes, at der er tale om den samme maskine, som for et år siden blev solgt på eBay for 50.000 dollar.

I sin tid blev Apple-1 solgt med fire kilobyte hukommelse, men uden strømforsyning og skærm.

Læs også: Her er de 15 vigtigste computere i verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere