Artikel top billede

EMC lægger 12,3 mia. kr. på bordet for storagefirma

EMC betaler gigantiske 12,3 milliarder kroner for storageselskab. "Vi skal kapitalisere på voksende mulighed," lyder det fra EMC, der regner med at skovle penge ind.

Computerworld News Service: ECM køber køber leverandøren af network-attached storage Isilon Systems for rundt regnet 12,33 milliarder kroner.

Begge virksomheders bestyrelser har godkendt handlen, som forventes at være gennemført senere i år.

Isilons NAS-systemer vil blive afstemt med EMC's cloud-storage-løsning, Atmos, for at skabe en prisbillig, skalerbar platform til håndtering af såkaldt "big data."

'Big data' er storage-terminologi for den voksende mængde data, der genereres af forsyningsværker, onlinemedievirksomheder og andre vertikaler.

"Dette opkøb handler om at accelerere væksten og hurtigt at kapitalisere på en voksende mulighed," siger EMC's koncernchef, Joe Tucci.

Opkøbet vil "placere ECM fint i skæringspunktet mellem cloud computing og big data," tilføjer han.

Uenighed om pris

Handlen sker nu efter tidligere rygter om, at EMC planlagde at købe Isilon, men at de to virksomheder ikke kunne blive enige om en pris.

Der sker noget på storage-markedet for tiden.

Tidligere i år gik Dell og Hewlett-Packard i budkrig om storage-leverandøren 3Par, som fik den endelige købspris op på over 13 milliarder kroner med HP som vinder.

Dell havde oprindeligt tilbudt 6,3 milliarder kroner for virksomheden. Det kan du læse mere om her.

Isilons teknologi komplementerer den analytiske databaseteknologi, som kom på ECM's hænder i forbindelse med opkøbet af Greenplum, oplyser Pat Gelsinger, der er president for EMC informationsinfrastruktur-produkter.

Virksomheden fra Seattle har omkring 1.500 kunder og 500 ansatte. Det giver mening for Isilon at lade sig opkøbe af ECM, da "markedsmuligheden for udskalering af storage er langt større end vores række," siger topchef for Isilon, Sujal Patel.

Væsentlig overpris

ECM betaler en væsentlig overpris for Isilon, som offentliggjorde en omsætning på 294,9 millioner kroner for tredje kvartal, som sluttede 30. september.

Det svarer til en stigning på 77 procent i forhold til samme periode sidste år.

Den overordentligt gode pris rejser den spekulation, at der kunne have været andre potentielle købere i spil.

Joe Tucci fra EMC afviser dog at oplyse, om det var tilfældet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere