Artikel top billede

ScanJour skærer i grundløn med udsigt til bonus

ScanJour har ifølge it-fagforeningen Prosa givet sine medarbejdere et siciliansk tilbud: Gå ned i løn eller bliv fyret.

10 procent.

Så meget skal medarbejdere hos ScanJour ned i løn fra april 2011.

Til gengæld kan de ansatte måske hente mere hjem i lønposen via en bonusordning.

Det oplyser it-fagforbundet Prosa til Computerworld.

"Det er korrekt, at der i september blev indført den ordning for medarbejdere hos ScanJour," siger forbundssekretær Mogens Sørensen fra Prosa.

Han forklarer, at Prosa som udgangspunkt anbefaler sine medlemmer at holde fast i den faste grundløn.

"For den ved du, at du får. Til april får medarbejderne 10 procent mindre, og spørgsmålet er så, om de kan hente det samme eller måske mere hjem i bonus," siger han.

Forbundssekretæren oplyser, at bonusordningen går på både individuelle mål og mål for virksomheden.

Mogens Sørensen oplyser videre, at ordningen ikke er blevet forhandlet med medarbejderne, men at de ansatte skulle melde tilbage til ledelsen i september.

"De kunne sige nej tak, men så ville de blive opsagt," siger Mogens Sørensen.

Direktør: Ikke retvisende
Direktør Henrik Schlægel fra ScanJour mener ikke, at Prosas udlægning af lønaftalen er retvisende.

"Erstatning af vores anciennitets-baserede lønsystem med en bredt accepteret branchestandard i form af resultatløn er sket for at understøtte den fortsatte udvikling af ScanJour, og til forventet gavn for vores kunder og medarbejdere," understreger han.

Han pointerer, at også ledelsen har en klar interesse i, at bonus bliver udbetalt.

"Alle i virksomheden inklusive ledelsen har fælles mål i deres resultatløn, og vi har derfor en klar fælles interesse i at arbejde for, at resultatlønnen bliver udbetalt."

"Modellen giver endvidere medarbejderne mulighed for, at tjene pænt mere end den generelle lønudvikling på markedet, såvel som under det gamle lønsystem," siger Henrik Schlægel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere