Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Top 100 d. 28. september 2007.
Insourcing er kommet for at blive. Mere end hvert femte danske it-firma henter nu
arbejdskraft uden for landets grænser. England er det mest populære land at rekruttere fra.
Mangel på arbejdskraft giver topcheferne i de danske it-virksomheder grå hår i hovedet, men fortvivl ikke. En løsning på problemet kan være at hente hjælp uden for landets grænser. Den løsning benytter flere og danske it-virksomheder i dag.
"Insourcing af medarbejdere er omfattende i den danske it-branche. Mere end hver femte it-virksomhed henter arbejdskraft til Danmark fra udlandet," siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi-, medie- og televirksomheder.
Dette års IT-Vækstbarometer fra Deloitte viser samtidig, at det primært er de helt store it-virksomheder med 200 eller flere medarbejdere, der benytter sig af insourcing. Her svarer næsten halvdelen (48 procent) ja til, at virksomheden har hentet arbejdskraft uden for landets grænser.
På brancheniveau er det primært hardwareproducenterne, der fører an i insourcingsbølgen, men også landets dygtigste it-virksomheder er fremme i skoene, da hver tredje af disse virksomheder hyrer medarbejdere i udlandet.
"Det er jo oplagt at kigge uden for landets grænser, når rekrutteringsgrundlaget er så spinkelt, som det er i dag," siger Kim Gerner.
IT-Vækstbarometeret viser, at det absolut mest populære land at rekruttere medarbejdere er fra England. Derefter følger Pakistan, Sverige og Tyskland.
OriginalModTime: 27-09-2007 15:24:49