Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. august 2007.
Automatisk ansigtsgenkendelse kan være bedre end mennesker. Men teknologien
kan svigte i praksis ligesom andre af de biometriske teknologier.
"Ansigtsgenkendelse er en interessant ide, men det er forbundet med en række praktiske problemer."
Meldingen kommer fra Scott Jones, administrerende direktør fra Covi Technologies. Som leverandør af overvågningsudstyr så han gerne ansigtsgenkendelse som en del af sin virksomheds produktpalet.
Covi Technologies anvender såkaldt video-analytics til at analysere indholdet af en video, eksempelvis til automatisk aflæsning af nummerplader. Her er aflæsningssikkerheden oppe på 99 procent, men med ansigtsgenkendelse er historien en anden. Pilotinstallationer hos Covi Technologies' kunder har afsløret problemer med teknologien.
"Vi har afprøvet ansigtsgenkendelse på byggepladser, hvor vi brugte det som adgangskontrol. Det fungerer ikke, hvis folk bærer baseball-kasketter, solbriller eller anlægger fuldskæg. Samtidig kræver teknologien et godt billede af ansigtet forfra med en god baggrund og belysning," siger Scott Jones.
Succes i testmiljøer
Fremtiden tegner derimod lyst for ansigtsgenkendelse, hvis man ser på meldingerne fra forskningslaboratorierne. I 2006 afholdt det amerikanske institut for standarder og teknologi, NIST, en konkurrence for udbydere af udstyr til ansigtsgenkendelse. Resultaterne fra Face Recognition Vendor Test 2006 (FRVT 2006) var opmuntrende. Der var sket en voldsom forbedring af teknologien, når man sammenlignede resultaterne med den tidligere afholdte FRVT2002.
"FRVT2006-resultaterne for kontrollerede stillbilleder og 3D-billeder viser en meget stor forbedring i genkendelsesperformance set i forhold til FRVT2002," lyder det fra komiteen bag konkurrencen.
Ja, i visse tilfælde var "ansigtsgenkendelsesalgoritmerne bedre end mennesker." FRVT2006 viste også, at ansigtsgenkendelse i forskellige belysninger var blevet bedre.
"Forbedringen i algoritme-performance mellem FRVT2002 og FRVT2006 skyldes bedre algoritme-design, bedre sensorer og en bedre forståelse for vigtigheden af at korrigere for forskellige lysforhold," lyder det i en rapport om FRVT2006.
Kritikere som Scott Jones peger dog på, at lysforholdene stadig var kontrollerede. Derfor overbeviser de optimistiske meldinger ikke umiddelbart Scott Jones.
"Vi regner ikke med, at ansigtsgenkendelse bliver mainstream de næste par år," vurderer Scott Jones.
Problemer med fingeraftryk
Det er dog ikke kun ansigtsgenkendelse, der stilles spørgsmålstegn ved. En anden velafprøvet biometrisk metode til identifikation er fingeraftryk.
Den engelske professor John Daugman fra Cambridge University forsker i mønstergenkendelse og har siddet med i den engelske regerings rådgivende organ for biometri, Biometrics Assurance Group. Over for Computerworld beretter John Daugman om problemer med fingeraftryk som biometrisk identifikation, hvis det anvendes i stor stil.
"Fingeraftryksaflæsning har en False Match Rate på 0,1 procent. Det betyder, at en ud af tusinde personer fejlagtigt vil blive identificeret som en anden," siger John Daugman.
Det lyder måske ikke af så meget, men John Daugman fremsætter sin kritik i forbindelse med den engelske regerings planer om etablering af en national ID-database. Her planlægger man at anvende fingeraftryk som identifikation. Ifølge John Daugman vil man se et foruroligende højt antal forkerte identifikationer, såkaldt falske positive, når den nationale id-database kommer op på seks millioner personer. Og jo flere mennesker i databasen, jo flere falske positive vil der være.
John Daugman har udviklet en algoritme til identifikation af iris - en konkurrerende biometrisk metode, der genkender folk på øjet i stedet for fingeren - så man kan godt stille spørgsmålstegn ved hans uafhængighed. John Daugman afviser dog, at han er forudindtaget:
"Jeg har statistikken fra en rapport, som er publiceret af NIST (National Insititute of Standards and Technology)," forsvarer John Daugman sin kritik af fingeraftryk som biometrisk metode.
Forskellige metoder
En anden forsker i biometri, Raffaele Capelli fra universitetet i Bologna, bekræfter John Daugmans udtalelser. Raffaele Capelli har blandt andet været med til at foretage de internationale fingeraftrykstest Fingerprint Verification Competition (FVC), der afholdes hvert andet år. Raffaele Capelli bemærker dog, at fingeraftryksteknologien har udviklet sig siden 2004, hvor testen som John Daugman refererer til blev foretaget.
Raffaele Capelli understreger dog samtidig, at der er forskel på FVC-tests og den test som John Daugman refererer til. FVC-test er en en-til-en sammenligning af fingeraftryk, mens NIST-rapporten sammenligner et aflæst fingeraftryk mrd en database indeholdende en mængde fingeraftryk.
"Defor kan resultaterne (fra FVC, red.) ikke direkte sige noget om den nuværende rate af falske positive i fingeraftryksidentifikation. Generelt har vi dog set en forbedring fra 2004 til 2006," lyder det fra Raffaele Capelli.
Iris er fremtiden
Ikke overraskende mener John Daugman, at irisscanning er en bedre metode til biometrisk identifikation end fingeraftryk. Hans algoritme, Daugman-algoritmen, bliver i praksis anvendt i De Forenede Arabiske Emirater.
Ifølge John Daugman viser erfaringerne herfra, at en iris-aflæsning matchet op mod en database med 60 millioner iris-scanninger vil have en False Match Rate på 0,0 procent. Antallet af tilfælde, hvor det ikke lykkes at finde en match, en såkaldt falsk afvist, vil være under en procent.
Faktaboks: Så effektive er biometriske metoder
Forkert afviste Forkert accepterede
Fingeraftryk 2,2 procent 2,2 procent
Ansigts-
genkendelse 0,8-1,6 procent 0,1 procent
Iris-scanning 1,1-1,4 procent 0,1 procent
Stemme-
genkendelse 5-10 procent 2-5 procent
Resultater indsamlet og stillet til rådighed for Computerworld af datalogi-professor Anil K. Jain og hans assistent Karthik Nandakumar fra Michigan State University
Resultaterne stammer alle fra undersøgelser foretaget mellem 2004 og 2006.
OriginalModTime: 30-08-2007 14:04:27
