Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 17. august 2007.
smile De ansatte klæder sig ud, når der er Crazy Thursday. Og når der er fødselsdag, er der fællessang. Diego d'Ambra, CTO og medstifter af i antispam- og antivirusvirksomheden SoftScan, kører sin helt egen ledelsesstil.
En arbejdsplads skal være ligesom et fritidshjem. Der skal være et lille skab til ens ting, og når de er lagt ind på hylden, er det bare af sted, ind og lege i puderummet sammen med de andre.
Det er kort fortalt filosofien bag den specielle medarbejderkultur i it-firmaet SoftScan, der udvikler, sælger og hoster antispam- og antivirusløsninger.
Virksomheden er på bare fire år vokset til 100 medarbejdere. Hovedparten af de ansatte er unge sælgere, men der er også en 20-mand stor nørdafdeling, hvor programmørerne holder til. Og det hedder nørdafdelingen her, for i SoftScan er det fedt at være nørd.
Virksomheden snor sig ind i en gammel bygning i hjertet af København. Her sidder medarbejderne i mildt sagt utraditionelle arbejdsmiljøer. Der er store norske, svenske, engelske og danske flag på væggene, der også bærer store fladskærme, hvor alle kan følge med i telefonsælgernes succes.
Under grisen
Det udstoppede hoved af et kæmpe vildsvin stikker frem i et hjørne.
"Så kan vi mødes under grisen. Vi fejrer noget hver dag. Vi synger, når nogen har fødselsdag. En gang om ugen er det Crazy Thursday, så klæder vi os ud. Det er mest møntet på sælgerne, som bedre kan lide den slags end nørderne," siger CTO og medstifter, Diego d'Ambra.
Han leder virksomhedens programmører i udviklingsafdelingen. Han er helt klar over, at den løsslupne stemning i salgsafdelingen ikke altid falder i lige god jord hos udviklerne, når de sidder begravet i deres koder.
"De kan godt synes, det er for overgearet, selvom de også godt kan se, at det nogle gange hjælper at få rystet sin stol en lille smule. Men man har lov til at sige fra, hvis man ikke lige gider være med til at feste. Ingen bliver pisket til at prøve grænser af," siger Diego d'Ambra, som sit spanske navn til trods er pæredansk, med en italiensk far.
Selvom det er frivilligt at deltage i løjerne, er det dog et krav, at de ansatte deltager i fredagsbaren eller Den Udvidede Fredagsbar mindst en gang om måneden.
Det gør de som regel også gladelig, men kravet om et minimum af tilstedeværelse ved fællesaktiviteterne, sender et klart signal om, at den filosofi, som firmaet drives efter, tages ganske seriøst: Det afslappede, positive samvær mellem kollegerne er en forudsætning for at være ansat her.
"Når vi rekrutterer, handler det om personligheden. Du skal synes, det er sjovt at være her. Og ja, unge mennesker synes generelt, det er sjovere. Men vi har da folk over 40 år. Sælgerne er midt i 20'erne. De er væddeløbsheste, der hele tiden skal strigles og lokkes med sukkerknalder. De synes, det er vildt sjovt og løber rundt på væggene. Der er mere stille nede hos nørderne," siger Diego d'Ambra.
Fritidshjemskontor
Virksomhedsværdierne har Diego d'Ambra defineret i akronymet SMILE.
Det står for Social interaction, Make a difference, Integrity, Listen og Exchange knowledge. De begreber har de tre stiftere altid selv forsøgt at leve op til.
"De er vores og virksomhedens dna," siger han.
Virksomhedskulturen er blandt andet inspireret af den måde, som de københavnske cykelbude har indrettet sig på.
"Vi kiggede på cykelbudene, som så meget gladere ud for deres arbejde end taxachaufførerne, selvom de principielt laver det samme. Vi besøgte De Grønne Bude, og de havde sådan et slags fritidshjemskontor. Den stil passede til os," fortæller han.
Det er dog ikke hurlumhej det hele, understreger Diego d'Ambra.
"Vi måler på en masse ting, og især sælgerne måles på deres resultater. Det er også en seriøs arbejdsplads. Vores realistiske målsætning er at fordoble os hvert år, på alle tallene."
En sag for nørder
Diego d'Ambra er helt og aldeles selvlært programmør, for dengang han skulle vælge uddannelse, blev EDB anset for at være en sag for verdensfjerne nørder.
Den nu 37-årige Diego husker, at da han var teenager, var der ingen ende på advarslerne om, hvor ilde det ville gå ham, hvis han brugte sin tid foran computeren.
"Det var en anden tid. Man var mærkelig, hvis man beskæftigede sig med computere. Jeg fik at vide, at jeg nok skulle regne med, at min håndskrift ville forsvinde, når jeg begyndte at trykke på det her apparat. Så jeg tænkte: Det der it, kan ikke være noget for mig, for så mærkelig er jeg ikke. Jeg ligner jo alle de andre."
Derfor besluttede han at læse økonomi. Det sagde ham til gengæld ikke noget videre.
"I dag havde jeg sikkert læst datalogi, men dengang afskar jeg det fra starten. Det havde da været fedt, hvis der havde været nogen, der havde kunnet se, at mine interesser lå inden for dette her felt," siger han.
I studietiden fik han job på Børsen Magasiner som researcher for magasinet Penge & Privatøkonomi, men begyndte snart at skrive it-artikler til magasinet Datatid.
Her oplevede han, at journalisternes computere fungerede dårligt. Han fik lov til at gå ombord i redaktionens server, og blev hurtigt fuldtids it-servicemand i stedet for. I en periode arbejdede han som it-mand om dagen og skrev sine artikler til Datatid om natten.
En dag gik det op for ham, at hvis han kunne lave it-service for Børsen Magasiner, så kunne han også for andre. Det blev grundstenen til it-servicefirmaet SoftCom, som han var medstifter af i 1997.
Ingen tropeø, tak
Den virksomhed lever stadig, men i 2003 blev SoftScan stiftet, som altså koncentrerer sig om antispam- og antivirusløsninger. Virksomheden er på en måde én, stor personlig udviklingsafdeling for Diego d'Ambra. Han kan ikke forestille sig at arbejde andre steder, ligesom ideen om et salg af virksomheden er uhørt som bandeord i kirken.
"Jeg var begyndt at kede mig i SoftCom. Det var det samme og det samme. I SoftScan lærer jeg nyt hele tiden. Vi er gået fra 2 til 120 kolleger på få år. Det får jeg ikke mere udfordrende andre steder," siger han.
Diego d'Ambra er ikke ligeglad med pengene, men nogen motivationsfaktor er det ikke.
"Hvad skulle jeg lave på en tropeø med en drink i hånden? Jeg ville ikke kunne holde mig væk fra computeren. Pengene driver mig ikke. Det gør fornøjelsen ved at se tingene vokse. Økonomisk uafhængighed er ikke målet. Jeg siger ikke nej tak til pengene, men de får ikke tingene til at snurre," siger han.
Billedtekst:
Ledelse "Man skal huske at rose. Det er så vigtigt, at folk oplever, at deres arbejde bliver værdsat. Og man skal huske, at vi nørder ikke er så gode til det med følelser, så jeg skal blive bedre til at spotte, hvordan vores udviklere går og har det," siger Diego d'Ambra.
OriginalModTime: 20-08-2007 14:06:13
