Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. august 2007.
Intelligent tøj kan redde livet for brandmænd eller bare få skoen til at tælle dine skridt. Danske virksomheder har innovative ideer til fremtidens tøj, men tynges af, at Danmark har outsourcet stort set al viden om tekstiler til asien, og at vi stadig mangler mikrobatteriet.
Hjertestop forårsaget af varmestress er den hyppigste dødsårsag blandt brandmænd.
Heldigvis kan brandmænd verden over snart takke dansk innovation for, at de ikke lider fatal overlast, mens de udfører deres arbejde. Sensorer i brandmandsdragten vil nemlig nå at advare dem om, at temperaturen både uden for og inden i deres dragt er blevet livstruende høj.
Sensorerne er syet ind i dragten og placeret indvendig ved brystet og udvendig på skulderen. De sender signaler til et LED-display på brandmandens arm, der blinker stærkt hvidt lys, når det er på tide at trække sig væk fra flammerne. Der er blot 12 grader celcius til forskel fra, at varmen begynder at gøre ondt, til der opstår en andengradsforbrænding.
Det er det danske firma Viking Life-Saving Equipment, der har udviklet prototypen af dragten, der snart går i produktion og skal sælges over hele verden. Virksomheden har selv udviklet de brandhæmmende lag, der kan tåle temperaturer op til 265 grader celcius i fem minutter.
Men hvordan stopper man følsom elektronik i form af sensorer, chips og strømførende ledninger i tøj, der udsættes for så ekstreme belastninger?
Også her er det en dansk virksomhed, der leverer teknologien.
Politijakke som radio
Det er lykkedes de fire ingeniører i den lille innovationsvirksomhed Ohmatex, der holder til i forskerparken INCUBA Science Park i Århus, at udvikle elektriske komponenter og strømledende tekstiler, der kan tåle høje temperaturer, vand og voldsomt slid.
Mulighederne med de intelligente tekstiler stopper slet ikke med den forunderlige brandmandsdragt.
Om føje år vil politibetjente kunne iføre sig en uniformsjakke, der samtidig fungerer som radio. Mikrofon, højtaler og sender bliver vævet ind i jakkens materiale. Der er ingen ledninger, som aggressive arrestanter kan hive fat i, hvis de modsætter sig anholdelse, for ledningerne er lagt ind i selve det materiale, som jakken er fremstillet af.
Ledningerne er tynde sølvtråde spundet sammen med polyesterfibre. Ohmatex har udviklet en metode, der gør tekstillederne meget robuste. En erstatningstråd i nærheden sørger straks for at føre strømmen videre, hvis en strømførende sølvtråd bliver revet over.
"Klippes hele det strømførende tekstilbånd over, er det selvfølgelig slut. Men sandsynligheden for, at alle strømførende tråde knækker i nøjagtig samme position, er meget lille," siger Christian Dalsgaard, stifter og ejer af Ohmatex.
Faldskærme til rumsonder
Ohmatex-folkene tænker gerne stort og ikke mindst højt. Virksomheden var i samarbejde med to partnervirksomheder på nippet til at kunne byde på en stor ordre hos den europæiske rumfartsorganisation, ESA. ESA havde brug for at få udviklet en særlig faldskærm til landsætning af rumsonder.
Faldskærmene skulle ud over en ekstraordinær slidstyrke også være lette og ikke mindst strømledende, så selve skærmen kunne bruges som antenne.
Det ville give kontrolrummet på jorden mulighed for at kommunikere med de dyrebare sonder i de kritiske minutter, hvor de passerer gennem en planets atmosfære.
Desværre sprang den ene udviklingspartner i målet, og ordren gik til en udenlandsk virksomhed, forklarer Christian Dalsgaard.
"Arbejdet var dog ingenlunde spildt. Teknologien har vi arbejdet videre på, og vi byder ind på nye opgaver til ESA, hvor der er brug for intelligente tekstiler."
De strømførende tekstiler er udviklet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og to schweiziske forskere, som ifølge Christian Dalsgaard er førende på området for lederegenskaber i tekstil.
De to forskere fra Eidgenössische Technische Hochshule (ETHZ) i Zürich har blandt andet formået at laserbrænde siliciumkomponenter ind i tekstil og indkapsle det forsvarligt.
En dag fik schweizerne brug for en ledende elastik til en sensordragt, de arbejdede på. Den skulle bruges til at diagnosticere piskesmældsskader. Elastikken skulle placeres i sensordragten, og ville give lægerne mulighed for at positionere ryggens holdning helt nøjagtigt.
De henvendte sig til Christian Dalsgaard, som kunne fortælle, at den elastik havde han allerede udviklet.
Batterier sætter grænsen
Fremtiden for intelligent tøj tegner ret lys, mener Christian Dalsgaard. Men der er også en række forhold, der skygger for udsigterne.
Først og fremmest er udviklingen inden for batteriteknologi ikke fulgt med udviklingen inden for chips- og elektronikteknologien.
"Elektronik er i dag nede på en fingernegl-størrelse, mens batterierne stadig er af samme størrelse som en stor euromønt. Det begrænser mulighederne," siger Christian Dalsgaard.
En anden hæmmende faktor er prisen på intelligente tøjprodukter. De kan være nok så smarte, men man får ikke forbrugerne til at betale hvad som helst.
For eksempel kom der for et par år siden en jakke på gaden med indbygget mp3-afspiller. Den kostede 4.000 kroner, og der blev næsten ikke solgt nogen.
Christian Dalagaard kan kun komme i tanke om en succes til forbrugermarkedet. Det er en skridttæller, som Nike har lavet sammen med Apple. Den virker trådløst med iPod, og du kan sammensætte dit eget løbeprogram. Den koster kun 100 dollars inklusiv sko.
Tekstilviden er outsourcet
Endelig lider Danmark af en afgørende mangel på ingeniører og forskere på tekstilområdet.
"Danmark ligger skidt i feltet. Mange danske virksomheder synes, at det er spændende med intelligent tøj. Når jeg taler med dem, siger de, at de kan lave noget rigtig godt software, nano-overflader eller wireless. Men hvad med indkapsling og materialeteknologi? Der er et kæmpehul her. Det er en følge af, at vi har outsourcet alt, hvad der hedder tekstilkompetence til Asien. Der findes stort set ikke tekstilingeniører i Danmark længere, og derfor har danske virksomheder heller ikke mulighed for at byde ind på for eksempel store EU-projekter på dette område," siger han.
De få undtagelser er Elektromagnetisk Institut og Institut for integreret produktudvikling på DTU samt Polymercenteret på Risø.
Alligevel tvivler Christian Dalsgaard ikke på, at de tekstilindlejrede komponenter vil blive hverdag inden for en overskuelig fremtid.
"Især tøj med indbyggede sensorer som Vikings branddragter og indbygget teknik til positionsbestemmelse via GPS er områder, der vil udvikle sig stærkt," forudsiger Christian Dalsgaard.
Måske bliver det modebranchen og sportsfirmaerne, der først vil tage intelligent tøj til sig i stor målestok. For eksempel tøj med reklamedisplays. Eller tøj med trådløse netforbindelser, hvor bærerne af tøjet kan mødes i virtuelle rum på diskoteker.
"Det ligger stadig noget ude i fremtiden, men mon ikke det kommer?" spørger Christian Dalsgaard.
Billedtekst 1: Trådløs ordensmagt Christian Dalsgaard har iført sig den politijakke med komplet integreret radio, som han selv har udviklet.
Han forventer at se ordensmagten iført det smarte tekstil i en ikke alt for fjern fremtid. Foto: Sofus Corner
Billedtekst 2: randvarm Sensor Sensorer i den
dansk-udviklede dragt kan redde mange brandmænds liv. Et LED-display advarer, når varmen bliver livstruende.
Faktaboks: Ohmatex
Ohmatex ligger i forskerbyen INCUBA Science Park i Århus, og udvikler løsninger, garner, elastikker, lederbånd og elektronik til intelligent tøj, smart textiles.
Stiftet i 2004 af Christian Dalsgaard, datalog og akademiingeniør med speciale i svagstrøm. De øvrige tre medarbejdere er henholdsvis civilingeniør i design, en engelsk uddannet bachelor samt en freelance elektronikingeniør.
Christian Dalsgaard har tidligere forsøgt sig som iværksætter med WAP-virksomheden Ressource Software Engineering, som blev solgt og senere lukket.
De ledende tekstiler har indvævede sølvtråde, som kan klare stor strømstyrke, blandt andet på grund af det omgivende polyester, som er fortrinlig til at lede varmen væk.
Firmanavnet hentyder til Ohma, der var det oprindelige forslag til enheden for elektrisk modstand, opkaldt efter fysikeren Georg Simon Ohm (1789-1854), ophavsmand til Ohm's lov, som er fundamental for al moderne fysik og elektronik, også i tekstiler, står der på www.ohmatex.dk.
OriginalModTime: 16-08-2007 14:26:52
