BI er gammel vin på anderledes flasker

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. april 2007.


Business intelligence (BI) har huseret som begreb og værktøj gennem årtier, men de senere år er BI blevet relanceret og moderniseret og gjort folkelig i en grad så også små virksomheder nyder godt af de ellers langhårede analyse- og beslutningsværktøjer.
Business intelligence (BI) har aldrig været mere populær end i øjeblikket, hvor BI vinder frem også hos mindre virksomheder.

BI er i princippet en modernisering af det, der i det gamle årtusinde var kendt under navnet datamining. Datamining eller grave- og analysearbejdet foregik i de store datamængder, som virksomhederne opbevarede i deres datavarehuse.

Begrebet eller konceptet business intelligence har udviklet sig i en grad, så det nu er så sprængfyldt af brugbare måder at analysere og anvende en virksomheds datagrundlag på, at det er ved at briste, som knopperne på ­bøgetræerne i denne tid.

Det er i sig selv ikke et problem - i hvert fald er det et ­positivt et af slagsen. På en måde kan nutidens business intelligence beskrives som gammel vin på anderledes ­flasker.

For det første er BI-værk­tøjerne godt på vej ned i ­værdikæden forstået på den måde, at i dag kan også små og mellemstore virksomheder nyde godt af de mange avancerede BI-værktøjer, hvor de tidligere var forbeholdt store og kapitalstærke koncerner.

For det andet er BI på vej til blot at blive endnu et punkt på menuen hos mange softwareudlejere eller ASP'er (application service providers) som en software­service. Og det er ganske forbløffende taget i betragtning af, at der bag en BI-­løsning gemmer sig flere særdeles komplekse og avancerede beregnings­algoritmer.

Samtidig bliver såkaldte value added services i stigende grad knyttet til en leverance af BI. Eksempelvis i form af konsulentydelser.

Som noget forholdsvist nyt har også BI-produkter baseret på åbne standarder fra eksempelvis Microsoft fundet vej til markedet, der ellers har været præget af egenudviklede løsninger med udgangspunkt i lukkede standarder.

På trods af den tilsyneladende voldsomme udbredelse ligger BI i Norden - ifølge analysehuset - IDC kun på en tredjeplads ud af 12 mulige investeringsområder inden for software.

Den rangliste ændrer sig givetvis i takt med, at det ved hjælp af BI bliver lettere og billigere for virksomhederne at forvandle data til lukrative beslutninger og brugbar viden.

Klaus Krabbe er erhvervsjournalist på Computerworld.

OriginalModTime: 19-04-2007 12:59:27




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere