Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Efter tre års debat fik beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lavet en jobkartel-lov. Fagforeninger og arbejdsgivere har delte meninger om arbejdstempoet.
Der skulle gå tre år fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) holdt sin første høring om jobkarteller, til loven, der forbyder, at de hemmelige jobkarteller, træder i kraft.
Konklusionen efter ministerens høring i 2004 var, at ingen havde indsendt aftaler, hvorfor ministeren ikke kunne lovgive på området.
To år senere blussede sagen op igen med en retssag mellem WM-data og NeoProcess, der afslørede, at WM-data havde 300 jobkartel-aftaler med kunder og leverandører.
Claus Hjort Frederiksen besluttede imidlertid at afvente udfaldet af retssagen, til Højesteret havde afgjort sagen. Men retssagen nåede aldrig i Højesteret. Så ministeren nedsatte et udvalg, der på ny skulle kortlægge omfanget af aftalerne.
En uge inden udvalgets rapport kom, meddelte ministeren, at det var "et for tyndt grundlag" at lovgive på.
Organisationerne måtte indsende nogle flere af de hemmelige aftaler, lød det fra ministeren.
Claus Hjort Frederiksen gav dog ikke selv udvalget mandat til at kontakte de virksomheder, der har erkendt at have aftalerne.
Udvalget har heller ikke kontaktet de offentlige myndigheder, der også havde lavet aftaler.
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted meddelte imidlertid, at partiet ville forbyde de hemmelige aftaler - med eller uden regeringen.
Fjorten dage senere meddelte ministeren i en pressemeddedelse, at han ville forbyde de hemmelige aftaler. Loven får virkning fra 1. august 2007.
Forløbet opfatter arbejdsgiverorganisationer og fagforeningerne vidt forskelligt.
Syltekrukker på stribe
Ørkenvandring med bind for øjnene, sådan betegner leder af den juridiske afdeling hos Prosa, Hanne Lykke Jespersen, forløbet.
Hun mener, ministeren hele vejen igennem har indrettet argumentation, så der skulle gå længst mulig tid, inden han blev tvunget til lovgivning.
"Han vil trække sagen i langdrag i det uendelige og håber på, at folk glemmer sagen igen. Det er kun, fordi der har været massivt fokus på sagen i den seneste tid, at han er blevet tvunget til at reagere," siger hun.
Hanne Lykke Jespersen forklarer, at det har virket absurd, at ministeren gang på gang har sagt, at han ikke kender nogen eksempler på aftaler, når der dagligt blev afsløret nye aftaler.
Rettidig omhu
Ansættelseschef Anders Dree-sen fra Dansk Arbejdsgiverforening kan slet ikke genkende fagforeningens billede.
"Vi har slet ikke oplevet det som en minister, der sad på sin borg og forsvarede sig. Tvært-imod har vi set en bred politisk front mod jobklausuler, hvor man fra liberal side har stået for en betydelig del af skytset," siger han.
Anders Dreesen roser ministeren for at stå imod det massive pres, der var i efteråret 2006.
"Det er rettidig omhu af en minister at "spise brød til" midt i en folkestorm imod jobkartellerne. Ministeren holdt hovedet koldt og nedsatte et udvalg, der skulle dokumentere omfanget," siger han.
Anders Dreesen forklarer, at Dansk Arbejdsgiverforening fortsat ikke mener, omfanget og skadesvirkningerne for arbejdsmarkedet er dokumenteret tilstrækkeligt.
OriginalModTime: 12-04-2007 13:45:13
