Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Jobkarteller De hemmelige jobkarteller faldt efter tre år. Kampen er nu gået ind om de jobkarteller, som medarbejderne kender til. Virksomhederne risikerer endnu et lovindgreb, hvis de ikke tænker sig grundigt om, inden de laver jobkarteller.
Fagforeningerne frygter, at den nye jobkartel-lov vil udhule retten til kompensation til de tusindvis af medarbejdere, der er underlagt kunde- og konkurrenceklausuler.
Den nye lov mod hemmelige jobkarteller betyder, at arbejdsgiverne gratis kan indgå ikke-hemmelige jobkarteller, der hindrer deres medarbejdere i at skifte job.
Derfor vil arbejdsgiverne fremover undlade at lave kunde- og konkurrenceklausuler, der ifølge funktionærloven skal udløse en kompensation til medarbejderen.
Det frygter fagforeningerne.
"De færreste arbejdsgivere vil i fremtiden bruge kunde- og konkurrenceklausuler, som de skal betale kompensation til de ansatte for, når de kan bruge jobklausuler ganske gratis," siger formand Ole Marqweis fra Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.
Også LO, HK, Prosa og DJØF udtrykker samme frygt.
"Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at ansatte bindes af en jobklausul, uden at de selv har haft indflydelse på den eller bliver betalt for de begrænsninger, som de bliver pålagt i forhold til jobskifte," siger næstformand Tine Aurvig-Huggenberger fra LO.
Loven er et knæfald for arbejdsgiverne, mener hun.
Arbejdsgivere afviser
Arbejdsgiverne afviser blankt fagforeningerne.
Vås, lyder Dansk Arbejdsgiverforenings reaktion på, at kunde- og konkurrenceklausuler vil blive erstattet med gratis jobkarteller.
"Frygten er helt ubegrundet. Det er jo pærer og bananer. Aftalerne har levet et sideløbende liv i flere år, så det her ændrer det ikke ", siger ansættelseschef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Han mener, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ramt en fin balance med den nye lov, selvom der slet ikke var behov for loven.
"Der er hverken dokumenteret et misbrug eller et nævneværdigt omfang af de her aftaler. Men det er klart, fagforeningerne havde håbet, at de ligefrem kunne få gyldne håndjern til medarbejderne," siger Flemming Dreesen.
Risikerer misbrug
Juraprofessor Ole Hasselbalch fra Københavns Universitet med speciale i arbejdsmarkedsret, kan imidlertid godt forstå fagforeningernes bekymring.
Han vurderer, at jobkarteller vil afløse nogle af de kunde- og konkurrenceklausuler, der indgås i dag.
"Jeg kan ikke afvise, at nogle af arbejdsgiverne vil bruge de ikke-hemmelige jobklausuler til at omgå reglerne for kunde- og konkurrenceklausuler," siger han.
Dansk Folkeparti advarer imidlertid kraftigt arbejdsgiverne mod at misbruge den nye lov.
"Der bliver grebet ind med lovgivning igen, hvis de bliver brugt uhæmmet og lønmodtagerne slet ikke får mulighed for at forhandle sig frem til en rimelig kompensation. Arbejdsgiverne vil ikke slippe godt fra at misbruge dem, lad mig sige det på den måde," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
Tavs minister
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
I et interview i Computerworld 13. oktober 2006 fortalte han imidlertid, at kunde- og konkurrenceklausuler er et redskab for arbejdsgiverne.
Skal de ikke-hemmelige jobkarteller også forbydes?
"Jeg synes, at der er meget stor forskel på hemmelige og ikke hemmelige aftaler. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen omkring de her ting. Men der kan være firmaer, der med god grund vil knytte medarbejdere til sig. Og vi kan jo ikke have, at medarbejdere løber med kundekartoteket eller den seneste teknologiske opfindelse. Så der kan det jo være god mening i, at der skal gå en periode, inden den pågældende kan tage job hos eksempelvis en konkurrent. Men der har vi jo kunde- og konkurrenceklausuler i funktionærloven, hvor der er nogle særlige bestemmelser om, at man skal have kompensation til medarbejdere. Og det har jeg sådant set ikke noget imod," sagde ministeren.
Hvis virksomhederne har mulighed for at anvende den type aftale, så er der vel ikke behov for de ikke-hemmelig aftaler?
"Jeg har også vanskeligt ved at se det. For det begrænser mobiliteten," sagde ministeren i oktober 2006.
Sidehistorie:
Vælgere mod jobkarteller
Hemmelige eller ej. Danskerne finder jobkarteller uacceptable. Det viser en meningsmåling Userneeds har foretaget for Computerworld
Mens politikere, fagforeninger og arbejdsgivere toppes om konsekvenserne af regeringens lovforslag, er danskerne mere enige. De finder sig hverken i hemmelige eller ikke-hemmelige jobkarteller.
81 procent af danskerne svarer "uacceptabelt", når de bliver spurgt, hvad de mener om, at virksomheder indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Det viser en meningsmåling analyseinstituttet Userneeds har lavet for Computerworld.
Venstre og DFs vælgere er også klart imod jobkarteller.
76 procent af dem, der stemte Venstre ved sidste valg, finder jobkarteller uacceptable.
Endnu flere af Dansk Folkepartis vælgere er imod aftalerne.
Her mener 82 procent, at jobkarteller er uacceptable.
Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti afviser at være ude af trit med partiets vælgere.
"Vi giver med den nye lov lønmodtagerne mulighed for at forhandle en kompensation hjem, og bliver aftalerne misbrugt, så griber vi ind med yderligere lovgivning," lyder det.
Faktabokse:
Kompensation
87 procent af danskerne mener, at loven skal laves om, så aftaler mellem virksomheder bliver omfattet af funktionærloven og medarbejderen kan få udbetalt kompensation.
Kilde: Meningsmåling fra analyseinstituttet Userneeds for Computerworld.
Klausuler
Så mange er omfattet af kunde- eller konkurrenceklausuler:
DJØF: (49.000)
12 procent af medlemmerne.
IDA: (61.000) 13-15 procent af medlemmerne.
Prosa: (13.000)
20 procent af medlemmerne.
Business Danmark: (28.000) 24 procent af medlemmerne.
Billedtekst: surt Claus Hjort Frederiksen opfordrede i december 2006 medarbejdere hos IBM til at sagsøge deres arbejdsgiver, fordi de var underlagt jobkarteller. Seks dage senere kom det frem, at Beskæftigelsesministeriet selv bandt medarbejdere i jobkarteller. Foto: Per Wessel
Tidslinje:
2004
November: Beskæftigelsesministeriet gennemfører en høring, hvor en lang række organisationer bliver spurgt om omfanget og karakteren af jobkartel-aftalerne. Sagen ender dog, da ministeriet i et notat konkluderer, at man stadig ikke har et "fyldestgørende" overblik over de hemmelige aftaler. Det gør det svært at lovgive om aftalerne.
2006
28. juli: NeoProcess bliver af Sø- og Handelsretten dømt til at betale 500.000 kroner til WM-data for at have brudt en kontrakt mellem de to virksomheder om ikke aktivt at ansætte hinandens medarbejdere - også kaldet en non-solicitationsaftale.
2006
14. september: It-kæmpen IBM afsløres i at binde ansatte til skrivebordene med kontrakter, som forbyder medarbejderne at skifte til job hos underleverandørerne.
2006
11. oktober: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) meddeler, at omfanget af de hemmelige aftaler skal kulegraves, og de hemmelige aftaler bør forbydes.
2006
12. oktober: I et interview med Computerworld fortæller Claus Hjort Frederiksen (V), at han kun kender til ét konkret eksempel på jobkartel-aftaler.
2006
2. november: IDA, DJØF og Folketinget afsløres i at have jobkartel-aftaler i deres it-afdelinger.
2006
3. november: Computerworld afslører, at it-virksomheden Fujitsu Services indgår jobkartel-aftaler.
2006
16. november: A.P. Møller - Mærsk hindrer medarbejdere i at tage job hos IBM og omvendt. Det er konsekvensen af en jobkartel-aftale, som de to parter indgik, da IBM købte Mærsk Data i 2004, afslører Computerworld.
2006
20. november: Allerede i 2005 blev beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) informeret om den omfattende jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk. Det afslører Computerworld efter at have fået aktindsigt i et brev, som en tidligere ansat hos IBM sendte til Beskæftigelsesministeriet.
2006
23. november: En IBM-ansat Claus Bobjerg Juul trækker sin arbejdsgiver i retten, fordi IBM via en hemmelig jobkartel-aftale har forhindret ham i at få job hos andre virksomheder. Prosa, der kører sagen for Claus Bobjerg Juul, mener, at IBM har overtrådt ansættelsesbevisloven ved ikke at informere medarbejderne om aftalen.
2006
1. december: Det er bare om at komme i gang. Sådan lyder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) opfordring til fagforeningerne om at lægge sag an mod virksomheder, der indgår i hemmelige jobkarteller. Det er ministerens reaktion på retssagen mod IBM.
2006
7. december: Beskæftigelsesministeriet binder, trods beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) hårde meldinger mod jobkartelaftaler, selv ansatte. Dokumenter, som Computerworld har fået aktindsigt i, viser, at både ministeriet og Arbejdsskadestyrelsen har indgået jobkartel-aftaler. Oppositionen er træt af at vente. "Fremlæg det lovforslag hurtigst muligt", mener Socialdemokraterne, der vil kalde ministeren i samråd.
2006
13. december: Beskæftigelsesministeriet fjerner deres jobkartel-aftaler. Departementschef Bo Smith afviser at have kendt til ministeriets kartelaftaler, selv om hans egen minister i månedsvis har efterlyst konkrete eksempler.
På et samråd lover beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) Arbejdsmarkedsudvalget, at de hemmelige aftaler vil blive forbudt.
2007
31. januar: Et udvalg under Claus Hjort Frederiksen mørklægger jobkartel-arbejdet. Et udvalg under beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nægter at offentliggøre de hemmelige jobkartel-aftaler, som 85 organisationer har indsendt. En juridisk ekspert kritiserer udvalget.
2007
9. marts: "For tyndt et grundlag at lovgive på", skriver ministeren i et brev til organisationerne, der har indsendt høringssvar. Udvalget har ikke kontaktet Skat, Statsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet, der alle havde indgået aftaler.
2007
23. marts: Venstre og DF meddeler, at de vil forbyde hemmelige aftaler. Lønmodtagerne skal ikke automatisk have kompensation, som ansatte får, når de accepterer kunde- og konkurrenceklausuler.
2007
2. april: Claus Hjort Frederiksen (V) skriver i en pressemeddelelse, at lovudkastet, der forbyder de hemmelige aftaler, vil ligge klar 18. april. Loven vil have virkning fra 1. august 2007.
OriginalModTime: 12-04-2007 13:41:56
