It er også storpolitik

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. marts 2007.


Cebit er først og fremmest er en stor markedsplads for it, men der er også plads til politiske udmeldinger og storpolitik.

Cebit er en kæmpemæssig markedsplads, hvor forretningsfolk falbyder deres varer. Forretningsfolk ved, at man skal undgå at tale om politik og religion, hvis man vil have et problemfrit forhold til sine kunder. Det forhindrede dog ikke, at Cebit-messen lagde rammen for pressekonferencer, hvor der var stærke politiske overtoner.
EU-kommisær Viviane Reding præsenterede eksempelvis en EU-strategi for RFID-teknologien på årets Cebit-messe.
RFID-teknologien forventes at boome i de kommende år. Ifølge Viviane Reding var det europæiske marked for RFID i 2006 på en halv milliard euro, og det forventes at vokse til syv milliarder euro i 2016.
RFID og privatliv
Der er således ingen tvivl om, at teknologien, der har været undervejs et stykke tid, i de kommende år vil blive taget i massiv anvendelse.
Det bekymrer visse borgerrettighedsgrupper. De har luftet bekymring for, at RFID-teknologien kan misbruges til at aflure privatpersoners indkøb og blive anvendt til decideret sporing af privatpersoner.
Derfor nedsætter EU en arbejdsgruppe, der blandt andet vil se nærmere på RFID-teknologiens konsekvenser for datasikkerhed og privatliv.
Køreplanen er indtil videre, at i slutningen af 2007 vil arbejdsgruppen komme med en anbefaling for RFID-teknologi, der tager hensyn til datasikkerhed og privatliv.
Dagen efter var Vivane Reding igen på spil. Denne gang på området for mobil-tv. Her vil EU også tegne linjerne for en fremtidig anvendelse af den nye teknologi.
Udfordringen på mobil-tv området er, at der er tre konkurrerende standarder. Viviane Reding sagde, at som den sidste udvej kan EU diktere, hvilken standard som vælges, men hun håbede på at branchen selv kan finde frem til en fælles standard.
Hver af de tre standarder er dog knyttet til forskellige nationale interesser - og så kan der hurtigt gå storpolitik i de tekniske specifikationer.
Viviane Reding lagde ikke skjul på, at hun foretrak standarden DVB-H - som overvejende er udviklet af europæiske leverandører. Over for DVB-H står DMB, der promoveres af sydkoreanske leverandører og MediaFlo, der pushes af det amerikanske selskab Qualcomm.
Vivian Reding gav leverandørerne en frist til sommer, hvor de skal være nået til enighed om, hvilken standard de foretrækker.
Russisk it-bjørn vågner
Da Rusland var officiel partnerland for Cebit-messen, var der set frem til et tysk-russisk it-topmøde.
Ifølge Cebit-arrangørerne skulle Ruslands præsident Vladimir Putin have besøgt Cebit-messen i Hannover, men det blev aflyst, så et it-topmøde mellem Tysklands kansler Angela Merkel og den russiske præsident Putin blev det ikke til i denne omgang.
I stedet troppede den russiske minister for it og kommunikation, Leonid D. Reiman op på messen.
Leonid D. Reiman kunne blandt andet fortælle sine tyske messeværter, at Rusland for tiden oplever 20 procents vækst i sin it-industri.
Vestlige lande skal hen i bunken af floppy-disks for at kunne finde tilsvarende væksttal for deres it-industri. Det gør Rusland interessant for vestlige it-virksomheder. Intel, IBM og HP har da også allerede etableret forsknings- og udviklingscentre i den tidligere kommuniststat.
Ruslands dårlige ry for at se stort på piratkopiering anses af nogle iagttagere som en hæmsko for, at Rusland endegyldigt bliver medlem af informationssamfundet.
Det er i det lys, at Leonid D. Reimans udmelding om at slå hårdt ned på piratkopiering skal ses.
"Det er noget, vi ser med stor alvor på, og vi vil sørge for, at problemet bliver løst," sagde Leonid D. Reiman.
Han nævnte både stramning af lovgivning og bedre håndhævelse af loven som metoder til at komme piratkopiering til livs.

OriginalModTime: 22-03-2007 14:32:52




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere