Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. januar 2007.
B.S. Christiansens og Ulrik Wilbeks bøger har været fine at læse. De har præsteret noget fantastisk, og det skal de have ros for.
Jeg er fuld af beundring for deres præstationer med cykel- og håndboldhold, men jeg tager ikke deres gode råd til erhvervslivet alvorligt.
Jeg synes, det er en god ide, at Ulrik Wilbek anbefaler erhvervslivet at indføre ‘timeouts', men det er nok indført så småt de fleste steder inden for de seneste 3-400 år på arbejdspladserne.
Og hvad kan B.S. Christiansen ikke have overset, når han kan leve tæt sammen med et team af cykelryttere uden overhovedet at bemærke de halve og hele timer, de ligger med kanyler i armene hver dag under træningen sammen med super-teamet Bjarne & Bjarne.
De to sportsfolk kommer med samme smøre, som bløde HR-konsulenter promoverer. Det er ting som DBA, BAHHKB og CHV:
• Vi vil være Danmarks Bedste Ar
bejdsplads
• Den enkelte medarbejder skal
Blive Alt Hvad Han/Hun Kan Blive
• Vi har klare mål, vi stiller krav og
Coacher Helt Vildt undervejs
Jeg tvivler ikke på, at man kan gejle nogle få mennesker op noget af tiden. Men man kan ikke gejle alle mennesker op hele tiden. Det bliver for anstrengende.
Lad os for eksempel alle sammen sætte et mål op for Det Herrens År 2007, der hedder:
"Jeg vil lære at gå i regnvejr uden at dukke hovedet".
Det er da til at forholde sig til. Jeg synes, det er underligt, at alle (inklusiv jeg selv) altid skal kigge ned i jorden, når det regner. Man kan da ligeså godt holde hovedet højt og så få en smule ekstra vand i øjnene.
Så er man pludselig noget helt specielt i forhold til de andre på gaden, og man undgår de værste biler.
Det vil jeg koncentrere mig om i 2007. Når jeg kigger tilbage på 2007 om lidt over 11 måneder, kan jeg sige til mig selv, at jeg nåede mig mål (mit ‘stretch-goal', hvis det har været besværligt), eller at jeg ikke nåede det.
Hvis jeg når mit mål i 2007 - hvad skal jeg så lave i 2008? Ja, så skal jeg have et nyt mål.
Javel, ja. Det giver sørme mening, hva'?
Det er ok at have sådan nogle små, private mål som at ville se sine børn mere eller gå rank i regnen. Det er til at håndtere. Men når vi taler om at blive den første eller største år efter år, så er der tale om tomhed i stor målestok.
Jeg har lige læst bogen ‘Kunsten at være et godt menneske', skrevet af formanden for etisk komité i Sverige. Hans pointe er, at vi har det bedst, når vi kan hjælpe andre - det giver os mening og livsglæde. Når vi hjælper andre, kommer det tilbage mangefold på alle mulige måder. Men vi skal ikke være dumme og lade os udnytte.
Jeg har også for nyligt hørt et FEDT interview i P1 med teologen Jørgen I. Nielsen, der har skrevet bogen ‘Jeg-Automaten'. Han angriber Jeg-kulturen, hvor man altid skal kunne beskrive, hvordan man har det i maven, hvordan man oplevede dette og hint, og hvad man vil gøre ved noget bestemt.
Jørgen I. Nielsen siger blandt andet, at alt det her HR-snak og DBA, BAHHKB og CHV ensretter mennesker. Han anbefaler, at man bare tænker sig om i stedet. Det er stadig muligt, påstår han.
Vi skal udvikle os, og vi skal have det sjovt. Men målet er at kunne være noget for andre, ikke at nå noget for sin egen skyld. Det er bare tomhed.
Held og lykke med PUS (den personlige udviklingssamtale) her i det nye år.
Mogens Nørgaard, administrerende direktør for Miracle A/S
OriginalModTime: 17-01-2007 12:55:58
