Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. november 2006.
Linux-markedet er markant ændret i de seneste uger. Spekulationerne om betydningen af Novells aftale med Microsoft om Suse Linux fortsætter.
Da IBM og Novell holdt en uformel rundbordssamtale om open source med nogle få europæiske it-journalister i september i London, var verden set gennem en Linux-prisme en anden, end den er i dag.
Det kommercielle Linux-marked var en kamp mellem Novells Suse Linux og Red Hat Linux, mens leverandører som IBM tilbød at levere Linux-løsninger baseret på både Red Hat Linux og Suse Linux.
Rygter om Oracles mulige indtræden på Linux-markedet blev drøftet ved rundbordssamtalen, men de blev afvist som - rygter.
Det blev konstateret, at Microsoft tilsyneladende havde åbnet sig mere for open source-ideen. Men på spørgsmålet om, hvor langt Microsoft kunne forventes at gå i sin åbenhed, holdt Novells europæiske ansvarlige for Linux og open source, Phil Zamani, kortene tæt ind til kroppen.
Han påpegede nødvendigheden af at skabe interoperabilitet mellem Linux og Windows, men nævnte ikke noget om forhandlingerne med Microsoft om et egentligt samarbejde om Suse Linux. Forhandlinger som på det tidspunkt havde været i gang i måneder.
Et par måneder efter er den kommercielle Linux-virkelighed forandret.
Oracle er trådt ind på Linux-markedet med fuld Larry Ellison-effekt, og Novell har indgået samarbejdsaftale med
Microsoft om Suse Linux.
Oracles planer om at lancere et supportprogram af Red Hat Linux under navnet Oracle Unbreakable Linux, rammer lige midt i hjertekulen af Red Hats forretning: Support og service af Linux-installationer.
Oracles motivation er enkel: Der er flere og flere af Oracles kunder, der anvender Linux. Sidste år forudså Charles Phillips, topchef hos Novell, at mere end 50 procent af Orac-les kunder vil anvende Linux inden for de næste fem år.
I et åbent brev til open source-bevægelsen forklarer Microsoft sammen med Novell baggrunden for de to virksomheders aftale.
Her fremhæves Linux' store betydning for virksomhedernes it-infrastruktur. En infrastruktur, der oftest er heterogen, og hvor det er nødvendigt, at Linux og Windows kan arbejde sammen. Det er, hvad vores aftale går ud på: At skabe interoperabilitet mellem de to verdener, lyder det fra Microsoft og Novell.
Men hvad der skulle have været en pr-mæssig succes, har vist sig at være et tveægget sværd - især for Novell.
En patentaftale mellem Microsoft og Novell har fået dele af open source-bevægelsen op af stolene. Open source-folkene er bange for, at Microsoft vil bruge patentaftalen til at angribe Linux på et senere tidspunkt.
På pressekonferencen, hvor Microsoft/Novell-aftalen blev annonceret, kom Microsofts øverste chef, Steve Ballmer, da også med noget, der kunne opfattes som en trussel mod andre Linux-distributioner:
- Det her (aftalen, red.) gælder ikke andre Linux-typer end Novells suse Linux. Og hvis folk vil have patent-ro og interoperabilitet, vil de se på Novells suse Linux. Hvis de foretager andre valg, vil de have alle de problemer med intellektuelle rettigheder, som er knyttet til sådanne valg.
Senest har folkene bag den meget udbredte Samba-software, der gør det muligt for en Linux-server at blive anvendt som fil- og printserver fra Windows-klienter, udtrykt deres bekymring over patentaftalen. Samba-folkene mener, at aftalen forråder ideen bag fri software, og beder Novell om at genoverveje aftalen.
Den nye Linux-virkelighed handler ikke kun om Linux og patentaftaler. Den handler i høj grad også om, hvilken software, der kan køre på operativsystemet. Her taler leverandørerne om softwarestakke, som udtryk for en stak af software, der kører på operativsystemet. Her er der også sket en del.
I oktober lancerede Novell og IBM deres Integrerede Stak for suse Linux Enterprise. Den består af styresystemet Suse Linux Enterprise Server, applikationsserveren Web-Sphere Application Server Community Edition, databasen DB2-Express-C og management-softwaren Centeris' Likewise Management Suite.
Red Hat lancerede tidligere på året deres softwarestak, kaldet Application Stack. Den består af Red Hat Linux som styresystem, JBoss Application Server som applikationsserver, Hibernate som lag mellem applikationsserver og database samt databaserne PostgresSQL og MySQL. Med softwarestakkene får virksomhederne en samlet open source softwarepakke, som kan anvendes til etablering af eksempelvis fil- og printserver samt webapplikationer.
Softwarestakkene fra Novell/IBM og Red Hat er alle softwarestakke rettet mod serverplatformen. Det er netop på serversiden, at Linux har haft sin succes. Linux på desktoppen er stadig en våd pingvin-drøm.
Ifølge IDC har Linux på desktoppen haft en markedsandel på omkring to procent de seneste tre år. Den tendens tror IDC ikke ændres foreløbig. I 2009 forventer IDC en markedsandel på 2,8 procent for Linux på desktoppen. Dog tilføjer IDC i deres analyse, at det kan ændres, hvis opbakningen til Linux fortsætter med at vokse. IDC-analysen blev udarbejdet, inden Oracles udmelding om Linux-support og Novells aftale med Microsoft.
Linux-distributørerne er klar med produkter til desktoppen. Novell kom med deres suseLinux Enterprise 10 desktop i juli, Ubuntu 6.1 kom for et par uger siden, og Red Hat kommer med deres Enterprise 5.0 version først i næste år.
Det er ikke operativsystemet, der er vigtigt for brugerne, men programmerne der kan anvendes. De nævnte distributioner kommer da også med
e-mail-program, webbrowser og kontorpakker.
Afgørende for deres succes bliver, hvor nemt de kan indpasses i en Windows-domineret desktop-verden. Det har blandt andet den danske kommune Ringe-Ryslinge erfaret.
Kommunen var langt fremme med planer om at anvende Suse Linux på desktoppen tilbage i 2005. En central komponent i projektet var Mono, der er en open source-implementering af Microsofts .Net.
Med Mono er det muligt at få Windows-programmer til at køre på Linux. Nogle af KMD's fagsystemer anvendte Windows-klienter, så Mono blev benyttet til at få KMD's fagsystemer til at køre på Linux-pc'er. Test viste, at en vigtig komponent i Mono, Windows.Forms, ikke var helt klar. Mono-projektet hører under Novell og nævnes specifikt i det åbne brev fra Microsoft og Novell som et projekt, der vil få gavn af Microsoft/Novell-aftalen.
Mono 1.2, med en færdig Windows.Forms blev da også lanceret kort efter, at aftalen mellem Microsoft og Novell var indgået. Det får dog ingen indflydelse på det danske Linux-projekt, da KMD har meldt ud, at fagsystemerne skal ændres til SAP. Klienterne bliver derfor Java-baserede, hvilket giver færre bindinger til Windows-platformen.
Mono 1.2 var et halvt år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, så lanceringen af Mono 1.2 kort efter indgåelsen af Microsoft/Novell-aftalen har fået skeptikere til at se en eventuel sammenhæng til patent-aftalen. Mono efterligner så at sige Microsofts .Net-arkitektur. Og selvom nogle af .Net-teknologierne som C# er åbne standarder, er der andre .Net-teknologier, som ikker er. Kunne Mono 1.2 først frigives efter patentaftalen med Microsoft var indgået, fordi Mono 1.2 overtræder nogle Microsoft-patenter?
Den slags spekulationer afviser Miguel de Icaza, der er idemanden og lederen af Mono-projektet.
- Jeg kender ikke til nogen patenter, som Mono overtræder, lyder det fra ham.
Den nye Linux-virkelighed fortsætter med at tage form i de kommende uger.
Faktaboks:
Andre Linux-distributioner
Selvom Red Hat Linux og Suse Linux er de absolut største kommercielle Linux-distributioner, er de ikke de eneste. Neden for er en liste over andre Linux-distributioner.
Debian: Den næste version 4.0 med kodenavn etch er efter planerne klar i december i år. Debian er blandt andet grundstammen i Münchens Linux-projekt, der skal erstatte 80 procent af 16.000 windows-desktoppe.
HP har annonceret, at de sidst på året tilbyder fuld support af Debian på sine ProLiant and BladeSystem-servers.
Freespire: Rettet mod Linux-begyndere og fokuserer på brugervenlighed. Er ikke kun baseret på open source, men indeholder også leverandørejet software og drivere. Baseret på Debian. Sælges blandt andet via Amazon og den amerikanske supermarkedskæde Wal-mart som et alternativ til Windows.
Knoppix: Linux på en cd. Linux kan bootes fra Knoppix-cd'en, så man behøves ikke at installere Linux på harddisken.
Ubuntu: Ubuntu lægger stor vægt på brugervenlighed. Baserer sig på Debian. Nyeste version 6.1 blev frigivet i oktober i år. Ubuntu er et gammelt udtryk for menneskelighed. Ubuntu-navnet skal symbolisere omsorg, deling og værende i harmoni med skabelsen.
Xandros: Baseret på Corel Linux, som er Debian-baseret. Xandros desktop minder om Windows XP. Kritiseres af open source-purister for, ligesom Freespire, at indeholde lukket kode.
Faktaboks:
.Net til Linux følger .Net til Windows
Mono-projektet blev startet af mexikaneren Miguel de Icaza for at gøre udvalget af programmer større på Linux-platformen. Mono gør .Net-arkitekturen tilgængelig på Linux, hvilket blandt andet gør det nemmere at få Windows-programmer til at køre på Linux.
Mono-projektet kritiseres ofte for altid at være bagud i forhold til den officielle .Net til Windows. Eksempelvis understøttes dele af .Net version 2.0 af den nyligt frigivne Mono 1.2. Næsten samtidig med at Mono 1.2 blev frigivet, lancerede Microsoft så .Net version 3.0.
Computerworld har spurgt Miguel de Icaza, hvilken indflydelse Microsofts og Novells aftale om Linux-samarbejde får for Mono. Vil Microsoft/Novell-samarbejdet give Mono-projektet tidlig adgang til nye .Net-features i fremtiden?
- Vi har historisk fået tidlig adgang til nogle .Net-komponenter takket være ECMA (C# og VM (virtuel maskine, red.) specifikationer seks måneder før de blev offentligt lanceret til PDC 2003.) Måske vil det give os adgang til andre ting, måske ikke; det er for tidligt at sige, siger han.
(ECMA er standardiseringsorganisationen, som Microsoft har overdraget C# til, red.)
Et af kritikpunkterne af Mono er, at det altid er bagud i forhold til Microsofts .Net-implementering. Hvad siger du til det?
- Det meste open source er "sent" eller "bagud". Med mindre du laver et forskningsprojekt, så er open source-løsninger ofte en anden tilgang til eksisterende teknologier eller praksis. Jeg tror ikke, det her vil ændre tingene så meget. Men jeg håber, at vi kan lukke hullet mellem deres og vores releases for kernekomponenterne, siger Miguel de Icaza.
Eksempelvis understøttes dele af .Net 2.0 af den netop frigivne Mono 1.2, mens Microsoft allerede har udsendt .Net 3.0?
- Korrekt. Men .Net 3.0 er mere en add-on, det er ikke en rigtig opgradering af .Net, siger han.
Et ønske om at gøre Linux tilgængelig for ikke-nørder og give fattige lande adgang til højteknologi har været drivkraften bag Miguel de Icazas arbejde med open source.
Billedtekst: forandring - Microsoft-Novell håndtrykket mellem Microsofts Steve Ballmer og Novells Ron Hovsepian ændrer vilkårene for kommerciel Linux. Det diskuteres om, håndtrykket er en hjælp eller ulempe for Linux.
OriginalModTime: 16-11-2006 14:27:54
