Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 3. november 2006.
service Danmark får næste år en SOA-baseret infrastruktur for alle forretningsdokumenter. Målet er at gøre udveksling af dokumenter lige så simpel som at sende en e-mail.
Verdensklasse. Sådan betegner Mikkel Hippe Bruun, it-arkitekt fra IT- og Telestyrelsen, det projekt, som han sammen med en håndfuld kolleger og danske samt udenlandske it-leverandører, er i gang med.
- Vi har gang i et projekt, som blandt andet er kommet på dagsordenen i Globaliseringsrådet. Kort fortalt benytter vi initiativet omkring elektronisk fakturering til det offentlige som løftestang til at få udvekslingen af e-handelsdokumenter op at stå, siger Mikkel Hippe Brun.
Den knap så mundrette betegnelse for projektet er OIOSI eller OIO Service Infrastruktur. Projektet går ud på at skabe en serviceorienteret infrastruktur i Danmark til udveksling af forretningsdokumenter.
- Målet er at gøre udveksling af forretningsdokumenter ligeså simpel, som det er at sende en e-mail. I dag kræver elektronisk udveksling af forretningsdokumenter specialinstallationer og dyre konsulenter. Vores mål er, at den lille håndværker også skal være med. Det er normalt ikke interessant at digitalisere virksomheder, der sender 20 - 100 fakturaer til hinanden. Vores mål er at sænke barrierne, så de også har potentiale, forklarer Mikkel Hippe Brun.
Normalt nævnes forkortelser som SOA , UDDI (universal description discovery integration) og WSDL (web services description language) mest i forbindelse med serviceorienterede løsninger i store organisationer. Men den treenighed skal være med til at gøre elektronisk dokumentudveksling til hverdag for den lille håndværker. Uden at han skal bekymre sig over, hvad forkortelserne står for. Løftestangen til det ambitiøse projekt er e-faktura, som blev indført i det offentlige i begyndelsen af året.
- Målet er at få indbygget infrastrukturen i maven på en række af de hyppigst anvendte økonomisystemer og faktureringssystemer. Mange af leverandørerne er allerede langt. Eksempelvis kan man fra økonomisystemet C5 generere en faktura i det format, som den offentlige sektor kræver. Vi mangler bare det sidste skridt, hvor man inde fra C5 kan sende det videre. Andre økonomisystemer er nået lige så langt. Med OIOSI giver vi de nødvendige komponenter til leverandørerne, så de kan indbygges i økonomisystemerne. Resultatet bliver, at den lille håndværksmester ikke skal foretage store investeringer i hardware og konsulenter for at kunne sende elektroniske fakturaer, forklarer Mikkel Hippe Brun.
For at hjælpe leverandørerne er der udviklet værktøjer og en såkaldt referenceimplementering, så leverandørerne nemt kan indbygge infrastrukturen i deres systemer.
Referenceimplementering og værktøjer fås til både .Net og Java. De kan anvendes frit af leverandørerne samt andre interesserede.
Når infrastrukturen er indbygget i systemerne, bliver det enkelt at udveksle forretningsdokumenterne.
Skal en virksomhed for eksempel sende en faktura til en anden virksomhed, slår økonomisystemet op i UDDI og ser, om modtageren af fakturaen har registreret en service, der kan modtage e-faktura. Er det tilfældet, får økonomisystemet information fra UDDI-registret om, hvordan servicen skal kontaktes, og økonomisystemet sender så en e-faktura.
Ønsket om, at den serviceorienterede arkitektur skal være tilgængelig for alle virksomheder i Danmark, betyder, at både HTTP-protokollen og e-mail-protokollen SMTP (single mail transfer protocol) kan anvendes som transportlag for de elektroniske forretningsdokumenter.
- Ideen med infrastrukturen er, at virksomhederne skal kunne modtage forretningsmeddelelser 24 timer i døgnet. Mange af de små virksomheder har måske kun en computer, der ikke altid er tændt. Derfor skulle vi have et punkt, hvor man kan sende forretningsdokumenterne til døgnet rundt. Her kom e-mail og SMTP ind i billedet. Det var en af de store udfordringer i projektet, og den del er klar, forklarer Mikkel Hippe Brun.
I begyndelsen af forrige måned startede et pilotprojekt, hvor leverandører af økonomi- og ERP-systemer i samarbejde med IT- og Telestyrelsen testede den foreløbige infrastruktur.
Christian Lanng, projektleder for OIOSI, ser infrastrukturen som en fælles infrastruktur i det digitale Danmark.
- I den danske infrastruktur opererer vi med trusted network. Det vil eksempelvis være de danske VAN (valued added network, red.)-operatører. Andre eksempler er bankernes infrastruktur. OIOSI skal bygge bro mellem de forskellige netværk. Det er lige meget, om meddelelsen ryger ind på et VAN, bankernes infrastruktur eller en svensk infrastruktur. I stedet for at opbygge en række små infrastrukturer som led i hvert offentligt projekt, vil OIOSI kunne være en fælles infrastruktur, siger Christian Lanng.
Det bliver også muligt at adressere en svensk eller finsk virksomhed via det danske e-handelsregister.
Her ligger der dog stadig nogle udfordringer, da det er forskellige digitale signaturer og sikkerhedsløsninger, som anvendes i de forskellige lande.
- Eksempelvis har svenskerne opbygget en infrastruktur omkring ebXML, mens andre lande kører en VAN-baseret infrastruktur. Den slags kan godt håndteres, så længe adresseringen er på plads, forsikrer Mikkel Hippe Brun og fortæller, at der på tværs i Norden arbejdes på at få standardiseret e-handelsregistrenes opbygning.
Opbygningen af infrastrukturen sker parallelt med, at der udarbejdes standarder for forretningsdokumenter som ordre, faktura og katalog.
Den serviceorienterede arktektur giver nemlig kun rammerne for, at forskellige systemer kan tale sammen. Dokumentstandarder er nødvendige for at sikre, at systemerne taler samme sprog. Infrastrukturen kan ses som etablering af et telefonnet. Telefonerne i sig selv gør det ikke muligt for en kineser og en portugiser at forstå hinanden. Dokumentstandarderne sikrer, at systemerne taler samme sprog.
- Hvor e-faktura tog udgangspunkt i faktura og kreditnota, så kommer der nu 20 meddelelsestyper i den næste bølge, så hele indkøbsprocessen understøttes, siger Mikkel Hippe Brun.
Standarderne basererer sig på den internationale standard UBL, universal business language.
Dokumentstandarderne kan automatisk genereres fra kontorprogrammer, så det er ikke et krav, at man skal have et økonomisystem. Et regneark eller en tekstbehandling er nok. Både Microsoft Office og OpenOffice kan anvendes. Udover anvendelse af UBL og UDDI anvendes WSDL (web services description language) til at beskrive services.
IT- og Telestyrelsen lægger vægt på at anvende internationale standarder.
- Vi laver en ægte delmængde af de internationale standarder. Vi laver således ikke nogen udvidelse af de internationale standarder. En dansk e-handelsmeddelelse vil kunne modtages i et andet land, den er fuldt kompatibel, siger Mikkel Hippe Brun.
Læs mere om infrastrukturen for udveksling af forretningsdokumenter på: www.oio.dk/arkitektur/soa/infrastruktur.
Faktaboks:
Ordbog
ebXML - electronic business XML.
OIOSI - OIO service infrastruktur.
SMTP - simple mail transfer protocol.
UBL - Universal Business Language.
UDDI - universal description discovery integration.
VAN - value added network.
WSDL - web services description language.
UDDI og WSDL
UDDI er et register over alle tilgængelige services i en serviceorienteret arkitektur. Services er beskrevet ved hjælp af WSDL.
Tidsplan for SOA-infrastruktur
Pilottest startede forrige måned. Leverandører tester nyt nationalt e-handelsregister (baseret på UDDI), hvor virksomheder kan registrere sig. Teknisk afprøvning af infrastruktur og definition af dokumentformater. Leverandørernes pilotprojekt tester dels, om de kan kommunikere via infrastruktur, dels om de kan generere de nye dokumentstandarder.
Anden runde: 1. februar. Udvidet betatest. Samarbejde mellem leverandører og små samt mellemstore virksomheder. Interesserede virksomheder kan deltage i betatesten.
OIO Infrastruktur er klar til produktion 1. Juli 2007.
Billedtekst: OIO ServiceInfrastruktur-arkitektur I OIO Service Infrastrukturen anvendes UDDI-registre til registrering af alle udbudte services. Via http eller e-mail-protokollen SMTP kan der sendes SOAP-beskeder mellem servicebrugere og serviceudbydere. Dataindholdet af SOAP-beskederne krypteres ved hjælp af digitale certifikater som OCES-certifikat (Offentligt Certifikat til Elektronisk Service).
OriginalModTime: 02-11-2006 14:42:13
