Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.
Computerworld bringer for 11. år i træk det mest komplette, offentligt tilgængelige billede af den danske it-branche. Læs her, hvilke
metoder der ligger til grund for beregningerne.
Computerworlds Top 100-lister er i langt overvejende grad baseret på offentliggjorte regnskabstal fra it-firmaer hentet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Alle selskaber har imidlertid ikke pligt til at oplyse særlige poster i regnskabet. Endelig offentliggør flere af verdens førende it-selskaber ikke separate regnskabstal for det danske marked.
Derfor har Computerworld hen over sommeren læst udenlandske regnskaber og været i dialog med en række regnskabschefer og administrerende direktører for at indhente de manglende oplysninger. Målsætningen er at bringe de nyeste regnskabstal og for så vidt muligt tal for det danske marked.
Når enkelte firmaer, som burde være med, ikke indgår i undersøgelsen, hænger det sammen med, at Computerworld ikke har kunnet få adgang til fyldestgørende regnskabstal. Enten fordi selskabet ikke har ønsket at samarbejde - primært af konkurrencemæssige hensyn - eller fordi de offentliggjorte tal ikke har været tilstrækkelige. Endelig har Computerworlds Top 100-redaktion i flere tilfælde estimeret omsætningstallet, når virksomheden ikke har ønsket at medvirke.
De største it-selskaber er ikke nødvendigvis de bedste eller for den sags skyld de mest interessante. Derfor bringer Computerworld ud over listen med landets 300 største it-selskaber (målt på omsætning) også i år Top 100-listen, hvor de 100 dygtigste danske it-virksomheder er placeret. Det er den øverst placerede på denne liste, som det kommende år kan smykke sig med titlen Computerworld Sovereign.
I Top 100-magasinet optræder derudover en liste over landets 50 hurtigst voksende it-selskaber samt de ti langsomste.
Endvidere bringer Computerworld henholdsvis en supersværvægter- og sværvægterliste, hvor kriteriet for at være med er en omsætning på mellem en halv og hel milliard kroner (sværvægter) og over en milliard kroner (supersværvægter).
Otte år med vægte
Hvad angår Top 100-listen, er der tale om listen, hvor virksomhederne er rangeret på baggrund af et ligeligt vejet gennemsnit af fire udvalgte målepunkter - henholdsvis vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt effektivitet defineret som resultat af primær drift pr. ansat i regnskabsåret.
Det er ottende år i træk, Computerworld bruger denne model, og den er løbende blevet efterset, justeret og godkendt af tre uafhængige regnskabseksperter.
Det drejer sig om Søren Jagd (lektor, RUC), Kristian Hjulsager (Danmarks Statistik og forfatter til en række lærebøger i årsregnskabsanalyse) og Jørn Ravn Elkjær (seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek og forfatter til lærebøger i regnskabsvæsen og økonomistyring). Det er vigtigt at understrege, at virksomhederne ikke er dygtigst i objektiv forstand, men alene dygtigst ud fra de parametre, som Computerworld opstiller.
Ikke med på listen?
Hvis enkelte virksomheder optræder på listen over landets 300 største it-selskaber, men ikke er med på den over landets dygtigste it-selskaber på trods af fremragende regnskabstal, skyldes det, at Computerworld ikke har alle de oplysninger, som skal til for at beregne selskabets Sovereign-score og dermed føre virksomheden på "dygtigste"-listen.
Eksempelvis figurerer CBB Mobil på listen over de 300 største it-selskaber, men ikke på Top 100-listen, fordi Computerworld har estimeret virksomhedens omsætning. Samme procedure gælder for listen over de 50 hurtigst voksende it-selskaber.
Anderledes ser det ud med de 15 deltabeller i de fem kategorier: Hardware, Software, Service, Afsætning og Sværvægtere. Her er alle selskaber taget med - både dem, hvor ledelsen har medvirket til at fremskaffe tal, og dem, hvor Computerworld har estimeret nøgletal.
For tredje år i træk kårer Computerworld de dygtigste it-virksomheder i 13 branchesegmenter. Kåringen sker efter de samme kriterier som for Top 100-listen. De virksomheder, hvor omsætningen er estimeret, er også med på listerne, men bliver ikke sammenlignet med de andre firmaer og bliver placeret i bunden af tabellerne.
Alle er nøje vurderet
Top 100-redaktionen har bestræbt sig på at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier og har vurderet hvert enkelt selskab nøje. Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse af markedet og vurdering. Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af dets omsætning stammer fra.
Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på miseren i næste års udgave af Top 100. ?
Boks1:
TDC og Mærsk Data
Computerworld har også i år valgt kun at tage TDC A/S med på den alfabetiske totalliste, som i år er blevet sløjfet i Top 100-magasinet, men i stedet kan findes på nettet. På deltabellerne har vi i stedet splittet selskabet op og placeret dets danske datterselskaber i de kategorier, hvor vi vurderer, de hører hjemme.
Det drejer sig om TDC Mobil A/S, TDC Totalløsninger A/S, TDC Kabel TV A/S, TDC Services A/S, TDC Hosting A/S og TDC Song A/S. Vi har splittet TDC-koncernen op, da vi vurderer, at det giver et bedre sammenligningsgrundlag på det danske it-markeds forskellige delsegmenter.
IBM købte i august 2004 Mærsk Data og DMdata. Vi har valgt at medtage de gamle Mærsk Data-selskaber, der i dag er at finde under virksomhedshedsnavnene Global Services Copenhagen A/S og Global Services Århus A/S, fordi en kortlægning af den danske it-branche uden disse to selskaber ville være mangelfuld.
Boks2:
Derfor optræder IBM, HP og Oracle på flere deltabeller
It-selskaberne IBM, HP og Oracle sidder på store markedsandele i Danmark. Hvor store er imidlertid umuligt at præcisere ud fra de officielle regnskabstal fra koncernernes danske regnskaber. Hverken IBM, HP eller Oracle oplyser i årsregnskabet, hvor meget de omsætter for på markedssegmenter - eksempelvis pc-, software- eller servicemarkederne.
IBM deler sin omsætning op på produkter og services i regnskabet. Derfor har Computerworld taget IBM med i flere branchekategorier med de samlede omsætningstal for henholdsvis services og produkter. Disse sparsomme oplysninger giver dog langt fra et retvisende billede af IBM's styrke og position på de enkelte markedssegmenter.
For Oracle gælder det, at selskabet både er en markant spiller på det danske marked for databasesoftware (Basissoftwarekategorien) og markedet for store virksomhedssystemer (ERP-kategorien). I det amerikanske moderselskabs årsregnskaber fremgår det, at 73 procent af selskabets omsætning stammer fra databasesoftware, mens applikationer (primært ERP) bidrager med de resterende 27 procent.
Computerworld har derfor splittet det danske selskabs omsætning op, så Oracle optræder i ERP- og Basissoftware-kategorierne.
For HP gælder det, at Computerworld har beregnet HP's omsætning i delkategorierne Desktop og Storage & industriel hardware på baggrund af en fordelingsnøgle for HP's omsætning i produktkategorier, som selskabet har opgivet til de amerikanske regnskabsmyndigheder.
For IBM og HP's danske omsætning gælder endvidere, at tallene alene omfatter de varer, som er faktureret i Danmark. Flere store distributører på det danske marked har som resultat af en voldsom konsolidering af branchen samlet aktiviteterne uden for landets grænser, hvilket betyder, at dele af de to it-koncerners danske omsætning bliver faktureret i udlandet.
Derudover har det en vis betydning for HP's danske regnskabstal, at dets printere og farvepatroner sælges fra et centralt sted i Europa og derfor ikke fremgår af dets indberetninger til de danske regnskabsmyndigheder.
OriginalModTime: 04-10-2007 14:24:21
