Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.
Formanden for Prosa vil have flere udenlandske eksperter til it-branchen. For manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største barriere for Danmark som en førende it-nation.
Flere udenlandske it-folk er godt for Danmark. Underligt at høre fra en fagforeningsboss med 500 arbejdsløse medlemmer. Men han mener det.
- Vi er med på det, hvis vi skal hente nogle dygtige medarbejdere i udlandet, lyder udmeldingen fra Peter Ussing, formand for de it-professionelle i Prosa.
Det kan lyde som en modsætning, men Peter Ussing mener, det er nødvendigt at hente såkaldt tungt uddannede medarbejdere i udlandet, fordi de er med til at drive udviklingen frem. En udvikling, der set fra hans skrivebord er gået ned i tempo. Som eksempel nævner han Helge Sanders målsætning om fuldstændig digital kommunikation i år 2012.
- Det er meget uambitiøst. Jeg kan ikke se, hvorfor det skal tage så lang tid, siger Peter Ussing, som mener, at ambitionsniveauet de seneste år er sænket, og det ærgrer ham.
- Vi risikerer, at vi i år 2012 er langt bagefter de andre. Og gode it-services til virksomheder og borgere er virkelig noget, som spiller en rolle for vores internationale konkurrenceevne.
Peter Ussing mener, at der er flere ting, som giver Danmark nogle markante fordele i konkurrencen med andre lande på it-området. Befolkningen har taget internettet til sig, og infrastrukturen er på plads.
Det offentlige har været med fremme blandt de bedste til digital forvaltning, og Peter Ussing mener, at beslutningen om at indføre åbne standarder i det offentlige kan give Danmark en klar førerposition på området og være med til at sætte skub i at skabe en digital forvaltning, der styrker landets konkurrenceevne. For eksempel ved at gøre det meget let at være virksomhed i Danmark.
- Der skal være digitale services til rådighed, så alt, hvad en virksomhed skal have og aflevere af information, kører digitalt. Automatisk og let, siger Peter Ussing.
Konkurrence fra udlandet og outsourcing af arbejde giver ikke Peter Ussing rynker i panden. Han mener, at danske medarbejdere har nogle unikke kvaliteter, når det gælder kreativitet og udvikling. Derfor mener han, at en niche som spiludvikling er et af de områder, danske firmaer egner sig til.
- Hvis det drejer sig om at skabe løsninger for samspil med brugerne, så tror jeg, at vi kan komme i verdensklasse.
Vejen til at udnytte det potentiale går igennem bedre uddannelse og flere uddannede. For mens et akut behov for eksperter kan løses med udenlandsk arbejdskraft, er manglende ansøgere og store frafald på kandidatuddannelserne den største barriere for en langsigtet udvikling.
- På det område er vi bagud fra starten, og det er bekymrende. De leverer noget af den nøgleekspertise, vi har brug for, mener Peter Ussing og tilføjer, at dårlige faciliteter, manglende rådgivning og gammelt teknisk udstyr på universiteterne er med til at skubbe de studerende ud.
- Hvis man taber to tredjedele af de studerende, som er kommet ind, så er det i sig selv med til at skabe et imageproblem. Universiteterne skal prøve at hjælpe dem med at komme videre. Man skal sørge for meget bedre vejledning og bruge flere kræfter på dem, som er ved at falde fra, siger formanden og peger på IT-Universitetet som et godt eksempel.
Peter Ussing mener, at Københavns Universitet og Århus Universitet skal lytte mere til de studerende. Han peger blandt andet på bedre vejledning, mere sammenhæng i uddannelsesforløbet og større opmærksomhed på at skabe et godt studiemiljø som nogle af forudsætningerne for, at flere studerende bliver på uddannelserne.
Prosa er imod at sammenlægge IT-Universitetet med Københavns Universitet, fordi det lille universitet i Ørestaden klarer sig godt. Det er dog ikke nok.
- Det er værd at sige, at IT-Universitetet ikke uddanner de tunge tekniske kandidater. Dem skal vi også have, hvis vi virkelig skal kunne noget.
Bedre uddannelser er kun et af Peter Ussings forslag. Han mener også, at de danske virksomheder skal indstille sig på, at de ikke længere kan være helt så selektive, når de ansætter nye medarbejdere. Ifølge formanden er hovedårsagen til, at 500 Prosa-medlemmer er ledige, at de ikke er uddannet i præcis de systemer, arbejdsgiverne efterspørger.
Mange har haft svært ved at få fodfæste i virksomhederne, fordi de blev uddannet i kølvandet på den bristede it-boble.
Peter Ussing mener, at det er et problem, som kan løses med kurser og omskoling, hvis virksomhederne søger bredere, når de leder efter arbejdskraft.
- Det er lidt sværere i vores fag, for er man først udenfor, er det svært at komme tilbage. Der er ligesom ikke en tro på, at de kan det, som er aktuelt. Det er ærgerligt, for så hurtigt tror jeg ikke, udviklingen flytter sig, siger Peter Ussing.
Men hvad gør fagforeningen egentlig selv?
- I foråret gennemførte vi et projekt, hvor vi havde mange inde til samtaler og coaching. Vi holder også løbende kurser i nogle af de ting, arbejdsgiverne er interesserede i.
Med 500 ledige medlemmer skal Peter Ussings forslag om at hente flere medarbejdere i udlandet heller ikke tages som en invitation til at åbne fuldstændig for arbejdskraft fra andre lande. Det skal være højt kvalificerede medarbejdere, og han mener, at det drejer sig om 300-400 af den type medarbejdere.
- Vi skal kun hente dem, der er virkelig dygtige, og det er vigtigt, at det er folk, som også vil kunne finde arbejde i nedgangsperioder.
OriginalModTime: 31-08-2006 15:40:08
