IBM satser på AMD-chips

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. august 2006.


Et nyt slag i Intels chip-ansigt: IBM lancerer servere baseret på AMD's Opteron-chips. Intels nye processorer klar til at tage kampen op.
servere

I forrige uge lancerede IBM en række nye servere, der alle er baseret på AMD's Opteron-chips. Dermed har AMD erobret endnu et vigtigt område på servermarkedet i kampen mod konkurrenten Intel.
Intel har før været stort set enerådende på markedet for serverchips, men efter AMD lancerede sine Opteron-chips i 2003, er Intels monopollignende status blevet udfordret. Salget af Opteron-chips er inden for det seneste år steget med 141 procent ifølge AMD's egne oplysninger. Opteron-chippens succes har betydet, at AMD nu sidder på 22,9 procent af markedet for serverchips, mens Intel har 76,8 procent ifølge de seneste tal fra IDC. IBM's G5-processor har de resterende 0,3 procent.
AMD er således tæt på sin målsætning om at opnå 30 procent af servermarkedet inden slutningen af i år.
IBM lancerede BladeCentre LS21 og LS41 samt rackserverne System x3455, System x3655 og System x3755 i forrige uge og fremhævede blandt andet servernes forbedrede performance og deres minimerede strømforbrug.
Serverproducenter lægger stadig større vægt på energi-effektive servere med gode køleegenskaber. Ved lanceringen forudsagde IBM, at datacentrene i 2007 vil bruge flere penge på strøm og køling, end de vil bruge på nye servere. Derfor valgte IBM blandt andet at anvende den nye generation af AMD Opteron-chippen, Rev. F, da den leverer mere performance pr. watt end eksempelvis Intels konkurrerende serverchip Xeon.
IBM fremhævede ved lanceringen, at Intel på ingen måde vil blive droppet fra IBM's servere.

Selvom AMD har ædt sig ind på servermarkedet, ser det ikke helt håbløst ud for den dominerende chip-fabrikant. I juni lancerede Intel eksempelvis serverchippen Xeon 5100, tidligere kendt under navnet Woodcrest. Ifølge Intels egne oplysninger vil Xeon 5100 give en forøgelse af ydelsen på 80 procent, mens strømforbruget reduceres med 35 procent sammenlignet med en Xeon 2,8 Ghz.
Analytikeren Nathan Brook­wood fra analysevirksomheden Insight 64 mener, at Intels nye processorer vil stoppe Opteron-chippens fremmarch.
- Den nye Opteron har nogle vigtige nye egenskaber, som DDR2 memory og virtualisering, indbygget i hardwaren. Men målt i performance er det ikke et stort spring fremad i forhold til den nuværende Opteron. Intel lavede derimod et stort spring fremad med Woodcrest, og nu hvor folk går efter ydelse pr. watt, vil markedet være tættere end nogensinde, vurderer Nathan Brook­wood.
Intel har da også brug for et modspil til AMD's succes med at få leverandører til at vælge AMD-chips. Eksempelvis brød Dell med sin mangeårige Intel-loyalitet i maj og annoncerede, at de begynder at sælge Opteron-servere i slutningen af i år.

Billedtekst: AMD og IBM Susan Whitney, IBM-chef for System X, og øverste chef for AMD Hector Ruiz stod sammen ved præsentationen af IBM's nye AMD Opteron-baserede servere i forrige uge.

OriginalModTime: 15-08-2006 14:26:38




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere