Ideen var simpelthen for god

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. marts 2006.


velkommen til fremtiden
Computerworld præsenterer de kommende uger en række af landets nye it-virksomheder. Det er trods alt dem, samfundet skal leve af fremover.
Man må starte egen virksomhed, når man har udviklet
teknologier, der måske sætter en ny verdensstandard.

Målet er klart for stifterne af Cryptico: Millioner af brugere af deres krypteringsalgoritme over hele verden. Og måske vil deres arbejde med kryptering og autentificering sætte en ny verdensstandard for beskyttelse af digitale data.
Derfor var der heller ikke rigtig nogen vej uden om livet som iværksættere for Mette Vesterager og Martin Boesgaard. De er begge civilingeniører fra DTU, hvor Mette Vesterager studerede matematik. Martin Boesgaard har læst datalogi og kommunikation.
- Jeg var i gang med en ph.d. i matematik, da vi startede Cryptico, og Martin var medejer af et andet it-firma, der arbejdede med softwareudvikling, fortæller Mette Vesterager.
Ud over at sælge licenser med krypteringalgoritmerne, løser de to i dag konsulentopgaver inden for design og analyse af kryptografiske systemer og sikkerhedsløsninger. Deres kunder og partnere tæller store internationale sikkerhedsselskaber.
- Det hele startede med, at vi udviklede en helt ny måde at kryptere data på. Vi var inspireret af teorien bag kaosmatematik, og vores metode er mere sikker og hurtigere i forhold til andre teknologier på området, siger Mette Vesterager.

Cryptico har indsendt flere patentansøgninger på verdensplan, og de første udstedelser er på trapperne.
- Det er meget omkostningsfuldt, men helt centralt, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at gøre sig på det internationale marked, siger hun.
Vejen til international succes går gennem partnerskaber med de virkelig tunge spillere blandt andet inden for den finansielle sektor, hvor Cryptico blandet andet har sikret sig en aftale med VISA International.
- Derudover håber vi, at vores produkter vil blive vedtaget som officiel standard af de forskellige standardorganisationer, vi arbejder med, som ISO og IETF. Det værste, der kan ske, er, at nogen bryder krypteringsalgoritmen. Men med over tre år på bagen i det offentlige domæne og validering fra nogle af verdens førende kryptografer, tror jeg ikke, at der er den store risiko for det, siger Mette Vesterager.
En iværksætter må forholde sig til risikoen for ikke at nå nattesøvnen.
- Der er hele tiden så utrolig mange ting, der skal gøres. Det er svært at adskille firma og fritid. Det er jo lidt af et livsprojekt og et hjertebarn - og så kan det være svært at holde fri. Især i starten, hvor vi et par gange ikke gik hjem fra kontoret om aftenen, men blev og arbejdede om natten og næste dag med, ud i et stræk, fortæller Mette Vesterager.
Cryptico har modtaget støtte fra Vækstfonden, da deres hovedinvestor 2M Invest gik konkurs. Ellers har de ikke fået hjælp fra det offentlige.
- Der er nok en vis tendens til, at der i det offentlige fokuseres meget på slutbruger-produkter, og ikke så meget på kerneteknologier som ofte er meget tekniske, siger hun.

Billedtekst:
For god - Ideen var simpelthen bare for god, vi måtte prøve. Det er fascinerende at arbejde med et produkt fra de første ideer frem til salg og at føre det ud i den store verden, siger Mette Vesterager.
Foto: Hans Juhl

Boks:
om cryptico
Firmanavn: Cryptico A/S.
Stiftere: Mette Vesterager og Martin Boesgaard.
Firmastart: Marts 2001.
Kapitalgrundlag: Egne penge. Cirka 20 millioner kroner fra Michael Mathiesens hedengangne 2M Invest, Northzone Ventures og Vækstfonden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere