Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. marts 2006.
Dansk mentalitet er ofte gift for skabelsen af nye arbejdspladser. Mange dropper vækstambitionerne, når den nye BMW først er placereti carporten.
Lysten til at starte egen virksomhed er stigende. Men selvom et rekordhøjt antal danskere i spørgeundersøgelser svarer, at de går med en iværksætter i maven, skal samfundet ikke sætte næsen op efter flere arbejdspladser på den konto.
De fleste små virksomheder forbliver nemlig små, hvis de da ikke ligefrem lukker igen inden for en kort årrække.
- Det er BMW-effekten. Når den først står i carporten er ambitionerne opfyldt. Den store udfordring for danske virksomheder er, at vi har svært ved at komme ud over rampen. 90 procent af virksomhederne har under ti ansatte. Men vi lever også i en kultur, hvor vi ikke dyrker eliten. Vi skal være så lige og ens alle sammen, siger Jesper Kring fra softwarevirksomheden Kring Technologies, der ikke længere selv er startervirksomhed, men beskæftiger flere hundrede mennesker i Danmark og Indien.
I rapporten Global Entrepreneurship Monitor, der undersøger iværksætteraktiviteten i en række lande, kommer Danmark ud med karakteren Middelmådig, både med hensyn til at starte nye virksomheder og få dem til at vokse.
- Det er et stort problem, at vi har så få af de såkaldte vækstiværksættere. En stor del af den økonomiske vækst og arbejdspladser kommer fra de virksomheder, der vokser hurtigt, siger Jørgen Staunstrup, forskningschef på IT-Universitetet og Iværksætterakademiets regionschef for København.
Antallet af virksomheder med mere end en ansat er faldet med cirka 10.500 i forhold til 2001, og med godt 1.200 i forhold til 2004, viser en undersøgelse fra datavirksomheden Experian.
De sidste fem år er der startet 240.000 nye virksomheder. 36 procent af dem er under seks år gamle.
Det er først og fremmest kultur, der holder ambitionerne på vågeblusset.
- Det er en barriere for dansk iværksætteri, at vi har en lønmodtagerkultur, hvor sikkerhed og social sikkerhed vægtes højt. Når det så går godt, ønsker man ikke at vokse mere, men nøjes med at lade virksomheden blive ved med at være på to-tre ansatte, siger Jørgen Staunstrup.
I Danmark bliver der bare ikke skabt virksomheder med over 500 ansatte.
- Det er et reelt problem, og det er først og fremmest et ledelsesproblem. Startervirksomhederne har for få penge i begyndelsen til at købe rigtig ledelse og aflønne en professionel bestyrelse, der kan hjælpe dem med at se potentialet i deres egen forretning og eksekvere professionelt, siger Ulla Brockenhuus-Schack, managing partner i iværksætterfonden SEED Capital.
I et konkret eksempel på, hvordan det problem kan løses, har SEED Capital fundet og betalt en engelsk direktør fra en toplederstilling i branchen, og etableret ham med kone og fire børn i Danmark, hvor han nu står i spidsen for udviklingen af startervirksomheden OpenTechnology, der laver touch screen-løsninger.
- Danmark er lige så god til at starte virksomheder som mange af de lande, vi sammenligner os med. Men de bliver ikke større, fordi danskerne har en godt nok-mentalitet og mangler ærgerrighed, siger iværksætterspecialisten Claus Bentzen.
Han peger på, at mange iværksættere vil gøre det hele selv - og drukner i arbejde, de ikke burde påtage sig.
- Du er ikke nødvendigvis en perfekt bogholder og administrator, fordi du kan opfinde ting. Mange søger ikke råd og vejledning tidligt nok eller godt nok, siger han.
En anden hæmmende faktor er, at mange små virksomheder passer så godt på deres ideer,
at der stadig efter ti år ikke er nogen, der har stjålet dem. Til gengæld er der heller aldrig nogen, der har hørt om dem.
- Der er tre ting, danske iværksættere skal væk fra: sikkerhed, hemmelighedskræmmeri og at ville det hele selv. Og så skal de investere i marketing, det glemmer mange, siger Claus Bentzen.
En amerikansk tommelfingerregel siger, at en succesfuld iværksætter har tre-fire konkurser bag sig. Selvom flovheden over en konkurs er på retur i Danmark, er mange stadig bange for, at deres projekter skal slå fejl.
- Men kun omkring 20 procent af nye virksomheder overlever, så hvad er der at være flov over? spørger Claus Bent-zen.
En af dem, der ikke har noget at være flov over, er den danske it-mand Janus Friis, som sidste år solgte sin virksomhed, Skype, for adskillige milliarder kroner.
Han mener, at det var den såkaldte it-boble, der for alvor boostede iværksættermiljøet.
- Det forhold, at så mange - særligt i it-branchen - blev involveret i små virksomheder og forsøgte at starte deres eget, er utrolig frugtbart. Det har lært miljøet, at man faktisk bliver klogere og dygtigere, også hvis det hele fejler. Jeg tror, at den slags voldsomme påvirkninger og gode eksempler er meget bedre for iværksættermiljøet end alle mulige statslige støtteordninger, siger Janus Friis.
Han tror til gengæld ikke på, at der er tale om en speciel dansk mentalitet, der skulle hindre startervirksomheder i at blive store.
- Ambitionsniveauet er forskelligt fra menneske til menneske. Jeg kan kun tale for mig selv, men efter vi solgte Skype, har vi bare lyst at blive ved.
Billedtekst:
Problem - Det er et stort problem, at vi har så få af de såkaldte vækstiværksættere. En stor del af den økonomiske vækst og arbejdspladser kommer fra de virksomheder, der vokser hurtigt, siger Jørgen Staunstrup, forskningschef på IT-Universitetet og Iværksætterakademiets regionschef for København. Foto: Torben Klint
