Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. januar 2006.
Erik Bruhn har arbejdet med it siden en computer hed en datamat, og hulkortet var en smart måde at databehandle på. Han startede Dansk Dataforening - i dag Dansk IT - i 1958. Nu fylder han 80.
En mislykket tredobbelt bypass-operation kan muligvis tage pippet fra de fleste. Men ikke fra Erik Bruhn. Manden, der var med til at samle den nordiske it-branche i samme forening, fylder 80 år på mandag. Selvom alderen og hjerteoperationen, der heldigvis lykkedes i tredje omgang i efteråret 2005, trods alt lægger en dæmper på udfoldelserne, er Erik Bruhn stadig en i allerhøjeste grad levende samtalepartner.
- Jeg husker bare ikke så godt længere. Det er de mange gange i narkosen, siger han. Og så bruger Dansk IT's nestor ellers de næste par timer af Computerworlds besøg på at afmontere den påstand.
Erik Bruhn er dansk it-histories levende leksikon. Han har beskæftiget sig med it i en menneskealder. I 18 år udgav han bladet Data, som sendte ham på rejser over hele verden, på interview med it-branchens notabiliteter, kendte som ukendte.
Han har været i USA mere end 40 gange, og under et besøg interviewede han en vis Bill Gates. Microsoft var på det tidspunkt ikke så dominerende som i dag, men Erik Bruhn fornemmede, at der var noget med den fyr. Der blev sat en halv time af til interviewet. Erik
Bruhn forlod Gates kontor efter to timer, og sekretæren i forkontoret bemærkede, at Erik Bruhn måtte have fortalt ham noget interessant.
- Det tror jeg nu ikke, for han sad hele tiden og vippede på stolen, svarede Erik Bruhn.
- Det gør han kun, når han er meget interesseret, kunne sekretæren oplyse.
Bladet Data lukkede i 1988, beklageligt nok undermineret af avisen Computerworld, der så dagens lys i 1981. Sidst i 70'erne havde Erik Bruhn faktisk kontakt til Patrick McGovern, som ejer IDG (International Data Group), der udgiver en række it-blade over hele verden, deriblandt nærværende avis. Men samarbejdet kom aldrig i stand. Nordmændene i den nordiske dataunion ville være selvstændige og ville til Erik Bruhns ærgrelse ikke samarbejde med den amerikanske mediekomet.
Det blev i stedet IDG-koncernen, der startede det danske Computerworld. Næsten samtidig udgav koncernen Computerworld i Norge og Sverige, og dermed var tæppet trukket væk under Erik Bruhns og dataforeningens blad.
Erik Bruhn er født i Kolding i 1926. Han tog sin uddannelse som speditør under krigen hos DFDS. Dengang var han en ivrig atletikudøver. Da lederen af ungdomsatletikafdelingen en dag blev hentet af tyskerne og ført til Frøslevlejren for sine illegale aktiviteter, stod klubben og manglede en leder. Posten tilbød man Erik Bruhn, og her blev spiren til hans senere rolle som leder lagt, mener han.
Efter krigen drog han til Købehavn, stadig som speditør. Han havde altid haft stor interesse for matematik uden at være det store lys i skolen, som han udtrykker det. Han fik job i Statsanstalten, hvor han lærte at betjene hulkortmaskiner i begyndelsen af 50'erne.
En dag faldt han over en stillingsannonce fra et stort betonfirma, der søgte en leder til deres hulkortafdeling. Han fik jobbet og gik i gang med at bygge virksomhedens hulkortafdeling op.
Og så kunne historien sådan set være endt her. Det var en god stilling, lønnen var god, udviklingsmulighederne var der, og (havde han ellers opført sig ordentligt), var han formentlig endt som direktør for en af virksomhedens udenlandske afdeling.
Men Erik Bruhn ville det anderledes. Hulkortmaskinemarkedet var domineret af IBM og et par andre store spillere. Erik Bruhn kunne ikke forlige sig med, at der var så lidt interesse for brugerne af maskinerne.
Ved en konference i Oslo løb han på en ligesindet, Kai O. Mogensen, som var ansat i forsikringsselskabet Baltica og desuden udgav tidsskriftet Hulkortjournalen. De to lagde sammen grundstenen til Databehandlingsforeningen, der hurtigt blev omdøbt til Dansk Dataforening og i dag er kendt under navnet Dansk IT.
- Vi ville ikke styres af IBM, siger Erik Bruhn.
Den nystiftede forenings grundlæggere var så trætte af den brugerfjendtlige topstyring, at de endda lod indskrive i foreningens vedtægter, at en edb-mand ansat i en edb-leverandørvirksomhed nok kunne blive medlem af foreningen, men stemmeret kunne der ikke blive tale om. Se, det var ægte uafhængighed. Vedtægten blev ændret et par år senere, så alle i dag kan være fuldbårne medlemmer af Dansk IT.
Erik Bruhn har hele tiden brændt for tanken om, at svenske, norske, finske og danske it-folk skulle have et fælles forum til at udveksle ideer og erfaringer. Det fik de med Nordisk Data Union, der 60'erne, 70'erne og 80'erne arrangerede konferencer og udstillinger. Bladet Data var på fire sprog. Det var dristigt, men Erik Bruhn insisterede på, at det ikke er så svært at læse hinandens sprog, og at det desuden knytter os tættere sammen, når vi gør det.
- Foreningernes arbejde har handlet om at give inspiration til en hel branche. Vi har forsøgt at videregive ekspertise, og selvom mange af de sandslotte, vi har bygget i strandkanten, er taget af bølgerne, er det langt fra dem alle, for nu at citere forfatteren Børge Outze, siger Erik Bruhn.
I 1979 skrev Piet Hein et gruk til et temanummer af Data om fordele og ulemper ved databehandling:
Mangt på teknikkens vej,
Tror vi, er gratis gaver.
Men lænker du slaver til dig,
så lænker du dig til slaver.
Du deler din vilje med dem,
og gir du dem væxtens gave,
hvem er så herre og hvem
slave?
Brevet med det håndskrevne gruk hænger i glas og ramme på Erik Bruhns kontor i lejligheden i Hørsholm, hvor han bor med sin kone, Greta.
- Grukket svarer godt til de problemstillinger, vi har i dag. It styrer alt, både rent teknisk, og lyt også til indholdet af en folketingsdebat. Her fremkommer argumenter, man aldrig ville have haft, hvis man ikke havde haft it til at analysere data. Ligesom vores forskningsmiljø ville være uendelig tyndt uden it, siger Erik Bruhn.
Han er mest imponeret over den hastige udvikling inden for it.
- Tag en bærbar pc. Hvis vi dengang skulle have lavet det samme med hulkort, som sådan en lille en kan i dag, skulle vi have brugt flere etager med hulkort i Codan-bygningen. Jeg havde heller ikke regnet med, at jeg i dag kan gå rundt med en computer i lommen, som er kraftigere, end hele Regnecentralen var dengang.
Billedtekst:
PRIMUS MOTOR Som barn havde Erik Bruhn en klar forestilling om,
hvordan en primus motor så ud. Det var en dynamolignende motor, der blev holdt oppe af en
ballon, drevet af en petroleumskoger.
- Jeg er stadig plaget af fantastiske forestillinger, når jeg hører om nye frembringelser inden for it, siger dansk it's grand old man.
Foto: Torben Klint
