Kapow tegner OEM-aftale med BEA

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. november 2005.


Kapow har udvidet sit samarbejde med den amerikanske middlewareleverandør BEA. Nu følger der Kapow-teknologi med, hver gang BEA sælger en portalløsning.
ÅBNING Endnu en gang er det lykkede danske Kapow Technologies at indgå en afgørende partneraftale.
Denne gang er der tale om en udvidelse af den aftale som Kapow i forvejen har haft med BEA, hvor BEA har forhandlet Kapows portalteknologi. Med den nye aftale har Kapow skræddersyet et klippe- klister-modul direkte til BEA's portalløsning, hvilket betyder, at Kapows teknologi sælges, hver gang BEA leverer en WebLogic-portalløsning.
- Om vi leverer direkte eller indirekte som OEM (original equipment manufacturer, red.), er for os lige meget. Vores strategi er at blive en standard på det her område, og med BEA's 20 procent af markedet er vi kommet et vigtigt skridt videre, siger marketingdirektør Lars Nielsen fra Kapow.
Han oplyser endvidere, at den nye OEM-aftale med BEA styrker BEA's produkt betydeligt, idet BEA ikke selv har haft teknologi til hurtigt at klippe applikationer ind i portalløsninger - noget, som flere af konkurrenterne har lanceret.
- Det har ikke kun været et spørgsmål om at sige, at nu kan vi vinkle den af på Gartner Groups analyser. Selv om det er et, hvad man kan kalde et lidt brutalt værktøj, så er der lagt betydelig funktionalitet ned i det, men det er klart, at der er ting, det ikke kan klare, siger han.
Afviser salg
Kapow har i forvejen et omfattende samarbejde med BEA, men Lars Nielsen afviser, at det udvidede samarbejde er det første trin til at blive opslugt i det store middlewarefirma.
- Målet med Kapow er ikke at blive solgt. Vi arbejder stadig med en børsintroduktion for øje. Vi er sikre på, at vi har mere at byde på, og derfor også vil være interessant i en børssammenhæng, siger han.
Bea vil fortsat forhandle Kapows klippemodul ved siden af OEM-samarbejdet.

Billedtekst:
"Om vi leverer direkte eller indirekte som OEM, er for os
lige meget"
Lars Nielsen, Kapow




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere