HP åbner ny partnerportal

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 11. november 2005.


Der er håb forude for HP-partnere, der har fundet it-gigantens informationsformidling for ringe. En ny partnerportal skal gøre det nemmere for partnerne at finde produktinformation og kampagnepriser.
INFORMATIONSTEKNOLOGI Nu kan frustrerede HP-partnere, der i timevis har hængt i røret til leverandøren for at få en pris på en printer og været på nippet til at smide mobilen efter kunden, ånde lettet op. HP har netop indviet en helt ny partnerportal, der skal lette det arbejde som partner kan have med at finde rundt i HP-kampagne- og produktnetværk.
- Umiddelbart ser det måske ikke ud af meget, men når man tænker på, hvor vi kommer fra, så er der tale om et fantastisk fremskridt, der vil lette vores partneres arbejde betydeligt, når det gælder om at finde pris- og produktinformation, siger Sean Gallagher, EMEA-chef i HP for de partnere, der sælger til små og mellemstore virksomheder.
Certificeringer
Den nye portal, som kaldes HP Smart Portal, afløser flere systemer, der aldrig har været integreret tidligere, og som ofte har fået HP's partnere til at hive sig i håret, når de skulle finde en tilbudspris i en fart.
Nu er alle informationer samlet i den samme portal, der nemt kan indstilles til partnerens foretrukne profil, og som indeholder alle relevante oplysninger om både produkter og priser. Men ud over dette er der også nyttig information om arbejdet før salg, og når salget er gennemført. Der er oplysninger om certificeringer, og der er omfattende markedsføringsmateriale.
Og Sean Gallagher ser den nye portal som afgørende i en forretningsgang, der i stigende grad bliver direkte.
- Flere og flere af vores forhandlere er afhængige af hurtig information og tilbud. De lever i en konkurrencepræget verden, der går mere og mere direkte, så derfor er det også nødvendigt, at de har hurtige og fleksible værktøjer til deres rådighed, siger han.
Sean Gallagher forventer sig en del af de kampagnemuligheder, som partnerne nu dagligt kan følge med i, og som skal målrette spotsalget endnu mere effektivt end tidligere.
- Tidligere var det både tidskrævende og uoverskueligt at finde frem til de aktuelle tilbud og priser, men med den nye portal er alting tilgængeligt døgnet rundt, siger han.
Taler dansk
Portalen taler også dansk, men endnu er det ikke det fulde indhold, der er tilpasset danske forhold, men HP's danske partnerdirektør Klaus Gregersen lover, at det kun er et spørgsmål om tid.
- Det er tale om et meget stort projekt for HP, og vi er i fuld gang med at lægge dansk indhold på sitet, så alle elementer er endnu ikke på plads, men i løbet af det kommende år vil vi kunne tilbyde partnerne et meget efterspurgt værktøj, siger han.
Partnerdirektøren håber, at de forhandlere, der ikke sælger HP's produkter så ofte, i højere grad vil ty til den nye portal.
- Vi har omkring 2.000 forhandlere af vores produkter i Danmark, og der er nogle af dem, der ikke sælger vores produkter hver dag, og for dem, tror jeg, det vil være en stor hjælp, at de har et sted, hvor de kan hente al information, siger han.
Klaus Gregersen afviser dog, at det initiativ er noget som HP for længst burde have implementeret.
- Med de nye faciliteter kan vores oplysninger integreres 100 procent med partnerens elektroniske salgskanal, og det er først nu, vi ser, at kvaliteten af forhandlernes sites er så god, at det er muligt at integrere på dette niveau, siger han.
Den nye portal åbner i 120 lande og er udarbejdet på 21 sprog.

Billedtekst:
- Vi har omkring 2.000 forhandlere af vores produkter i Danmark, og nogle af dem sælger ikke vores produkter hver dag. Med portalen får de et sted, hvor de kan hente al information, siger HP's partnerdirektør Klaus Gregersen.

Billedtekst:
HP vi lette partnernes hverdag med denne nye portal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere