Mercury Interactive satser milliarder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 14. oktober 2005.


Mercury Interactive har brugt milliarder
på at opbygge en samlet softwaresuite til at håndtere applikationer i store virksomheder.
Fra testsalg til totalsalg. Det har været strategien for Mercury Interactive, der over de seneste år har investeret over tre milliarder kroner på verdensplan i udvikling og opbygning af en samlet programsuite til test og implentering af applikationer i store virksomheder:
- Vi har haft fokus på, hvordan vi kan optimere både den eksisterende it-drift og den forretning, som virksomhederne jo skal leve af, så virksomhederne kan få mest ud af deres it-investeringer. Vi har foretaget nogle opkøb og brugt enkelte partnerprodukter, samtidig med at vores egne produkter er modnet. Så for første gang har vi en suite af produkter, der arbejder sammen på tværs af hele applikationens livscyklus, hvilket betyder, at it-afdelingen og forretningen så at sige kan tale samme sprog, siger landechef i Mercury Interactive Nils Petersen.
Kung Fu
Efter hans opfattelse vil en samlet suite af produkter afhjælpe de administrative problemer, som håndtering af applikationer kan afstedkomme i store virksomheder.
- Al den Excel-Kung Fu som udviklingschefer og it-cheferne har været ude i for at kunne samle informationerne fra delprojekter og flere projekter, kommer nu ind i suiten og ligger som en del af processen. Det gør, at man kan vise status i realtid, så man her og nu kan vide, hvor et projekt befinder sig, siger Mercury-chefen.
Med produktet på plads er turen kommet til at uddanne partnere og gøre omverden opmærksom på de nye muligheder. En opgave, som Nils Petersen erkender, at Mercury ikke har været den bedste til tidligere.
- Traditionelt har Mercury ikke haft en høj profil i eksempelvis medieverdenen. Slet ikke i forhold til, at Mercury er et stort softwarehus, der alene i Danmark har 80 af de største virksomheder som kunder. Så det er et spørgsmål om at få kommunikeret vores strategi korrekt ud til vores kunder i samarbejde med vores partnere, siger han.
Drypvis investering
Blandt Mercurys partnere i Danmark finder man NNIT, CSC og også SAP og Oracle, som Nils Petersen håber at kunne øge samarbejdet med betydeligt.
- Vi er klart nødt til at arbejde sammen med vores partnere om det her og har indledt en god dialog med både Oracle og SAP, fordi vi lægger stor værdi til udnyttelsen af deres produkter. SAP bruger i forvejen Mercurys stresstest-applikation, når SAP-kunder eksempelvis skal have testet nye moduler, siger Nils Petersen.
Den nye satsning kommer også til at sætte sine spor i den danske organisation, hvor Mercury-landechefen forventer, at der skal ansættes nye medarbejdere.
- Vi har et program i gang over for partnerne, hvor vi uddanner dem. Produkterne er klar, og man kan begynde at investere i strategien ved drypvis at implementere dem. Det er en taktisk måde at gå til markedet på, så kunderne hurtigt kan få værdi, siger Nils Petersen.
Han forventer, at Mercury fortsætter de seneste ti års vækst, hvor omsætningen er steget med i omegnen af 30 procent om året.

Billedtekst:
- For første gang har vi en suite af produkter, der arbejder sammen på tværs af hele applikationens livscyklus, siger Nils Petersen, Mercury Interactive.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere