4G åbner i Holland

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 23. september 2005.


Distributøren 4G åbner sin første udenlandske afdeling i Holland.

Den danske netværksdistributør 4G åbner nu afdeling i den hollandske by Zaandam. Oprindelig var sigtekornet for 4G stillet ind på Sverige, der skulle være den første udenlandske erobring, men en henvendelse fra danskfødte Jeppe Glenstrup, der bor i Holland og har arbejdet med en række førende europæiske distributører, betyder nu, at den svenske satsning bliver overhalet indenom.
- Det var ikke afgørende, hvilket land der blev det første. Det er jo ikke rocket science, det vi laver, så det er i høj grad noget, der er personafhængigt. Og med Jeppe Glenstrups mangeårige erfaring fra distributørleddet i både Danmark og Holland kunne vi være trygge ved at lade Jeppe forestå etableringen og den fortsatte udvikling af vores aktiviteter på det hollandske marked, siger Mads Dahl-Larsen, administrerende direktør for 4G Distribution i Danmark.
Forventningerne til den hollandske forretning er, at Jeppe Glenstrup og hans makker i løbet af det første års tid vil være i stand til at generere en omsætning på tyve millioner kroner.
- Det hollandske marked er mere end dobbelt så stort som det danske. Dertil kommer, at markedet meget ligner det danske, og at alle taler engelsk, hvilket betyder, at vi kan servicere forhandlere og slutkunder fra Danmark, siger han.
Fokus er vejen frem
Den nye hollandske chef, Jeppe Glenstrup, peger blandt andet på, at der efter Techdatas overtagelse af netværksdistributøren Azlan er kommet et hul i markedet til en dedikeret netværksdistributør.
- Distributørens rolle er at lagerføre og distribuere for producenten og samtidig opretholde den fornødne kompetence over for forhandleren, hvilket bliver svært, hvis man gaber over for mange produktområder, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere