Cognos klar til kamp i dansk BI-marked

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 9. september 2005.


Cognos trak sig ud af det danske marked i 2003, men nu er selskabet tilbage og klar til at give konkurrenterne og ikke mindst SAS Institute kamp til stregen.
GENFORENING Canadiske Cognos blæser nu til kamp på det danske marked for business intelligence (BI). Om to år skal Cognos have tredoblet sin markedsandel af det danske BI-marked fra 2,7 procent til lige ved 10 procent. Et af de centrale midler skal være øget salg gennem partnere.
Landechef i Cognos Arne Jørgensen har udvidet Cognos' aktiviteter i Danmark betydeligt. Eksempelvis har Cognos i dag 11 ansatte, hvor selskabet for et år siden kun bestod af - ja, Arne Jørgensen.
SAS står for skud
I Danmark er det ikke mindst SAS, som Cognos forventer at score markedsandele fra, og europæisk marketingdirektør Christoph Kaderli er fuld af forhåbning om, at det også vil lykkes.
- Når det gælder licenser til slutbrugere, er SAS en smule bagefter, så det er en god mulighed for os, siger han.
Cognos besluttede i 2003 at lukke sin danske afdeling, men har dog bevaret et vist kompetenceniveau i Danmark gennem partnere og slutkunder.
Cognos har netop lanceret et nyt partnerprogram, der er ved at blive implementeret landevis. Om kort tid kommer turen også til Danmark.
Det er især systemintegratorer, der mangler på Cognos partnerliste, og den danske direktør håber meget, at det vil lykkes at få en del af dem om bord.
- I modsætning til tidligere vil vi nu gå meget mere fokuseret til markedet sammen med vores partnere og på den måde få det bedste ud af vores indbyrdes kompetencer, siger Arne Jørgensen.
I den periode, hvor Cognos har været væk fra det danske BI-marked, har først og fremmest SAP og Microsoft meldt sig som nye centrale spillere, men Christoph Kaderli forventer ikke, at de nye spillere vil udgøre et større problem for Cognos.
- At Microsoft er kommet på banen, synes jeg kun er glædeligt, for det øger opmærksomheden på BI og hjælper markedet til at vokse. Men Microsoft går mere efter add-on til Excel-markedet, mens vores løsninger er rettet mod mere globale spillere, fordi vi har den bredeste produktpakke på markedet, siger han.
Et stærkere produkt
Efter hans opfattelse er Cognos blandt andet i stand til at håndtere et kompliceret miljø med mange forskellige dataformater, noget som efter marketingdirektørens opfattelse endnu ikke findes i eksempelvis SAS.
Hertil kommer, at Cognos har gennemført en række strategiske opkøb - senest af svenske Frango, der har bidraget med et konsolideringsværktøj. På samme måde har Cognos fået adgang til et netbaseret værktøj, der letter udtræk fra databaserne betydeligt.
- Alle disse moduler er nu blevet integreret i den samme portalløsning på tværs af it-arkitekturen, hvilket i sig selv er en revolution, og som vi kan bevise fungerer i praksis, siger den danske direktør Arne Jørgensen.
SAS Institute hilser Cognos velkommen tilbage på det danske marked, men marketingdirektør Jim Nielsen frygter ikke, at Cognos kommer til at æde sig ind på SAS.
- Vi ønsker dem al mulighed held og lykke. Det tror jeg i den grad, at de får brug for. Den del af vores platform, som håndterer simpel business intelligence - Cognos' hjemmebane - er netop udviklet til at kunne anvendes af alle, også slutbrugere og især små og mellemstore virksomheder, siger han.
Muligheden er der
Også i det uafhængige BI-konsulenthus Platon ser man frem til Cognos' tilbagekomst, men administrerende direktør Michael Borges peger på, at ønskerne om øgede markedsandele kan blive svære at indfri.
- Det har været et meget turbulent marked, mens Cognos har været væk, og der er kommet flere spillere på banen som eksempelvis SAP og Microsoft, som hver især kan gøre det svært for Cognos. Men selv om Cognos ikke har været aktivt til stede lokalt, er det alligevel lykkedes at opretholde en række meget store kunder i Danmark, så muligheden er da bestemt til stede, siger han.

Billedtekst:
- At Microsoft er kommet på banen, synes jeg kun er glædeligt, for det øger opmærksomheden på BI og hjælper markedet til at vokse, siger europæisk marketingdirektør i Cognos Christoph Kaderli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere