Topnordic shopper videre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2005.


Nordisk chef i Topnordic Niels Svenningsen har kørt indkøbsvognen til Bergen og købt systemintegrationsselskabet Egroup Consulting Vest.

SHOPAHOLIC Topnordic fortsætter indkøbsturen i det nordiske og har senest erhvervet den norske systemintegrator Egroup Consulting Vest med hovedkvarter i Bergen og en årlig omsætning på cirka 40 millioner kroner.
Parterne har aftalt ikke at oplyse prisen. Nordisk chef i Topnordic Niels Svenningsen kan dog oplyse så meget, at Topnordic har haft penge op af lommen i forbindelse med handlen.
- Vi har købt aktierne i selskabet, men som det er i den slags handler, så er det et spørgsmål om, hvordan det går i selskabet, hvad prisen kommer til at blive, siger han.
Egroup Consulting, der kom til verden i 2000, leverer produkter og tjenester inden for infrastruktur i Bergen og opland.
I sidste uge overtog Topnordic svenske Office Data med en årlig omsætning på 160 millioner kroner, og Niels Svenningsen lover, at det ikke er slut endnu med køb af nordiske virksomheder.
- Vi har en klar nordisk vækststrategi, som vi følger, og vi er klar til at overtage flere selskaber, siger han.
Geografisk dækning
Topnordic-direktøren er ikke bekymret for, at den megen omtale af interessen for opkøb vil presse prisen op på potentielle opkøb.
- Når det kommer til stykket, handler det om at finde den rigtige business case og kunne se koldt på tallene og så selvfølgelig at finde den rigtige pris. Omvendt får vi mange henvendelser - også mange seriøse henvendelser. Faktisk er de sidste to opkøb kommet som direkte henvendelser til os, siger han.
Med de seneste opkøb er Topnordic repræsenteret i Landskrona og Stockholm i Sverige samt Oslo og Bergen i Norge. De næste byer, der kan forvente besøg af indkøbsvognen, er ifølge Niels Svenningsen Göteborg i Sverige samt Stavanger og Trondheim i Norge.
- Kunderne ønsker geografisk dækning, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere