Stilhed efter stormen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 19. august 2005.


En række store og hektiske internationale opgaver får nu grundlæggeren af FX Communications, Bjarne Jensen, til at gå i tænkeboks om selskabets fremtid.
Pludselig går det stærkt. Rigtig stærkt. Og så er der pludselig helt stille. Eller helt stille bliver der nok aldrig i Holbæk-virksomheden FX Communications, der har specialiseret sig i udvikling af firewalls og løsninger til Mobile IPv6-protokollen.
Inden for det seneste halve år har selskabet hentet ganske store ordrer hjem fra dels Japan, dels det amerikanske kontinent. Ordrer, der bygger på selskabets helt nye kernekompetence; løsninger til internetprotokollen Mobile IPv6. Blandt andet skal FX udvikle den klient, der skal bruges til logon-håndtering på et landsdækkende japansk hotspot-netværk.
- Det er en fantastisk stor ordre, som det er helt utroligt, at det er lykkedes os at få fat på. Men vi har haft besøg af japanerne i flere omgange her i Holbæk, og indtil videre virker de meget tilfredse med det, de har set, siger administrerende direktør for og grundlægger af FX Communications Bjarne Jensen.
Han forlod i 1997 som 25-årig det daværende Belle System for at bruge sin netværksviden til at gå solo. Det blev i første omgang til udvikling af en såkaldt internet-dialer til styresystemet OS/2, der i løbet af få uger blev downloadet i over 50.000 eksemplarer.

Globalt netværk
Interessen for dialeren førte i første omgang til en række mere eller mindre flygtige bekendtskaber med it-nørder verden over. Nogle kom med forslag til forbedringer, og langsomt blev båndene til en række af eksperterne knyttet endnu stærkere.
Bjarne Jensen begyndte at hyre de virtuelle samarbejdspartnere rundt omkring på kloden via nettet til at løse bestemte opgaver. Nogle gange gik det godt, og enkelte gange var det svært at få tingene leveret til tiden, men Bjarne Jensen har holdt fast i konceptet og har i dag samarbejdspartnere fordelt på stort set hele kloden.
- Jeg har adgang til ekspertise, som det aldrig ville være muligt at samle et sted. Hverken i Danmark eller noget andet sted. Det gør, at vi kan løse opgaver, der er på forkant med udviklingen, for vi kan gennem vores netværk få fat på dem, der ved mest om en given opgave, siger han.
Men selv om netværket er unikt, når det gælder viden og opbygning, har det ifølge Bjarne Jensen også sine ulemper: For det første er det svært at følge med i, om de, man entrerer med, også passer arbejdet tilfredsstillende. For det andet - og det er det værste - har det vist sig umuligt at bringe virksomheden op på det næste niveau; nemlig at etablere den som en egentlig, fysisk virksomhed med et øget behov for investeringer.
- Vi har haft kontakt til en del investorer og ventureselskaber, som i første omgang er meget interesserede. Men når de så hører om vores opbygning, så trækker de sig. Det er åbenbart for anderledes, at vi har den struktur, som vi har, siger Bjarne Jensen.

Vækst med problemer
Han ville helst beholde den nuværende struktur, men hvis flere kunder skal have løst flere opgaver, kan den vise sig at være utilstrækkelig. Omvendt er Bjarne Jensen ikke sikker på, at han lokalt kan tiltrække den ekspertise, han i øjeblikket har til rådighed.
- Der er jo en betydelig risiko ved at starte noget op, og det så viser sig, at det ikke kan lade sig gøre at tiltrække nye opgaver. Så er det bedre at bevare den nuværende struktur. Men på den anden side er det åbenbart også nødvendigt at kunne vise noget mere fast, hvis man skal kunne tiltrække eksterne investorer, siger han.
Mest af alt håber han dog, at en række af de kontakter, som han allerede har skabt blandt andet med den amerikanske medieorganisation Cnet, vil kaste noget mere stabilt af sig. Medarbejdere fra Cnet stiftede i 2003 JiWire (Joining Invisible Wires), der i dag er et af de førende hotspot-selskaber i USA. Bjarne Jensen er tilknyttet selskabet som strategisk rådgiver og har blandt andet leveret VPN-løsningen til JiWire.
- Det er en utrolig spændende organisation, der på kort tid har sat sig næsten totalt på hotspot-markedet i USA, så det kunne være sjovt at komme til at arbejde mere sammen med den, siger han.

Billedtekst:
- Det er en fantastisk stor ordre, som det er helt utroligt, at det er lykkedes os at få fat på. Men vi har haft besøg af japanerne i flere omgange her i Holbæk, og indtil videre virker de meget tilfredse med det,
de har set, siger administrerende direktør for FX Communications Bjarne Jensen.




IT-JOB

Netcompany A/S

Managing Architect

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren IT-projektleder til strategisk vigtig opgave

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere