Man kan godt drive forretning i stormvejr

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 17. juni 2005.


SAP-konsulenterne i IBM-firmaet R5 har været gennem det meste af det, der har været at opleve i den danske it-branchen, men trods konstante omskiftelser har selskabet bevaret optimismen og øget forretningen.

OMSTILLINGSPARAT
Næppe noget andet dansk konsulenthus har været mere gennem end SAP-konsulenterne i R5.
Efter de to grundlæggere i 1999 solgte deres livsværk til Aston Business Group og efterfølgende forlod selskabet med lommerne fyldte, har R5 været gennem en mere end turbulent tid.
Tanken med Aston var etableringen af en stor samlet spiller på det skandinaviske marked, der skulle kunne børsintroduceres og skabe betydelig vækst i indtjeningen. En lang række selskaber blev købt til for at sikre varer på alle hylder, og R5 skulle sikre Aston et solidt tag i det danske marked for konsulentydelser til SAP-implementering.

Turbulent tid
Men visionen om et one-stop-shoppingcenter for it holdt ikke, og konceptet krakelerede. R5 blev i dette spil efterfølgende opkøbt af Mærsk Data, men fik lov til at bevare identiteten og adressen i Valby i København.
- Vi blev aldrig rigtig integreret i Mærsk Data, hvilket man måske nok heller ikke ønskede, da man troede på, at vi kunne skabe bedre resultater ved at fortsætte den linie, som vi havde lagt. På den anden side så man også store vækstmuligheder i vores forretning, hvilket betød, at vi allerede den gang gik i gang med at se os om efter mulige opkøbsmuligheder i Skandinavien, siger Leif Märcher, der de sidste fire år har været administrerende direktør i R5 og som i alt har været otte år i selskabet.
- Det har været en meget turbulent tid, men det har også været en meget lærerig proces, der har betydet, at vi i dag står langt stærkere på markedet, siger han.
Omskiftelserne i R5 har betydet medarbejderflugt i flere omgange. Alene ved Astons overtagelse forlod næsten 20 medarbejdere virksomheden, og det er noget, der kan mærkes, siger Leif Märcher.
- Selvfølgelig påvirker det et konsulentfirma som vores. For det var også meget dygtige og kompetente medarbejdere, der valgte at søge udfordringer uden for R5, men omvendt betød det ikke, at det kun var de "lette", der blev tilbage. Det var snarere dem, der sad med en opfattelse af, at dette her måtte kunne lykkes, og det skulle det også, siger han.
Leif Märcher vil dog ikke gå så langt som til at sige, at udfordringerne har gjort R5 stærkere - han så stadig gerne mange af de medarbejdere, der har forladt virksomheden, tilbage igen. Alene ved IBM's overtagelse af R5 sidste år forlod fem nøglemedarbejdere virksomheden, og de mange dygtige medarbejdere, der har forladt virksomheden, kan stadig ærgre R5-direktøren. Der er trods alt mange af dem, som jeg har været med til at uddanne, som han siger. Men han er sikker på, at den turbulente periode har været med til at udvikle de grundlæggende værdier i konsulenthuset.
- Vores styrke er, at vi er meget netværksorienterede. Vi forventer ikke, at man ved det hele fra start, men vi gør meget ud af at hjælpe folk til at finde ud af, hvor de kan hente et svar, og i modsætning måske til mange andre konsulenthuse, hvor viden betragtes som magt, så er vi meget fokuserede på at dele vores viden, og det betyder, at vores konsulenter meget hurtigere bliver sluset ind, og det giver samtidig et unikt sammenhold, siger han.

Stadig sig selv
R5 går også længere end de fleste konsulenthuse, når sammenholdet skal etableres i praksis. Sidste år gennemførte selskabet en rekrutteringsrunde, hvor kandidaterne gennemførte et mindre overlevelseskursus med blandt andet white water rafting i Italien, og Leif Märcher mener, det er vejen frem, hvis man skal have fat i de rigtige folk.
- De bedste konsulenter får ikke job ved at skrive ansøgninger. De har headhuntere, der hjælper dem, så hvis man skal have fat i de bedste, skal man også gøre noget ud over det sædvanlige, siger han.
Selv om selskabet har været præget af modgang, kan det ikke aflæses på bundlinien.
I 2004 omsatte R5's 76 medarbejdere for 87,7 millioner kroner, og skabte et resultat på 8,8 millioner kroner.
I øjeblikket rangerer R5 som selvstændigt datterselskab i den danske IBM-koncern, og selv om IBM i deres consulting-afdeling også har SAP-ekspertise, forventer Leif Märcher ikke, at R5 af den grund bliver sluset ind i IBM, men tværtimod at R5 får lov til at oppebære sin selvstændige status.
- IBM har deres fokus på de meget store kunder og de meget komplekse og langvarige implementeringer, mens vores fokus ligger lige under. Ikke, at vi ikke også har meget store kunder, men måske knap så komplekse implementeringer, hvor vi med fordel kan bruge vores implementerings- og projektmodeller. Men IBM ejer jo også over halvdelen af EDB-Gruppen, og de sælger også ERP-løsninger, så dem kan vi jo godt komme til at møde i fremtiden, siger Leif Märcher.

Farvel til ambition
Umiddelbart er der ikke indgået nogen aftale mellem de tre parter, og Leif Märcher vil heller ikke kommentere situationen.
- Hvis man i stedet ser det fra SAP's synspunkt, så sælger både EDB-Gruppen og IBM andre løsninger. Med os er det altid kun SAP.
Selv om Leif Märcher er godt tilfreds med tingenes tilstand i R5 og det nye ejerskab, er der dog et punkt, hvor han har måttet renoncere på ambitionerne. Da R5 blev købt af Aston, var det også starten på en mulig international ekspansion, men med det nye ejerskab forventer Leif Märcher ikke, at fremtiden for R5 kommer til at ligge i udlandet.
- Jeg tror ikke, at man fra det danske IBM's side vil bruge R5 som udgangskpunkt for etablering af selskaber i andre lande, men man kan selvfølgelig forestille sig, at de metoder, vi anvender, kan blive overtaget af tilsvarende selskaber. Men det bliver ikke R5, der kommer til at stå i spidsen. Den ambition har jeg måttet give afkald på, siger han.

Billedtekst:
- I modsætning måske til mange andre konsulenthuse, hvor viden betragtes som magt, så er vi meget fokuserede på at dele vores viden, og det betyder, at vores konsulenter meget hurtigere bliver sluset ind, og det giver samtidig et unikt sammenhold, siger Leif Märcher, administrerende direktør i SAP-huset R5.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere