Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. juni 2005.
Meget tyder på, at det danske ventureselskab IVS i sig selv er en bemærkelsesværdig iværksættersucces. De fire stiftere har gjort det godt.
IVS fortæller, at selskabet med det seneste kapitalindskud på 250 millioner kroner fra Vækstfonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond nu "har rundet en halv milliard kroner til investeringer". Det var ifølge pressemeddelelsen det mål, som partnerne satte sig, da IVS blev etableret i november 1999.
Vi er bare nogle, der undrer os. Nemlig alle vi, der læste Børsen, Computerworld, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og flere andre aviser den 12. februar 1999. Allerede da havde IVS 500 millioner kroner til rådighed. Det fortalte stifterne i hvert fald til aviserne.
Artiklerne fra 1999 var skrevet af imponerede journalister. Tænk at de fire stiftere, som godt nok rige, turde satse så meget personligt. Hvilket eventyr, selv i de eventyrligt urealistiske dotcom-dage.
Stifterne, der alle havde rødder i it-branchen, sagde godt nok også, at andre investorer var velkomne. Men de havde altså i forvejen 500 mio. kr.
Næste gang, vi hørte eventyrlige toner fra IVS, var i 2000 - syv måneder efter etableringen. Der blev bebudet en børsnotering allerede året efter - i 2001. "Vi satser på da at være over en milliard kroner værd", lød beskeden.
Whauw. En fordobling af IVS' værdi på under to år! Hvilken iværksættersucces, der var udsigt til. IVS fortalte også, at der allerede nu var købere til flere selskaber i ventureporteføljen - købere, der tilbød mellem 9 og 14 gange IVS' investering.
Måske var det planerne om en børsnotering, og dermed snarlig profitabel "exit", der gav Danske Bank appetit på at komme med. Banken købte i 2000 op mod 10 procent af aktierne i IVS fra stifterne. Prisen blev ikke offentliggjort. Ej heller, hvilken andel af millionerne, som stifterne selv skulle have, hvis nogen.
I februar 2001 kom imidlertid de første tegn på, at landets medier led under en misforståelse, da de tilbage i 1999 skrev om startkapitalen på 500 millioner kroner. Nu fortalte IVS, at målet var at få rejst 500 millioner kroner i kapital.
Nogen tid derefter spurgte jeg en af stifterne, hvorfor der skulle rejses så mange penge, når man allerede fra starten havde en halv milliard kroner. Det var da, jeg blev klar over, at it-journalister ikke kan høre.
"Vi har aldrig sagt, at vi selv ville lægge alle 500 millioner," lød svaret. "Vi har altid sagt, at målet er en kapital på 500 millioner".
Planerne om at skaffe yderligere kapital via en børsnotering havde fået et skud for boven med dotcom-kollapsen på Nasdaq. Derfor gik IVS efter at få mere kapital på anden vis.
IVS oprustede også på personsiden. Nye mennesker fra ind- og udland, der borgede for både høj finansekspertise, iværksættersucces og medietække blev præsenteret, og det virkede.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) lod sig friste og investerede allerede stort i 2002 gennem opkøb af 15 procent af aktierne. Igen var købsbeløbet og fordelingen hemmeligt.
I september 2003 flød der yderligere millioner fra LD til IVS, som samtidig kunne byde PFA velkommen i investorkredsen.
Det sande svendestykke fra IVS-stifterne - fra iværksætterne - er dog ugens nyhed. Staten skyder via Vækstfonden 125 mio. kroner ind, og LD yderligere 125 mio.
IVS-partnerne bidrager også, fortæller pressemeddelelsen. Men om det er med 1 krone eller 100 millioner kroner oplyses ikke.
I stedet fortæller stifterne for 117. gang om de lovende udsigter for exits, især hvad angår Ascio (inklusive Speednames), Kapow og Zapera.
Men listen over firmaer, der har fået støtte fra IVS, er lang. Blandt navnene ses foruden de allerede nævnte også Swanloan, BetBrain, Ask Alex, Uhrskov, Edb-priser, eStructure, RNCS, GoYada og SatCap.
I dag udgøres porteføljen ifølge selskabets websted af beskedne ni selskaber. Anderledes imponerende talmæssigt er IVS' organisatoriske opbygning, der fremgår af webstedet. Listen over rådgivere - "Advisors" - er på 13 personer, bestyrelsen er på seks og direktionen på to. IVS-partnere? Den titel har kun fem, hvoraf flere er med i bestyrelsen.
IVS skal nu ansætte yderligere tre personer for at forvalte de mange nye millioner, men selskabet har endnu ikke budt på imponerende exits.
Markedsføringsmæssigt har IVS dog slået alle nulevende venturekonkurrenter. Store beløb, store løfter, en professionel præsentation og de mange kendte navne har banet vejen til masser af linier i pressens spalter. Og det sælger - også over for investorer med store pengetanke.
Oveni kommer, at selskabet heldigt nok har undgået, at utilfredse IVS-partneres forsøg på at få solgt deres aktier i udlandet er kommet til pressens kendskab. Salget mislykkedes, måske fordi udenlandske pengefolk kræver flere realiteter på bordet end de danske kapitalforvaltere.
Jeg kipper med flaget over IVS' fantastiske markedsføringsevner, men jeg ærgrer mig stadig over, at eventyret om de rige gutters flotte venturesatsning viste sig ikke at være sandt. Groft sagt, så har vi nu blot fået endnu et ventureselskab, hvor hovedparten af millionerne stammer fra offentlig tvangsudskrivning - af skatter (Vækstfonden) og af obligatoriske indbetalinger til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Men derfor bør hele familien Danmark krydse fingre. Måtte IVS snart komme med de rigtigt gode nyheder, altså dem, hvor ventureselskabets porteføljeselskaber er i centrum. Nyheder, som er reelle og ikke blot besværgelser om snarligt gennembrud.
