Platon vil sælge datakvalitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.


I stedet for kun at fokusere på business intelligence vil Platon nu beskæftige sig med hele informationshåndteringen i virksomhederne.

DATAKVALITET Business intelligence-konsulenterne i Platon skifter nu strategi.
Fra tidligere udelukkende at beskæftige sig med implementering af business intelligence-løsninger i en række af Skandinaviens største virksomheder vil Platon nu levere rådgivning og løsninger til al informationshåndtering i virksomhederne.
- Det er paradoksalt, når man siger, at virksomhedens information er en strategisk ressource på linie med medarbejdere og produktionsudstyr - og så udelukkende fokuserer på levering af business intelligence uden at skele til datakvalitet, datakontrol og de processer, som føder data til business intelligence-systemerne, siger Michael Borges, administrerende direktør i Platon.
Paradokset er nu løst ved, at Platon fremover ikke længere udelukkende leverer business intelligence, men også det, de på nyt dansk kalder "information management".
- Der er en gryende erkendelse i markedet om, at det er nødvendigt at se på datakvaliteten i virksomhederne. Flere og flere beslutninger træffes på et stadigt lavere niveau i organisationerne, og menige medarbejdere skal ofte på meget kort tid træffe beslutninger, der er afgørende for virksomhedernes fremtid. Og her er det nødvendigt, at medarbejderen har den nødvendige information og vel at mærke, at informationen er den rigtige og konsistent på tværs af virksomhedens forskellige it-systemer, siger Platon-direktøren.

Nye konkurrenter
Selv om Michael Borges erkender risikoen for at havne i et marked med betydelig hårdere konkurrence end inden for business intelligence, er han helt sikker på, at Platon kommer til at stå stærkere.
- I forhold til de øvrige systemintegratorer kommer vi et helt andet sted fra. Systemintegratorerne har fokus på "system", hvor de har deres kernekompetence, mens vores kernekompetence er "integration", vel at mærke informationsintegration. Vi er i stand til at se på alle virksomhedens systemer og sikre konsistent integration på tværs. Vi er ikke kun eksperter i en enkelt silo, siger han.

Motor for vækst
I øjeblikket er det kun mellem 10 og 15 procent af omsætningen i Platon, der kommer fra information management, men store projekter i både DSB og Nordea viser vejen for selskabet. Michael Borges peger desuden på, at også IBM, der er i gang med at købe Ascential, styrker sin nyeetablerede division for værktøjer til information management.
- Vi tror, det er den rigtige vej. En række leverandører er allerede på banen med produkter, der kan profilere, vaske og integrere virksomhedens data - herunder ikke mindst de helt centrale master data. Og med eksempelvis IBM's fokus på området tror jeg ikke, at vi tager helt fejl, siger han.
Michael Borges forventer, at information management på sigt vil komme til at udgøre halvdelen af forretningen for Platon:
- Jeg tror bestemt ikke, at der vil komme en nedgang for business intelligence - men området vil gradvist blive en fuldstændig integreret del af information management, hvor man baserer sin samlede informationshåndtering på fælles datadefinitioner, arkitektur og teknologi.

Billedtekst:
- Med eksempelvis IBM's fokus på området tror jeg ikke, at vi tager helt fejl, siger administrerende direktør i Platon Michael Borges.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere