CA åbner sin database for markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Computer Associates foretog en marketingmæssig genistreg, da de lod den nye Ingres R3 være open source. Vil det være nok til at vinde nye markedsandele?

Af Dan Mygind
Med lanceringen af Ingres R3 som open source har PostgreSQL fået en konkurrent på open source-markedet, der er ligeså stabil og skalerbar som PostgreSQL.
Hos Computer Associates (CA) lægger man ikke skjul på, at man allerede nu har fået en betydelig gevinst ud af lanceringen.
- Alene den store pressedækning, som open source-initiativet har givet er interessant i sig selv, siger Rene Larsen, salgsdirektør for CA Danmark.
Han understreger dog også, at initiativet har vakt stor interesse fra eksisterende kunder. Eksempelvis har de første kunder allerede konverteret til open source-versionen.
Havforskningsinstituttet på Bergen Universitet var den første nordiske kunde, der konverterede til open source-versionen. Samtidig håber Computer Associates selvfølgelig også på at få udbredt Ingres til nye brugere.
Open source-lanceringen fandt sted sidste år og allerede i december havde der været 60 downloads af den nye Ingres-version på det nordiske marked.
- Der er en god spredning af nysgerrige, fra privatpersoner over offentlige institutioner til store virksomheder, siger Rene Larsen.
CA forventer, at de kan tjene penge på konsulentydelser og support i stedet for licensafgifter, nu hvor de for databaseproduktets vedkommende er slået ind på en open source-forretningsvej.
Håbet er, at tredjepartsleverandører begynder at udvikle produkter med Ingres som underliggende database.
- Vores succes står og falder med, om vi kan få software-huse til at udvikle applikationer med Ingres, siger Rene Larsen.
Som eksempler på softwarehuse, der anvender Ingres, nævner han Bording og Organisator. Inden Ingres blev open source, var Ingres den underliggende database i Bordings applikationer til detailhandelen til Edeka og Bauhaus samt Organisators fagforeningssystemer.

Hos Organisator har seniorkonsulent Henrik Georg Sørensen arbejdet med Ingres siden 1990, blandt andet med de Ingres-baserede systemer, som halvdelen af Danmarks fagforeninger, eksempelvis Dansk Metal og Teknisk Landsforbund, anvender.
Henrik Georg Sørensen er også formand for Dansk Ingres Brugergruppe, og han ser positivt på Ingres nye status som open source-database.
- Der kommer til at ske mere udvikling af Ingres, mener Henrik Georg Sørensen.
Han vurderer, at der formentlig vil komme en større åbning til andre dele af open source-bevægelsen.
- Nu findes der eksempelvis allerede en Perl-grænseflade til Ingres, men vi kan nok forvente at udviklingen af tilsvarende grænseflader vil gå hurtigere. Eksempelvis vil integrationen til open source-produkter som JBoss komme på plads, siger Henrik Georg Sørensen.

På den netop afsluttede CeBIT-messe talte Computerworlds udsendte med DB2-folk og Oracle-folk om den nye markedssituation, som er ved at opstå med flere open source-databaser, der konkurrerer med de proprietære databaser. Både DB2- og Oracle-folkene sagde, at de nogle få gange havde mødt MySQL i kundesituationer, men ikke Ingres.
Til det siger Henrik Georg Sørensen:
- Det tager nok lidt tid at få firmaerne til at tage Ingres til sig i stedet for MySQL, men for mig er Ingres en velafprøvet, skalerbar og stabil relationel database. MySQL har ikke helt de samme egenskaber.

Billedtekst:
optimisme - Alene den store pressedækning, som open source-initiativet har givet, er interessant i sig selv, siger Rene Larsen, salgsdirektør for CA Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere