Open source-databaser myldrer frem

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Databasemarkedet er for tiden fuld af open source-databaser.
™Af Dan Mygind
Markedet for open source-databaser vil gå fra en omsætning på 120 millioner dollars i år til en milliard dollars i 2008, hævder en undersøgelse fra Forrester Research.
Omsætningen hives hjem på uddannelse, support og vedligehold i stedet for software-licenser. Den slags forventninger har været med til at skabe trængsel på markedet for open source-databaser.
Hvor MySQL og PostgreSQL førhen stort set var alene på det marked, har de nu fået følgeskab af produkter fra veletablerede firmaer som IBM, CA og Sun, som ønsker at få del i den forventede omsætning.
I august sidste år frigav IBM databasen Cloudscape som open source, og CA frigav i slutningen af sidste år Ingres R3 som open source-produkt. Senest har Sun annonceret, at de også vil komme med en open source-database. Sun har dog ikke fremlag nogen detaljerede planer for en open source database.

De nye open source-databaser figurerer ikke i den seneste undersøgelse af open source- databasemarkedet fra Evans Data Corporation, men vil formentlig være med næste år. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i januar, viser, at den mest udbredte open source-database stadig er MySQL, men den er tæt fulgt af Firebird-databasen.
På tredjepladsen kommer PostgreSQL, som hidtil har været anset som den mest modne open source-database.
Samtidig med, at undersøgelsen fra Evans Data Corporation blev publiceret, blev version 8.0 af PostgreSQL frigivet. Den nye version af PostgreSQL har native support for Windows, hvilket betyder at PostgreSQL kan køre som server direkte på Windows-platformen. Tidligere var det nødvendigt at installere Unix-emuleringsprogrammet Cygwin på Windows, før PostgreSQL kunne anvendes som server på Windows. Den nye version af PostgreSQL forventes at give databasen en større markedsandel.
Josh Berkus, PostgreSQL-udvikler og med i PostgreSQL-projektets styrekomite sagde ved lanceringen af den nye version, at den er med til at lukke afstanden mellem PostgreSQL og de store virksomhedsdatabaser som DB2, Oracle og Sybase.
Han blev bakket op af en analytiker fra Forrester Research, Noel Yuhanna, der sagde:
- Den [PostgreSQL] har bestemt nogle solide features for store virksomheder, der gør den sammenlignelig med de kommercielle databaser.

PostgreSQL anses som en stærkere og mere moden open source-database end MySQL. Blandt andet har PostgreSQL i mange år haft stored procedures og triggers. Funktioner som MySQL først vil få med version 5.0, som forventes at komme i løbet af sommeren i år. Til gengæld har MySQL opbakning fra en række store spillere som Novell og SAP. Noget som PostgreSQL har manglet, men databasen fik dog lidt opbakning, da firmaet Pervasive Software meddelte, at de vil komme med en tilrettet version af PostgreSQL, kaldet Pervasive Postgres.
Pervasive Software hed tidligere Btrieve Technologies og stod bag den meget roste Btrieve database-teknologi. Nu har firmaet tilsyneladende givet PostgreSQL et skulderklap ved at vælge at basere sig på open source-databasen.
Et er sikkert; der er for tiden masser af open source-databaser at vælge imellem.

Graftekst:
Markedsandele for open source-databaser
Tallene er i procent og stammer fra Evans Data Corporation, der baserede sin undersøgelse på mere end 400 databaseudviklere. Nogle udviklere anvendte mere end en database. Derfor bliver summen mere end 100 procent.

Boks:
Hvor MySQL og PostgreSQL førhen stort set var alene på det marked, har de nu fået følgeskab af produkter fra veletablerede firmaer som IBM, CA og Sun, som ønsker at få del i den forventede omsætning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere