Den spillende træner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 11. marts 2005.


Tellus' administrerende direktør ser sig selv som spillende træner. Han vil ikke forlade
den direkte kontakt med kunden til fordel
for en fast plads bag skrivebordet.

Boldøje Selv om man er kommet ind i it-branchen midt i dotcom-bølgen, kan man godt have begge ben på jorden. Anders Wedell-Neergaard forlod et trygt og vellønnet job som controller i Nykredit for at blive forhandler af forretningssystemet Visma.
- I mit tidligere virke har jeg stort set altid haft med it at gøre. Så jeg har hele tiden haft lyst til at komme ind i it-branchen. Nok mest som konsulent, men da jeg fik muligheden for at komme med i et it-selskab, slog jeg til, siger han.
Forestillingerne om, hvad it-boblen kunne bibringe, var dog forskellige for selskabets to stiftere, og samarbejdet strandede. Men lysten til en karriere inden for it var stadig spræl-levende for den nyudsprungne iværksætter Anders Wedell-Neergaard.
- Dem, der var guldgravere og ville være milliardærer, er her ikke mere. Jeg tror, jeg er her endnu, fordi jeg tog en beslutning om at tage det sure med det søde. Jeg har altid gerne villet være i it-branchen, siger Anders Wedell-Neergaard.
Forestillingen holdt ikke
I første omgang fik han job hos en anden Visma-forhandler, og efter næsten to år og tre-fire vellykkede implementeringer købte han den gamle ejer ud af Visma-forhandleren Tellus IT. Dermed sad han i 2003 atter med fødderne under eget bord - og med en støt voksende kundeliste ovenpå.
- Det er et stort spring, og der er en grund til, at det har taget fire år. I begyndelsen troede jeg, det hele ville komme inden for nogle få måneder, men det tager fire år, før man får det nødvendige branchekendskab og kan vise den troværdighed og kompetence, der skal til, så kunderne får tillid til en, siger Tellus-direktøren, der holder til i Vedbæk i Nordsjælland.
Planen var i første omgang blot at fortsætte linien som Visma-konsulent med begrænset nysalg, og ifølge de første planer skulle han ikke have nogen ansatte før 2005. Men Tellus tæller i dag fire mand og har implementeret Visma i omkring 30 danske virksomheder inden for produktion, rådgivning og service.
Men selv om det altid har været it-branchen, som Anders Wedell-Neergaard har drømt om at springe ud i, så er hans forestilling om branchen i dag helt anderledes, end den han sad med som eksempelvis controller i Nykredit.
- Det er ikke for at fremhæve os selv i Tellus, men jeg synes, vi gør det rigtige. Vi har alle en stærk forretningsmæssig baggrund og forståelse, og den er guld værd, tror jeg. Men jeg synes ikke, at it-branchen er vågnet op. Den er stadig meget teknisk orienteret. Der er en gigantisk underskov af små virksomheder, der hygger om deres kunder, og så er der nogle få, der er rigtig store. Men der er ikke mange eksempler på virksomheder, der tager udgangspunkt i en forretningsforståelse, siger han.
Globalt perspektiv
Tellus skal med Vismas systemer konkurrere med eksempelvis Microsoft-partnere, der på grund af arven fra Damgaard og Navision nærmest har monopol på virksomhedssystemer til små og mellemstore virksomheder i Danmark. Hertil kommer stærkt øget konkurrence fra eksempelvis Oracle og SAP, der går efter det samme marked. Konkurrencen fra giganterne får dog ikke de små fra Vedbæk til at ryste i bukserne.
- Jeg kommer selv fra hæren, og der er reglen, at hvis man skal vinde, skal man kunne matche sin modstander tre til én. Det kommer vi aldrig til, så vi vil bruge en række bagholdsangreb, hvor vi slår til med vores brancherettede løsninger og forretningsmæssige forståelse. Og så er vores system meget fleksibelt, så det er let at overbevise kunderne om, at det både er nemt at bruge og tilpasse til særlige forretningsgange, siger Anders Wedell-Neergaard.
Tellus er den romerske gudinde for Jorden, men ifølge Anders Wedell-Neergaard er det ikke verdensherredømmet, Tellus går efter.
- For os handler det om global tænkning. Kombinationen af forretningsviden, brancheviden og værktøjet, og så det, at man ikke kommer ind som en high-flying type, der kun vil tale med direktøren. Glem det, for hvem er det, der træffer beslutningerne? Det er oftest bogholderen, så der er man nødt til at smide sin medfødte arrogance over bord og trække i arbejdstøjet og gå i gang, siger han.
Selv om Anders Wedell-Neergaard nu har været administrerende direktør i en række år, har han ikke forladt rollen som konsulent ude hos kunderne, og hvis det står til ham, kommer han heller ikke til det.
- Jeg ser mig selv som spillende træner. Men det er klart, at det er mig, der har ledelsen, og jeg siger til mine folk, at jeg vil eje dem både med krop og sjæl, for ellers bliver det ikke til noget. Man kan jo heller ikke basere et håndboldhold på freelancere, siger han.

billede: - Jeg synes ikke, at it-branchen er vågnet op. Den er stadig meget teknisk orienteret. Der er en gigantisk underskov af små virksomheder, der hygger om deres kunder,
og så er der nogle få, der er rigtig store, men der er ikke mange eksempler på virksomheder, der tager udgangspunkt i en forretningsforståelse,
siger Anders Wedell-Neergaard, der er administrerende direktør i Visma-forhandleren Tellus.




IT-JOB

Aller Leisure A/S

Erfaren .NET-udvikler

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere