Optimisme og fremgang hos Lucent

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. marts 2005.


Netværksfirmaet Lucent Technologies melder om
stor fremgang og mener, at markedet har stabiliseret sig.

En smilende og afslappet Patricia Russo, CEO for Lucent Technologies, kunne på CeBIT-messen berette om det første positive regnskab siden år 2000. Ifølge Patricia Russo skyldes det en bevidst fokusering på omkostningsreducering og langsigtede investeringer, der nu bærer frugt.
Patricia Russo lod dog også en del af æren for Lucents overskud på to milliarder dollars for regnskabsåret 2004 tilfalde en generel bedre markedssituation.
- Vi har været igennem en hård tid, men hele markedet har stabiliseret sig på det sidste, siger Patricia Russo.
Et gennemgående tema på årets CeBIT-messe er konvergensen mellem it og telekommunikation. En konvergens som man har talt om i nogle år, men som nu er igang og har været medvirkende årsag til Lucents store overskud.
- Vi er igang med et fundamentalt skifte i netværksarkitekturen, siger Patricia Russo.
Skiftet består i sammensmeltningen af tale og data. Et skifte som Lucent er med til at gennemføre. På CeBIT annoncerer Lucent nye kontrakter med teleoperatører som Deutsche Telekom, Telecom Italia, polske TP og spanske Telefonica Moviles. Mange af kontrakterne handler om udvikling af næste generation af mobilnetværk som eksempelvis UMTS.
- Mange af vores kunder fokuserer på udvikling af nye services, siger Patricia Russo. Hun mener, at det er nødvendigt for teleselskaberne at fokusere på at udnytte teknologien og skabe værdi for kunderne. De kan ikke forvente at leve af at levere tale - om det så er over IP-netværk eller traditionelt telenetværk.
Derfor vil Lucent også hellere tale om Value over IP frem for Voice over IP.
Lucents bud på hvordan man kan skabe værdi for kunden, er blandt andet at benytte selskabets Multimedia Subsystem Service arkitektur, blot omtalt som IMS.
Med IMS vil Lucent fokusere endnu mere på at levere netværksudstyr, software og service til spændingsfeltet mellem it og telekommunikation.
Hvor Lucent førhen har været meget fokuseret på det amerikanske marked, har virksomheden i de seneste år bevæget sig ind på det europæiske marked. Førhen kom omkring 70 procent af Lucents omsætning fra det nordamerikanske marked, men i dag er det på 60 procent. Men det er ikke kun det europæiske marked, som Lucent er interesseret i.
Ifølge Patricia Russo holder Lucent et godt øje med, hvad der sker på de nye markeder som Kina, Indien og Rusland og er allerede igang med at etablere sig på de markeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere