De fleste klarer sig igennem kuvøsetiden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.


Symbion har oplevet flere succeser end fiaskoer med de nye it-virksomheder, der har været under forskerparkens vinger.

Den københavnske forkskerpark Symbion har gennem de seneste år haft lidt over 100 danske it-virksomheder under sit tag. I dag er halvdelen af de 85 virksomheder, som bor i Symbion, it-virksomheder, og der flytter mellem 20 og 30 nye virksomheder ind om året, hvoraf cirka halvdelen it-virksomheder.
Fischer & Kerrn, som er omtalt på modsatte side, er en af, dem der startede i Symbion-regi. Virksomheden er ikke vokset voldsomt meget siden starten for godt fem år siden, men frister en relativt upåagtet tilværelse i det pæne mellemlag, hvor der ikke sker de store udsving, men hvor omsætning og fortjeneste er stabil. I den kategori kan man også placere Danish Probe, 2BM, Moch, Unispeed, Investigate og Opus Neo.
Det er et fåtal af it-virksomhederne fra Symbions liste, der ikke har klaret skærene, nemlig Sycs, Novamind, Atinec, Unwired Factory, Sjuzet, der alle er lukket. Sikkerhedsfirmaet Vigilante, der startede i Symbion i 1997 på 18 kvadratmeter, var i foråret 2001 vokset til omkring 120 medarbejdere og flyttet til nye lokaler. Senere fusionerede de med franske Networks Vigilance og blev mere end dobbelt så stor. Så ville Vigilante til USA, og så sluttede festen. Vigilante gik konkurs i juni 2002. Også CMS-udvikleren Web500 gik konkurs i 2003, men resterne blev købt af Nordjyske Stiftstidende-selskabet AM Production, der fik succes med Web500-produkterne i udlandet.

Symbion har huset en håndfuld af landets store it-succeser. Tag SAP-udvikleren Omada, der gik i luften som Wapteams i 2000. De modtog sidste år Computerwolds Sovereign-pris som Danmarks dygtigste it-virksomhed og ugen efter regeringens Iværksætterpris. Cat@log, 3Dfacto, Competencehouse og O-pen er også pæne succeser, ligesom Web500 og Vigilante var det, indtil konkurser satte en stopper for dem.

Billedtekst:
Forskerparken Symbion har været kuvøse for mange it-virksomheder. Billedet her er taget april 2001, og siden er flere kommet på listen. Foto: Torben Klint

Billedtekst:
Morten Boel Sigurdson, adm. dir. for Omada, begyndte tilværelsen som selvstændig i Symbion. Dengang hed firmaet Wapteams, som han stiftede sammen med sin bror Thomas Boel Sigurdsson og Morten Nielsen.
Foto: Torben Klint

Boks:
100 forskere og 500 kroner
I 1986 indbetalte 100 forskere hver 500 kroner til en fond, som kapitalgrundlag for den første Symbion-forskerpark. Navnet Symbion stammer fra det græske ord symbiosis, der betyder samliv mellem organismer af forskellig art til indbyrdes gavn. I 1991 købte Symbion ejendommen på Fruebjergvej i København, som var Magasin du Nords tidligere lagerbygning. Den blev bygget om, og 1. maj 1992 flyttede Symbion ind. I 1998 blev Symbion godkendt som innovationsmiljø og modtager hvert år en pose penge fra Videnskabsministeriet. I oktober 1999 åbnede Symbion-IT på Vibevej på Nørrebro i København, tæt på det daværende IT-Universitet (dengang IT-Højskolen). Symbion-IT lukkede to år og 13 udklækkede it-virksomheder senere.

Boks:
Om Symbion
Symbion er Danmarks største forskerpark og tilbyder nye, højteknologiske it- og biotek-virksomheder husly med faciliteter som reception, møderum, kantine, trådløst net, serverrum og ikke mindst mulighed for at netværke med ligesindede. Mange små virksomheder benytter sig af muligheden for at få tilført kapital fra innovationsmiljøet CAT-Symbion Innovation, fra Symbion Capital eller fra Danmarks nye iværksætterfond, SeeD Capital. De nystartede virksomheder flytter ind, når de bliver grundlagt og ud, når de er kommet så langt i virksomhedens udvikling, at de har brug for mere plads.
Fra midt i februar 2005 lægger Symbion yderligere faciliteter til, med det nye it-væksthus i Ørestaden, som drives sammen med Alexandra Instituttet/Innovation Lab og Forskerpark Aarhus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere