Patenter kan koste mobilkunder dyrt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.


Mens danskerne stadig ikke er kommet sig over gebyrer på dankort-transaktioner, er der udsigt til, at indehavere af patenter scorer kassen på at levere musik, billeder og video til mobiltelefonerne.

En række patentindehavere kan se frem til en massiv strøm af penge, hvis en nylig foreslået licensafgift for kopisikring af mobilindhold kommer til at stå ved magt.
En dollar per mobiltelefon eller håndholdt computer, der anvender kopisikring, plus en procent af ethvert beløb en bruger betaler for modtagelse af kopisikret multimedieindhold, er, hvad patentindehaverne står til at indkassere.
Med forventninger om flere milliarder mobiltelefoner og håndholdte enheder i anvendelse de kommende år, kan patentindehavernes pengetanke nå Joakim von Andske dimensioner.

Pressemeddelelsen, der dumpede ind i redaktionens e-mail-indbakke så ganske uskyldig ud. Begravet i henvisninger til diverse specifikationer for Digital Rights Management (DRM) - software til sikring af digital ophavsret - stod der, at leverandører af enheder, der anvender Open Mobile Alliances (OMA) Digital Rights Management (DRM)-specifikation skal betale en dollar per enhed i licens. Derudover skal der betales en procent af ethvert beløb, som en slutbruger betaler for indhold, der er kopibeskyttet ved hjælp af OMA DRM.
OMA er en sammenslutning af mobiloperatører, mobilproducenter samt firmaer, der leverer infrastruktur til telebranchen.
Ifølge Open Mobile Associations egne oplysninger anvendes OMA DRM i dag i en række mobiltelefoner fra Nokia, Motorola, Panasonic, Siemens og Sony Ericsson.

Der er tale om en foreløbig aftale, som er indgået mellem MPEG LA og patentindehaverne Sony, Phillips, Matsushita Electric Industrial, Intertrust Technologies og Contentguards Holding. MPEG LA er en virksomhed, som har specialiseret sig i at udarbejde patentporteføljer og indkræve licens for anvendelse af patenteret teknologi på vegne af patentindehavere.
Eksempelvis håndterer MPEG LA i dag licensrettighederne for MPEG-2 og MPEG-4, der er komprimeringsstandard for digitalt multimedieindhold. Den indkrævede licens skal gå til patentindehaverne for anvendelse af deres patenterede teknologi i OMA DRM.

En aftale af den karakter vil give en betydelig merudgift for både indholdsleverandører, leverandører af mobiltelefoner og håndholdte computere samt teleoperatører. En udgift som forbrugerne i sidste ende kommer til at betale.
OMA DRM specifikationen findes både i en version 1.0 og i en version 2.0 og patentlicensen er beregnet til at dække begge versioner.

Boks:
De kan se frem til milliardindtægter
Følgende virksomheder er patentindehavere af teknologien bag OMA DRM:
Sony
Philips
Matsushita
ContentGuard (ejes af Microsoft, Time Warner og Xerox)
Intertrust (ejes af Sony og Philips)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere