Niels Brocks virtuelle skole

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.


Landets største erhvervsskole Niels Brock lader eleverne diskutere med verdens erhvervsledere online. Hvad med en chat om kaffemarkedet med Max Havelaar?

Du sidder og skriver på din opgave i afsætningsøkonomi, og spørgsmålet melder sig: Hvordan penetrerer jeg det globale marked med mit produkt? På Niels Brock, der hører under Copenhagen Business School, kan du logge på chatten og for eksempel spørge, hvad generaldirektøren fra kaffeorganisationen Max Havelaar mener om det emne. De studerende på Niels Brock er nemlig særligt privilegerede, når det gælder virtuel læring.
Niels Brocks virtuelle satsning betyder, at danske studerende kan løse opgaver sammen med studerende fra hele verden. Og som en appelsin i den virtuelle turban, skaffer lærerstaben dem kontakt med store, internationale virksomheder, fordi undervisningen skal relatere sig til den virkelighed, de studerende møder efter studiet.
- Vi skal styrke den praksisnære undervisning. Jeg startede med at kontakte Max Havelaar-organisationen, fordi kaffe er en bulk-vare, som er lettere at forholde sig til internationalt end støvsugere, for eksempel. Når studerende arbejder sammen om et emne, skal alle kunne forholde sig til det, uanset om de er fra Europa eller Asien, siger Birgitte Faber, cand.merc, master i IKT og underviser i international marketing på Niels Brock.
De studerende underskriver fortrolighedserklæringer, når de melder til sig erhvervslederchatten.

Kommunikationen i de internationale projekter er primær skriftlig. Det er fordi, de kinesiske studerende ikke har så hurtige dataforbindelser som de europæiske. Så indtil videre er der hverken webcam, lyd eller billeder. Den mulighed har de studerende på de nationale online-projekter, som ikke er hæmmet af vidt forskellige tidszoner og netforbindelser.
- Også i de internationale projekter vil være rart med videopræsentationer. Som en del af forløbet starter de med at skrive en profil af sig selv, og så vælger de selv de grupper, de vil være med i. De er forbavsende gode til at sammensætte grupper, hvor forskellige styrker er repræsenteret i forhold til de forskellige opgaver, så det blander jeg mig ikke i, fortæller Birgitte Faber.
På Niels Brock har hun hovedrollen i opsætningen af de virtuelle rum. Hun hjælper underviserne i pædagogiske og tekniske spørgsmål, og skolen er bevidst om problematikken i at basere et studiegruppeforløb udelukkende på skriftlig kommunikation.
- De fleste af vores forløb er både virtuelle og fremmødebaserede. I en ren virtuel læring kan man savne den fysiske kontakt i længden. Derfor prøver jeg at være nærværende i min kommunikation. Det er sådan noget med at bruge typiske mundtlige udtryk, som: Jeg henter lige en kop kaffe, mens jeg tænker over dit spørgsmål, siger Birgitte Faber
Niels Brock vil i løbet af 2005 investere i en server, så de studerende kan streame videosekvenser.

Joan Glintborg har som elev på Niels Brocks arbejdet i en virtuel, international projektgruppe. Hun tror på, at mediet er fremtiden, men kan også se problemer med metoden:
- Det var overraskende let at finde ud af og komme i gang med. Funktionerne er lette at bruge, men jeg kunne godt have brugt en mere indgående introduktion. På det faglige plan er det er en god måde at lære på, men det er også en arbejdsform, der kræver meget selvdisciplin. Man bruger meget tid på at koordinere med de andre deltagere i gruppen. Det er lærerigt at arbejde med folk fra hele verden, men det er hårdt at have en lang diskussion gående. Diskussioner i det her medie er generelt lidt besværlige. Kommunikationen er udelukkende skriftlig, og man kan let misforstå hinanden. Diskuterer man face-to-face ville man fange misforståelser i opløbet. Jeg tror, det er en undervisningsform, vi kommer til at se meget mere til. Den er på sine punkter meget effektiv, siger Joan Glintborg, netop færdiguddannet marketingøkonom fra Niels Brock.

I år lavede Niels Brock en aftale med Uni-C om at videreudvikle deres e-learningsystem, Blackboard. Det er et learning management-system som holder styr på kurser, kursister og undervisningsmaterialer, og der er flere end 25.000 studerende og kursister på systemet.
Fra en personlig startside på nettet kan alle lærere og studerende hente informationer fra skolen, modtage undervisningsmateriale, deltage i møder, løse opgaver - eller sælge den gamle cykel, såmænd.
- Systemet rummer en lang række perspektiver i forhold til læring og videndeling. Det er en pædagogisk portal, som er med til at virkeliggøre skolens målsætning om at bruge e-learning i al undervisning. Tilstedeværelsesundervisningen skal ikke afskaffes, men suppleres, siger Niels Brock-direktør, Anya Eskildsen.
Skolen kører allerede det virtuelle gymnasium, e-brock, med 30 procent virtuel undervisning. For studerende, som har brug for rigtig fjernundervisning, er skolerne gået sammen om det fælles www.netau.dk, netbaserede akademiuddannelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere